De fleste – hvis ikke alle – social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter vil formentlig nikke genkendende til, at der hersker uvidenhed og nedsættende forestillinger om deres arbejde.

Projektchef i VIVE og tidligere kommunal sundhedschef Sidsel Vinge kender også til uvidenhed og fordomme om dem, der ofte går under fællesbetegnelsen ’sosuer’ – både fra sin tid som sundhedschef, men også gennem en række interviews med både hjælpere og assistenter.

”Det er grotesk, hvor underbelyst det arbejde, som de udfører, er. Og det er med til at skabe et helt forkert billede af de to største medarbejdergrupper, vi har i det kommunale sundhedsvæsen,” siger Sidsel Vinge.

Løfter borgernes livskvalitet

Hun er projektchef bag en ny, omfattende rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). En rapport, der kaster lys over social- og sundhedshjælpere og -assistenters arbejde og rolle. Det er i den forbindelse, at hun har interviewet både hjælpere og assistenter.

”De kommer med rørende fortællinger om, hvordan de får listet sig ind på livet af nogle mennesker på trods af meget komplekse problemer som misbrug, demens og aggressiv adfærd. Ved at engagere sig i dem, nogle gange i årevis, får de løftet borgernes livskvalitet. Det er vildt, hvad de kan og dybt fascinerende. Men det er desværre slet ikke det billede, som mange har af dem,” siger Sidsel Vinge og fortsætter:

Læs også: Ekspert: Vi mangler viden om dem, vi fejlagtigt bare kalder sosu’er

”Og hvis man ser det med andre briller, så tænk på, hvor mange penge sådan en social- og sundhedsassistent eller -hjælper sparer samfundet for i hospitalsindlæggelser. Nogle af assistenterne går ind og kigger på, hvad der er galt med den enkelte borger. Går medicinlister igennem. Får fat i læger og spørger ind til, om det ikke er det og det, der kan forklare borgerens udfordringer. Det vidner om en helt enorm faglighed.”

Store forskelle i arbejdsopgaver

Rapporten fra VIVE peger på, at der fra kommune til kommune er store forskelle på, hvilke opgaver hjælpere og assistenter løser. Ifølge Sidsel Vinge skyldes det blandt andet, at der i kommunerne er meget forskellige opfattelser af de to faggrupper – og ikke mindst forskellene mellem dem.

”De bliver samlet under fællesbetegnelsen ’sosu’, og det er et problem, for det gør deres rolle uklar. Tager vi assistenter, så bliver de ofte slået i hartkorn med hjælperne i en samlet sosu-gruppe. Men sandheden er, at med en uddannelse på tre et halvt år ligger social- og sundhedsassistenterne fagligt set tættere på sygeplejerskerne end på hjælperne. Og de er autoriserede sundhedspersoner,” siger Sidsel Vinge.

Læs også: Opsang fra sosu-assistenter: Uvidenhed om vores fag skaber fordomme 

Derfor er rapportens vigtigste formål at gøre ledere og andre, der arbejder med sundhedsreformer og ældreområdet, klogere på, hvordan ældreområdet rent faktisk fungerer i virkeligheden. På den måde vil det være muligt at forbedre organiseringen af arbejdet og udnytte medarbejdernes kompetencer bedre, mener Sidsel Vinge.

”Hvis opgaveløsningen skal komme til at flyde bedre og samarbejdet til at fungere fagligt, så bliver dem, der designer systemerne, nødt til at vide mere om driften og de mennesker, der får det til at fungere, og det kan rapporten bidrage til.”

”Og så håber jeg, at alle dem, hvis viden om de her faggrupper er mere baseret på fordomme og myter end på viden, får en bedre forståelse af, hvad det er hjælperne og assistenterne rent faktisk laver derude, og at man lærer at kende forskel på de to grupper,” siger projektchefen.

Var ’blown away’

Sidsel Vinge er ikke bleg for at erkende, at hun også selv har fordomme. Det kom blandt andet kom til udtryk, inden hun skulle lave interviews til rapporten.

”Jeg har tidligere interviewet sygeplejersker til en lignende rapport, og de var enormt gode til at fortælle om deres fag og formulere sig. Jeg var nervøs for, om assistenter og hjælpere kunne få lige så mange farver og detaljer i deres fortællinger om borgerforløb. Men jeg må bare sige, at jeg var ’blown away’ over deres evne til at udtrykke sig. Jeg har aldrig brugt så lange cases, som jeg har gjort til denne rapport, fordi de simpelthen er så knivskarpe og illustrative,” siger Sidsel Vinge.

Når Sidsel Vinge betragter sundhedsvæsenet, er ældreområdet dét område, hun er mest bekymret for. En bekymring, der bunder i, at faget igennem en række år er blevet talt ned, og i dag står med massive rekrutteringsudfordringer, siger hun.

”Medarbejderne fortæller selv, at det er blevet for nemt at komme ind i faget. I for høj grad oplever de, at det er blevet en uddannelse, som flere vælger af nød og ikke af lyst. Det generer dem, at et stigende antal medarbejdere ikke har den rette motivation og indstilling. Man skal være der, fordi man har lyst til at arbejde med mennesker, og fordi man kan lide det, som nogle af dem kalder de skæve eksistenser,” siger Sidsel Vinge.

Sidsel Vinge lægger vægt på, at arbejdet kræver stor faglighed, hvis man skal lykkes med det relationsarbejde, som skal føre til bedre livskvalitet for borgerne.

”Den indsats, de leverer, er dybt fascinerende. Alligevel taler vi faget ned, og det er et kæmpe problem. Hvis vi ikke lykkes med at tale faget op, mister vi de dygtige medarbejdere. Og så har vi for alvor et problem, for de her medarbejdere sparer samfundet for enorme summer,” siger Sidsel Vinge.