Mere end 400 procent flere smittetilfælde og næsten 300 procent flere dødsfald.
Det er de triste fakta, hvis de fem uger med flest dødsfald og flest smittetilfælde blandt beboere på plejehjem i coronaepidemiens anden bølge sammenholdes med første bølge tilbage i foråret.
Ifølge Christine Stabell Benn, der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet, har man i månedsvis kunnet forudse, at det ville gå galt med store smitteudbrud på plejehjem henover vinteren.
“Det har været som at køre mod en mur uden at bremse op. For mig har det været en pinefuld proces at se, hvordan smittetallene på plejehjem steg og steg, uden at man gjorde noget. Det har været klart i månedsvis, og vi er mange, der har prøvet at råbe op om det. Det har desværre været forgæves, for man satte ikke fornuftige systemer op til at afværge, at der kom smitte ind på plejehjem,” siger Christine Stabell Benn.
Læs også: Kviktest på vej til flere områder i alle kommuner
I sidste uge opfordrede regeringen på det kraftigste til, at kommunerne begyndte at hurtigteste blandt andet plejepersonale. Men ifølge Christine Stabell Benn burde hurtigtest af både personale og besøgende have været sat i gang tidligere.
“Hvis vi havde anvendt hurtigtest to gange om ugen, som vi er flere, der har foreslået siden oktober, så kunne vi formentlig have undgået mange af de smittetilfælde, vi har set. Da man så endelig 18. december lavede en vejledning for brug af hurtigtest, var indsatsen målrettet de 15-29-årige, og skulle først senere rulles ud til plejepersonale. Der tabte jeg kæben,” siger hun.
Flere fordele ved hurtigtest
Lone Simonsen, der er professor og pandemiforsker på RUC, er enig i, at hurtigtest kunne have bremset en stor del af de mange smitteudbrud, der har været på adskillige plejehjem henover efteråret og vinteren.
“Hvis vi forestiller os, at hurtigtesten blev anvendt hver dag, og vi ved, at den er 70 procent præcis, så kunne man have undgået 70 procent af smitten blev båret ind, og dermed i princippet 70 procent mindre udbrud,” forklarer hun.
Lone Simonsen tilføjer, at hurtigtesten har flere gode elementer:
“Det er blevet fortalt, at hurtigtestene var for dårlige, men vi ved nu, at sådan forholder det sig ikke. Faktisk er de gode til med stor præcision at finde dem, som smitter. Med hurtigtest kan man reagere hurtigere, og dermed være på forkant med udviklingen, så et smittetilfælde ikke udvikler sig til et stort udbrud på plejehjem.”
Grafen viser, hvordan antal smittetilfælde og dødsfald på plejehjem har udviklet sig fra foråret til i dag.
FOA: Har savnet ærlighed om smitterisiko
Tilbage i foråret var der i modsætning til i dag kun ringe adgang til test og værnemidler for personalet. Til gengæld var plejehjemmene lukket for besøg.
Hos FOA har sektorformand Torben Hollmann forståelse for, at man valgte at åbne plejehjemmene op for besøg.
“Men jeg har fra start af savnet, at man var mere ærlig omkring den risiko, der ville være forbundet med det. Og nu kan alle jo se konsekvenserne, og det er, at flere ville blive smittet og flere ville dø," siger han og fortsætter:
“Vi har i flere måneder efterspurgt, at der blev indført flere tiltag til at mindske smitterisikoen. For eksempel krav om mere test af personale og pårørende og smartere vagtplaner. For det er klart, at når smitten i samfundet voksede, uden at man valgte at lave ekstra tiltag for at forhindre smitten i at komme ind på plejehjem, så var det kun været et spørgsmål om tid, før plejehjem ville blive ramt.”
Læs også: Plejehjemsleder: Ældre-organisationer skyld i massiv smitterisiko for beboere og personale
Derfor har FOA siden foråret efterlyst en effektiv teststrategi, så man var forberedt på anden bølge, siger sektorformanden.
"Men vi må bare konstatere, at der i hvert fald ikke er blevet lyttet godt nok, og at der har været slingrekurs lige fra start. Nu er der så indført hyppigere test af personalet, men der er af en eller anden grund fortsat ikke krav om test af pårørende," siger Torben Hollmann.
