“Mange uger har jeg næsten arbejdet 60 timer, for jeg elsker mit arbejde – både mine borgere og mine kolleger. Jeg ville gerne gøre en ekstra indsats, for som vikar er man ikke sikret et arbejde næste måned.”
Sådan fortæller 41-årige Meral Kurucay om sit job i Odense Kommune, hvor hun i fire år arbejdede som timelønnet afløser i hjemmeplejen. Jobbet var hendes første på det danske arbejdsmarked.
“Jeg arbejdede helt vildt hver måned, men der var ingen ændring i min lønseddel.”
Da hun heller ikke havde fået ekstra fridage for sine vagter mellem jul og nytår, gik hun til sin tillidsmand i januar 2019, der hurtigt sendte sagen videre til FOA Odense.
Mange fejl
Efter nogle måneder kom der svar fra Susanne Trolle Pedersen, der er faglig medarbejder i FOA Odense. Hun havde brugt lang tid på Meral Kurucays sag og fundet flere alvorlige fejl.
Det største problem var, at Meral Kurucay efter fire år stadig var ansat på timeløn, selvom hun i gennemsnit arbejdede 150 timer om måneden og derfor burde være blevet tilbudt månedslønnet ansættelse i vikariat efter ganske kort tid.
“Dermed gik hun glip af en række rettigheder. Som timelønnet har man for eksempel ikke et opsigelsesvarsel, man optjener ikke lønanciennitet og fritvalgstillæg eller får løn under sygdom, og hun vidste aldrig, hvornår hun havde fri,” forklarer Susanne Trolle Pedersen.
Som timelønnet fik Meral Kurucay heller ikke løn for helligdage, hvor hun ikke var på arbejde eller sine FO-dage. Hun fik heller ikke løn under sygdom eller barns 1. sygedag, eller timerne på dagene var helt slettet. Og endelig var der også en karensperiode, hvor hun slet ikke fik pension.
Svigt fra ledelsen
FOA Odense opdagede, at Meral Kurucay ikke var den eneste, der ikke havde fået den rette løn. Fire af hendes kolleger havde været udsat for samme fejl i kortere eller længere tid. Tilsammen havde de fem timelønnede næsten 200.000 kroner til gode.
Susanne Trolle Pedersen kalder sagen for den værste, hun har oplevet i Odense Kommune og undrer sig over, at der ikke var bedre tjek på arbejdsforholdene.
“Det er et svigt fra ledelsen. Det er i høj grad deres ansvar at overholde overenskomsten og klæde de ansatte på,” slår hun fast.
“Det virker som en bevidst handling fra ledelsens side for at spare for eksempel løn under sygdom og opsigelsesvarsler. De kunne slippe afsted med det, fordi de ansatte ikke kendte deres rettigheder,” tilføjer hun.
Hun glæder sig imidlertid over, at Odense Kommune accepterede FOA Odenses krav, og at reglerne er blevet indskærpet over for lederne i social- og sundhedssektoren.
Leder af HR Løn og Personale i Odense Kommune, Helle Gantzhorn, vil ikke kommentere den konkrete sag i sit svar til Fagbladet FOA, men understreger, at Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF) foretager månedlige tjek omkring ansættelsesforhold på både time- og månedslønnede blandt tilfældigt udvalgte medarbejdere.
“Såfremt vi opdager fejlindberetninger vil lederne i samarbejde med Løn og Personaleafdelingen få disse rettet. Løn og Personaleafdelingen vejleder lederne, at såfremt en timelønnet medarbejder anvendes meget, bør det overvejes om medarbejderen skal ansættes på månedsløn,” skriver hun i en mail.
Meral Kurucay blev – ligesom flere af hendes kolleger – ansat i et vikariat sidste år. Når det udløber 31. december, håber hun at blive fastansat af Odense Kommune. Ellers vil hun søge noget andet.
Hun er glad for, at der med FOAs hjælp kom styr på sagen, og i juli sidste år fik hun endelig sine penge: 60.000 kroner.
Selvom hun fortsat er glad for sit arbejde som udekørende social- og sundhedshjælper, undrer hun sig over, at fejlen kunne ske i første omgang.
“Man føler sig virkelig snydt – ligegyldigt om det var med vilje eller ej. En leder burde kende reglerne,” slår hun fast og tilføjer, at hun nu tjekker sin lønseddel meget grundigt hver måned.
“Før i tiden stolede jeg bare på min arbejdsplads, men nu går jeg til min tillidsmand, hver eneste gang, der er noget, jeg er i tvivl om.”