Fredag den 27. marts møder social- og sundhedshjælper Anette Jørgensen ind til sin aftenvagt på plejehjemmet Vonsildhave i Kolding. Hun har ingen anelse om, at lidt senere starter et mareridt, der er er tæt på at tage livet af hende.
Godt nok har landet på det tidspunkt været i undtagelsestilstand et par uger på grund af coronavirus, men Anette føler sig frisk, og plejehjemmet har ikke manglet værnemidler. Da hun inden arbejdsstart får taget sin temperatur, er der da heller ingen alarmsignaler. Da hun nogle timer senere skal rundt med medicin, mærker hun imidlertid foruroligende ændringer i sin krop.
Læs også: Første sager afgjort: Coronavirus anerkendes som arbejdsskade
”Jeg får det rigtig dårligt, begynder at ryste, klamsvede og har problemer med vejrtrækningen. Jeg må tage hjem og opdager her, at min temperatur er 39 grader,” husker Anette Jørgensen.
To uger i respirator
Hun får fat i vagtlægen, som henviser til coronatest, og dagen efter får hun at vide, at hun er syg med covid-19. Sygdommen rumler de første dage i nogenlunde rolig gænge, men så går den amok.
Anette bliver indlagt på Kolding Sygehus, hvor hun nogle dage senere flyttes til intensiv afdeling og lægges i respirator. Her ligger hun i næsten to uger, heraf 10 dage i koma med sovemedicin.
”Da jeg vågnede igen, havde jeg ingen kræfter overhovedet, og jeg kunne intet huske fra tiden efter indlæggelsen. Jeg kunne heller ikke tale på grund af tuberøret, så det var hårdt for min familie, som aldrig har set mig i sådan en tilstand,” siger Anette Jørgensen.
Læs også: Eksplosiv stigning i anmeldte corona-arbejdsskader
Hun blev mormor i januar måned, og laminatbilleder af barnebarnet, som hang på hendes seng, hjalp med at holde humøret oppe.
”Når jeg havde det allerværst, kikkede jeg på lille Anton, og det gav mig noget styrke.”
Ovenpå igen
2. maj bliver Anette Jørgensen udskrevet fra sygehuset, og med hjælp fra familiemedlemmer og kolleger, der har ført dagbog under Anettes indlæggelse, er hun nu i gang med at lukke hullerne i sin hukommelse. Og efter omstændighederne har hun det fysisk godt.
”Jeg har stadigvæk problemer med min lungekapacitet, men regner med, at det bliver bedre. Jeg bruger ikke rollator længere, jeg går ture, og jeg laver de øvelser, jeg skal.”
Det psykiske har blandt andet en snak med præsten på sygehuset taget hånd om.
”Når man er blevet kørt over, skal man jo have det bearbejdet. Jeg oplever ikke angst eller føler det hele som et forfærdeligt forløb. Jeg siger, at respiratoren var min anden lunge, der trak vejret for mig og gav mig tid at komme mig. Den var min lille kammerat.”
Skal anerkendes som arbejdsskade
Anette Jørgensen har astma, og derfor var hun bange for at blive coronasmittet. Da pandemien startede, forhørte hun sig hos sin egen læge om muligheden for at få en lægeerklæring. Men det kunne hun ikke få på det tidspunkt. Hun blev ikke anset for mere udsat end andre.
Læs også: Derfor smiler Tina: Nu kan corona anerkendes som arbejdsskade
Under sygeforløbet fik Anette blodpropper i lungerne, og svampeinfektion i kranspulsåren. Blodpropperne kan afsætte arvæv, der kan belaste hendes vejrtrækning, og det er noget af det, der nu skal holdes øje med i den arbejdsskadesag, der er anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Netop nu afventer Anette svar på, om hendes sygdom bliver anerkendt som arbejdsskade. Det forventer hun, og det gør FOA også.
”Jeg regner klart med, at Anettes sag bliver anerkendt, og hun har faktisk to sager kørende, fordi både hendes egen læge og hendes arbejdsgiver har anmeldt forløbet. Den ene som erhvervssygdom, den anden som ulykke. Jeg mener, at det skal være ulykke-anmeldelse, og ulykkerne er normalt også lettest at få anerkendt,” siger Birthe Straarup, der er socialrådgiver i FOA-Kolding.
Anerkendelse er grundlag for erstatning
I første omgang handler det om at få arbejdsskaden anerkendt, senere skal det vurderes, om Anette Jørgensen skal have erstatning for mén og erhvervsevnetab.
Mén kan ofte først vurderes efter et år, og det skal være varigt, ellers får man ikke noget. Og erstatning for tabt erhvervsevne kræver et løntab på mindst 15 procent, forklarer Birthe Straarup.
Læs også: FOA: Husk at anmelde coronasmitte som arbejdsskade
”Hvis Anette mister sin løn, eller får det så dårligt, at hun ikke kan vende tilbage, begynder vi at se på den økonomiske side af sagen. Men der er vi ikke endnu. Vi skal især være opmærksomme på, hvordan det går med Anettes lunger.
Anette håber bare på anerkendelse
Anette Jørgensen har ikke selv nogen forventninger om økonomisk godtgørelse for sygdommen.
”Jeg vil gerne komme mig og blive så god, som jeg var før, og så skal jeg jo ingenting have. Jeg håber bare på anerkendelsen. Den sikrer mig erstatning, hvis jeg ikke får min lungekapacitet tilbage og måske må arbejde mindre.”
Læs også: FOA: Pas på faldgruber i arbejdsskadesager om corona
59-årige Anette Jørgensen har indtil sin sygemelding arbejdet 28 timer om ugen, og hun vil gerne arbejde, til hun når pensionsalderen som 67-årig. Derfor er hun taknemmelig for al den hjælp, hun har fået under og efter coronamareridtet til at komme ovenpå igen.
”Alle omkring mig, sygehus, FOA, min arbejdsplads og selvfølgelig først og fremmest min familie, har hjulpet mig. Det har givet mig rigtig gode muligheder for at genoptræne og komme mig, for jeg har ikke behøvet at tænke på alt muligt andet,” siger hun.