I en tid, hvor ikke blot coronavirus, men også multiresistente bakterier er et stigende problem for hele pleje- og sundhedssektoren, er der behov for øget fokus på grundlæggende hygiejne, håndhygiejne, korrekt brug af værnemidler og desinfektion.
Derfor har FOA i samarbejde med Servicekorpset i Køge og Glad Consulting udgivet en række vejledninger i hygiejnisk rengøring i ældreplejen, hvor formålet er at styrke viden om rengøring blandt ledere og medarbejdere.
”Hvis vi effektivt skal afbryde smitteveje og forebygge infektioner, kræver det stærke faglige kompetencer blandt rengøringsledere og medarbejdere. Det er vores håb, at vejledningen kan bidrage til at sætte større fokus på rengøringens betydning for samfundet og for den enkelte borger,” siger sektorformand for FOAs Kost- og Servicesektor Pia Heidi Nielsen.
Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
Behov for hygiejnedukse
FOA arbejder desuden for, at alle institutioner såsom plejehjem, skoler og dagtilbud får en hygiejnekoordinator – en slags hygiejneduks, som står i spidsen og tager særligt ansvar for hygiejne- og rengøringsindsatsen. Denne opgave skal kunne varetages af FOAs faggrupper, for eksempel pædagogisk personale eller social- og sundhedsansatte, som allerede findes ude på den enkelte arbejdsplads.
”Hvis vi giver nogle af de ansatte faglige kompetencer til at være hygiejnekoordinatorer, vil det være et stort fremskridt. Det giver mulighed for en naturlig og daglig videreformidling af den nødvendige hygiejniske viden til det øvrige personale,” siger Pia Heidi Nielsen.
Vejledningen 'Hygiejnisk rengøring i ældreplejen' er gratis og kan hentes på foa.dk. Vi bringer her nogle af hovedpunkterne:
Læs også: Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”
1. Opret en kvalitets- og hygiejneprofil
Kvalitets- og hygiejneprofilen afhænger af, hvor rent der bør være i et lokale, og hvilken rengøringsstandard der kræves. Profilerne går fra 1 til 5, hvor 5 er det mest renhedskrævende som eksempelvis hospitaler.
2. Inddel rummet i rengøringszoner
I et lokale findes der områder, der hurtigere bliver beskidte end andre. I en beboerstue er det eksempelvis området omkring sengen, hvor beboeren opholder sig mest, der kan forventes at være mest urent. Der skal skiftes rengøringsklude og afsprittes hænder, når rengøringspersonalet går fra én rengøringszone til en anden.
3. Gør rent i den rette rækkefølge
Rengøring sker efter principperne: Fra rent til urent, oppefra og ned, udefra og ind.
4. Hav fokus på risikopunkter
Inden for hygiejnisk rengøring opereres der med seks risikopunkter: Afskærmning, bord, greb, leje, sanitet og tekniske installationer.
5. Hav fokus på håndhygiejne
Håndhygiejne er den bedst dokumenterede måde at forebygge smittespredning på og er derfor et kernepunkt inden for de infektionshygiejniske retningslinjer. Hånddesinfektion er det første, bedste og hurtigste valg, når hænderne er tørre og ikke synligt beskidte. Håndvask er det rigtige valg, når hænderne er synligt beskidte og våde.
6. Sørg for en klar ansvarsfordeling
Med en klar ansvarsfordeling ved personalet præcist, hvilke rengøringsopgaver plejepersonalet tager sig af, og hvilke rengøringspersonalet tager sig af. Ansvarsfordelingen fremgår oftest af serviceaftalen. Som hovedregel er det plejepersonalet, der tager sig af rengøring af hjælpemidler, bækkenstole, badestole, rollatorer og kørestole.
Læs hele pjecen gratis her. Du har også mulighed for mod et gebyr at
bestille den i trykt udgave.
Kilde: ’Hygiejnisk rengøring i ældreplejen’, udgivet af FOA i samarbejde med Servicekorpset i Køge og Glad Consulting.