"Vi må bare konstatere, at der i hvert fald ikke er blevet lyttet godt nok, og at der har været slingrekurs lige fra start," siger Torben Hollmann, sektorformand i FOA.
Malte Kristiansen
Forkert konklusion, mener Ældre Sagen
I løbet af efteråret pressede blandt andre Ældre Sagen på for at åbne plejehjem op for flere besøgende. Men det er forkert at konkludere, at større adgang for besøgende resulterer i flere smittede, mener organisationen.
"Så vidt vides, er der endnu ikke eksempler på, at det er pårørende der har bragt smitte ind på plejehjemmene," lyder det fra Ældre Sagen i et skriftligt svar.
Læs også: Borgmester: Luk alle plejehjem for besøg
Ældre Sagen er til gengæld er enig i, at plejehjemmene burde være blevet prioriteret langt tidligere hvad angår værnemidler, test og ekstra ressourcer til rengøring.
"Dertil havde vi gerne set en mere effektiv smitteopsporing, for at stoppe smittekæder i at udvikle sig så voldsomt, som vi nogle steder har set," lyder det.
Har betydning for nuværende restriktioner
Ifølge professor Christine Stabell Benn har smitteudbruddene på plejehjem haft betydning for de omfattende restriktioner, som i øjeblikket er gældende.
“Et af de helt store pejlemærker har jo været ikke at overbelaste hospitalerne. Og det er netop udbrud blandt plejehjemsbeboere, der fører til indlæggelser og dødsfald, og som er det, politikerne efterfølgende reagerer på. Så hvis vi havde holdt udbruddene nede, så havde vi måske ikke behøvet at være så nedlukket, som vi er nu," siger hun.
Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i virologi, er det klart, at udbruddene på plejehjem har bidraget væsentlig til belastningen på hospitalerne over vinteren.
"Vi ser netop øget indlæggelsestid nu i forhold til tidligere på efteråret, hvilket kunne relateres til indlæggelse af en tungere belastet gruppe, hvilket jo peger i retning af blandt andet plejehjemsbeboere," siger han og gør opmærksom på, at det er hans egen fortolkning.
Indsatsen skal undersøges
Fagbladet FOA har uden held forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at spørge, om han er enig i, at der tidligere burde været indført tiltag til i højere grad at forebygge smitterisiko på plejehjem.
I en skriftlig kommentar sendt til Fagbladet FOA, udtaler sundhedsministeren:
"Regeringen har lige siden begyndelsen af epidemien prioriteret, at vi skal passe ekstra godt på vores plejehjemsbeboere. Derfor har vi bl.a. indført besøgsrestriktioner og prioriteret at få alle plejehjemsbeboere, der ønsker det, vaccineret som de første. Vi ved, at kommer smitten først ind på plejehjemmene, så kan det gå rigtig galt."
"Det har vi desværre set eksempler på, selvom der gennem hele pandemien er blevet gjort en stor indsats også lokalt, for at beskytte de ældre og sårbare. I dag er det sådan, at personalet på plejehjem skal PCR-testes to gange om ugen. En indsats som kommer til at køre parallelt med tilbuddet om antigentest. Regeringen og KL har desuden en målsætning om at få de mobile antigentest-vogne hurtigst muligt ud i kommunerne, så de bl.a. kan benyttes af pårørende og besøgende på plejehjem, hvis kommunen lokalt vurderer, at der er behov for det, og så længe der er mobil kapacitet til det."
I sidste uge meddelte et flertal af folketingets partier, at de i lyset af de høje dødstal på plejehjem, vil have håndteringen af coronavirus på plejehjem undersøgt. I sit skriftlige svar lægger Magnus Heunicke vægt på vigtigheden af at evaluere og lære.
"Vi har hele tiden fokus på, hvordan vi kan beskytte vores plejehjemsbeboere endnu bedre. Også i perioden mellem første og andet vaccinestik. Det er vigtigt, at vi evaluerer på og tager ved lære af vores indsats for at beskytte de sårbare og ældre," lyder det.
Artiklen er opdateret med skriftlig kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).