Social- og sundhedshjælper Eva Ørum Gaardsted blev syg efter en konflikt med sin leder.  Det skete ovenpå en periode, der havde budt på manglende vikardækning for langtidssygemeldte kolleger og flere overfald i den demensenhed, hvor hun arbejdede. 

Sygemeldingen trak ud, og hun endte med at blive fyret fra det plejecenter, hvor hun havde været ansat i mange år.

”Jeg havde lige holdt mit 25-års-jubilæum, så jeg regnede med lidt elastik, da jeg blev syg. Men ledelsen var mest optaget af at få en varighedserklæring. Jeg prøvede tre gange at vende tilbage til arbejdspladsen, inden min læge sygemeldte mig på ubestemt tid med ’akut belastningsreaktion’," fortæller Eva Ørum Gaardsted.

Mange fyres for sygdom

Hun står langt fra alene med en oplevelse af, at fyresedlerne sidder løst i kommuner og regioner. På mindre end fire år har cirka 14.500 FOA-medlemmer fået en sådan hilsen fra deres arbejdsplads.  

Læs også: Mange fyres for sygdom: Men arbejdsmiljøet kan være årsag til fraværet

I over halvdelen af tilfældene skyldes afskedigelsen sygdom. Det viser en undersøgelse af FOAs afskedigelsessager.  

”Jeg følte mig behandlet som lort. Oplevede kun pres og krav, der ikke hang sammen med rådene fra arbejdsmedicinsk klinik om langsom optrapning af mit timetal. Bare lidt omsorg, måske en mail, der fortalte, at jeg var savnet, havde gjort en forskel,” siger Eva Ørum Gaardsted.

Sårbar økonomi på arbejdspladserne

Blandt ansatte på social- og sundhedsområdet nærmer andelen af sygdomssager sig to tredjedele (62 procent) af fyringerne, og det har vakt både fortørnelse og forundring i FOA. Problemet er nemlig klart værst i kommunerne, som mangler social- og sundhedspersonale, og derfor burde have en særlig interesse i at fastholde medarbejderne. Men også en forpligtelse, mener Maria Melchiorsen, der er forbundssekretær i FOA.

”Det er helt væk fra skiven, at arbejdsgiveren bare giver fem flade og en fyreseddel til for eksempel nedslidte og arbejdsskadede. Med den ene hånd vil man gerne hente arbejdskraft til området og med den anden hælder man folk ud med badevandet,” siger hun.

Læs også: Kend din ret og pligt ved sygdom

Samtidig anerkender Maria Melchiorsen det krydsfelt, som ledelsen kan befinde sig i, når sygefraværet accelererer på en arbejdsplads.

”Økonomien er meget sårbar i institutionerne, og lederen er nødt til at balancere hensynet til den syge med hensynet til arbejdspladsen. Men det handler altså ikke om en klynkekultur, og det er ikke tilfældigt, at vi ser højt sygefravær sammen med mange arbejdsskader og førtidspensioner. Det må arbejdsgiverne tage ansvar for.”

Fyret efter 30 år i jobbet

Også husassistent Aase Knudsen har oplevet at blive fyret efter mange år på samme arbejdsplads. Hun havde arbejdet 30 år på et sygehus i Region Nordjylland, da hun blev syg og senere afskediget.

”Jeg blev sygemeldt med depression, angst og stress, efter jeg var blevet omplaceret på min arbejdsplads. Jeg følte mig degraderet, fordi jeg nu kom i den afløsergruppe, hvor jeg var startet i 1990. Jeg skulle hele tiden flyttes rundt i stedet for at gøre rent sammen med mine faste kolleger,” fortæller Aase Knudsen.

Læs også: Deltidssygemelding: 5 ting du skal være opmærksom på

Hun følte sig uretfærdigt behandlet, men oplevede ikke, at ledelsen ville høre på hende.

Rummeligheden under pres

Indsatsen for mindre sygefravær og fastholdelse af syge ansatte handler om rammer, viden og værktøjer, fastslår Birgitte Poulsen, der er chefkonsulent i videnshuset Cabi. Men lederen mangler ofte rammen til at kunne varetage personaleledelsen i forhold til syge medarbejdere, mener hun.

”Travlhed betyder ofte, at sygefraværssamtalen ikke følges tilstrækkeligt op, og at man ikke lærer af den enkelte sag. Så står man på en brændende platform, hver gang en ny sygemelding tikker ind. Vi ved fra forskningen, at tæt og hyppig dialog mellem den syge og arbejdspladsen sammen med langsom optrapning af timetallet giver det bedste resultat,” siger Birgitte Poulsen.

Hun oplever i sin rådgivning, at rummeligheden på arbejdspladserne er kommet under pres de senere år. Det betyder, at fokus skifter i retning af den syges kolleger og hensynet til dem. 

”Spørgsmålet om, hvad arbejdspladsen kan holde til, bliver stillet oftere, også selv om arbejdspladsen måske gerne vil beholde den syge”.

Dyrt at fyre 

Birgitte Poulsen oplever også, at flere arbejdspladser anser lovgivningen om sygedagpenge som et problem, fordi den gør det muligt, at refusionen til arbejdsgiveren på et forholdsvist tidligt tidspunkt i sygeforløbet kan reduceres eller helt bortfalde.

Læs også: Kommunerne skriger på sosu’er

Både Eva Ørum Gaardsted og Aase Knudsen har været dyre at skille sig af med. 

De har blandt andet begge fået tre måneders fratrædelsesgodtgørelse efter Funktionærlovens regler. Og Aase Knudsen har med FOAs hjælp fået 200.000 kroner i erstatning for uberettiget afskedigelse.

Ny aftale mellem KL og FOA

Som en del af OK21 har FOA og Kommunernes Landsforening (KL) aftalt et projekt om ”Sygefravær og fastholdelse”. Projektet skal skabe ny inspiration i arbejdet med forebyggelse af sygefravær og blandt andet undersøge, hvordan en ”systematisk arbejdsmiljøindsats” kan indgå i det arbejde.

Fagbladet FOA har bedt KL svare på en række spørgsmål, om hvorfor sygefraværet er så højt på de kommunale institutioner, om personalepolitikken over for sygemeldte ansatte og om hvorfor medarbejdere fyres, når der er hårdt brug for dem. KL har ikke svaret på spørgsmålene, men Kristian Heunicke, der er direktør i KL, kommenterer i en mail til Fagbladet FOA det nye samarbejde om sygefravær:  

”SOSU-personalet er fortsat den medarbejdergruppe i kommunerne med det højeste sygefravær. Derfor er vi i KL også glade for, at vi har aftalt et overenskomstprojekt med FOA, hvor vi i fællesskab skal undersøge, hvordan man sikrer vellykkede sygefraværsindsatser og gode fastholdelsesindsatser på ældreområdet.”

Projektet på ældreområdet skal senere udbredes til andre kommunale arbejdspladser.