En trepartsforhandling er en forhandling mellem tre parter: Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Forhandlingerne kan foregå på mange niveauer og have både formel og uformel karakter.

Der forhandles typisk om emner, der knytter sig til forhold på arbejdsmarkedet og spænder meget vidt. I 1987 blev der lavet en trepartsaftale om arbejdsmarkedspensioner. I 2007 handlede det om en kvalitetsreform målrettet det offentlige arbejdsmarked. I 2016 blev parterne enige om, hvordan man ville sikre at integrere syriske flygtninge på arbejdsmarkedet. Og i corona-årene blev der indgået en lang række aftaler om blandt andet lønkompensation. Blot for at nævne en lille håndfuld eksempler.

Regeringen har afsat tre milliarder kroner til et ekstraordinært lønløft af den offentlige sektor og har inviteret lønmodtagere og arbejdsgivere til at forhandle om, hvordan de penge fordeles.

Det er ikke afgjort endnu. Men regeringen har tilkendegivet, at pengene skal gå til de faggrupper inden for velfærdsfagene, der har svært ved at fastholde og rekruttere medarbejdere.

Konkret har regeringen peget på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og fængselsbetjente. Men det betyder dog ikke, at resultatet er givet på forhånd.

Nej. Den første milliard skal udbetales i 2024, resten kommer til udbetaling frem mod 2030. Når det er sket, kan 200.000 lønmodtagere ifølge regeringens beregninger se frem til, at deres månedsløn – via lønløftet – i gennemsnit er steget med 2.500 kroner før skat.

Ja. Lønløftet er ikke gratis. Regeringen forestiller sig blandt andet at honorere de lønmodtagere, der er på fuldtid, arbejder på skæve tidspunkter (aften, nat, weekend og helligdage) og påtager sig overarbejde. Arbejdsgiverne er også interesserede i en mere fleksibel løndannelse. Men heller ikke her er resultatet givet på forhånd.

Fordi det er helt usædvanligt, at regeringen er med til at forhandle, når det drejer sig om løn. Normalt er det arbejdsmarkedets parter – lønmodtagere og arbejdsgivere – der aftaler den slags ved overenskomstforhandlinger. Og de tre milliarder kroner, der forhandles om, indgår ikke i det normale regnestykke, der regulerer forskellen på lønninger mellem privatansatte og offentligt ansatte.

Nej, principielt ikke. Ved ok-forhandlingerne er det – som normalt – alene lønmodtagerne, der forhandler med arbejdsgiverne fra kommunerne, regionerne og staten. Her vil FOA slås for alle FOAs medlemsgrupper, og målet er blandt andet lønforhøjelser, der svarer til de stigninger på mere end 10 procent, de privatansatte fik ved deres ok-fornyelser tidligere på året. Fagbevægelsen har dog givet udtryk for, at de grupper, der får et lønløft via treparten, ikke skal regne med at blive ekstra tilgodeset ved ok-forhandlingerne.