Annonce

Nareerat Jensen fejer gulvet i et sløjdlokale på Gebrandskolen

Lange skoledage presser rengøringsfolk


Siden skolereformen trådte i kraft, har rengøringsassistenter landet over fået langt mere travlt. Eleverne er på skolen i mange flere timer og “griser” derfor også mere. 

Annonce

På Gerbrandskolen oplever Nareerat Jensen, at børnene prøver at tage hensyn til hende og hendes kolleger. “Før satte børnene stolene op, når de skulle hjem fra skole, nu beder lærerne dem også om at gøre det i løbet af dagen, så vi kan komme til, mens de er ude af klasselokalet,” siger hun. Jørgen True

Af Ulla Gunge
Journalist

Annonce

I raskt gadedrengeløb og med svingende arme kommer en gruppe piger på 8-9 år drønende gennem aulaen på Gerbrandskolen på Amager. “Min kat den danser mango, mango, mango,” lyder deres omskrivning af børnesangen Tangokat, som de energisk synger i kor, før de forsvinder bag en glasdør.

Nareerat Jensen, rengøringsassistent igennem seks år, smiler ad børnene. Men siden folkeskolereformen og dens lange skoledage trådte i kraft i sommeren 2014, er det blevet markant hårdere for hende at nå at fjerne nullermænd, sølvpapirskugler og andet snavs efter ungerne. Skolen bliver mere beskidt og der er færre timer til rengøring. 
 
“De sidder ikke bare i klasselokalerne mere. Toiletterne skal også gøres rent to gange dagligt. Før var det nok med en gang.,” fortæller Nareerat Jensen, mens hun fejer savsmuld sammen mellem høvlebænkene i sløjdlokalet.

Gummisko på våde gulve

Før reformen kunne en stor del af hendes opgaver klares, mens børnene ikke var på skolen. Eller mens de fik tavleundervisning. I dag skal alle hendes opgaver passes ind efter, hvornår børnene har frikvarter, time eller undervisning i særlige faglokaler - og selv da er det vanskeligt at nå det hele. 
 
“Børnene er jo også ude på gangene og laver gruppearbejde og alt muligt andet, fordi de skal have en bedre undervisning,” siger Nareerat Jensen, der derfor kan have svært ved at komme til med moppen. 
 
Problemet med at nå alle opgaver går igen blandt rengøringsassistenter landet over, fortæller Berit Jakobsen, næstformand Kost og Service, FOA. Samtidig har mange kommuner flyttet rengøringsfolkenes mødetid fra klokken fem til seks for at spare et genetillæg. Dertil kommer, at klokken ringer ind på mange skoler et kvarter eller en halv time tidligere, for at børnene ikke skal få for sent fri.
 
“Bare et kvarter gør en enorm forskel. Man vil jo så gerne have, at gulvet er bare en smule tørt efter vask, før eleverne kommer ind med deres sko. Ellers ser det forfærdeligt ud. Det hele sker i et hæsblæsende, forfærdeligt arbejdstempo,” siger Berit Jakobsen.

Elever involveres

I Kommunernes Landsforening anerkender man de udfordringer, skolereformen medfører. I forlængelse af overenskomstforhandlingerne i fjor har FOA, KL og 3F nedsat en projektgruppe for at finde gode løsninger, der kan bredes ud til flere kommuner.
 
“Vi har en interesse i, at folkeskolen fungerer, så ud over, at vi kerer os om lærerne, så er vi også interesserede i konsekvenserne af folkeskolereformen for rengøringspersonalet,” siger chefkonsulent i KL Jan Struwe Poulsen.
 
I Sønderborg og Sorø Kommune gøres eleverne mere bevidste om at holde skolen opryddet og ren for at lette livet for rengøringsfolk. Eksempelvis har hver klasse et miljøteam på 4-5 elever, der klarer grovrengøringen. Der hænger også billeder af rengøringsassistenterne i klasselokalerne.
 
“Vi kan lære børnene, at der går nogen rundt på skolen og gør rent, og at det ikke gør noget, at de samarbejder med dem. Vi skal ikke have børn til at lave medarbejdernes arbejde, vi skal have dem til at svine noget mindre,” siger Jan Struwe Poulsen.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev