”Normeringer i daginstitutioner har en betydning, og derfor vil vi gerne løfte dem. Men det nytter ikke, at vi sender hele regningen til forældrene.”
Sådan lyder det fra Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev Kommune, hvor man fra 2020 indfører minimumsnormeringer, så der bliver en voksen pr. tre børn i vuggestuer og en voksen pr. seks børn i børnehaver. Det betyder, at kommunen i løbet af det nye år vil ansætte 35 flere medarbejdere i daginstitutionerne svarende til 25 årsværk.
Selvom det koster 11 millioner kroner årligt, vil de øgede normeringer maksimalt betyde en ekstra forældrebetaling på 100 kroner om måneden for en vuggestueplads og 79 kroner for en børnehaveplads.
”Vores daginstitutioner skal være en attraktiv mulighed for alle – også folk med lav løn eller på overførselsindkomst. Og med de boligpriser, vi har i Herlev, ved vi godt, at mange børnefamilier er hårdt spændt for. Derfor har vi haft interesse i at finde en løsning, der ikke slår bunden ud af folks økonomi,” siger borgmesteren.
Sparer for at løfte kvaliteten
Løsningen har været at lave ”ret barske administrative besparelser,” som skal sikre, at forældrebetalingen ikke stiger med mere end de 100 kroner om måneden, forklarer Thomas Gyldal Petersen.
Derfor skal Herlev Kommune årligt spare knap 7,5 millioner kroner i administrationen, hvilket blandt andet betyder, at stillinger nedlægges og arbejdsopgaver omfordeles.
Derudover finansieres minimumsnormeringerne af overskydende midler fra institutionssammenlægninger – og så den årlige ekstraudgift fra forældrene på maksimalt 1.200 kroner.
”Det er en stor og rigtig svær opgave, vi har taget på os. Men jeg er overbevist om, at hvis vi skal fastholde danskernes opbakning til velfærdssamfundet, så er vi nødt til at løfte kerneopgaven, der hvor vi møder dem i hverdagen – for eksempel i daginstitutionerne,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Selvom forældrene i Herlev Kommune får en lille del af den samlede regning, er det et markant mindre beløb end det gennemsnitsbeløb, som den borgerlige tænketank CEPOS for nyligt har beregnet, minimumsnormeringer vil koste småbørnsforældre.
Ifølge CEPOS vil en vuggestueplads i gennemsnit koste 3.700 kroner ekstra om året, mens en børnehaveplads vil give en årlig ekstrabetaling på 2.400 kroner.
Analysen antager dog, at forældrebetalingen på 25 procent for en institutionsplads forbliver den samme som i dag. Men sådan ser regnestykket ikke ud i Herlev Kommune.
”Det handler om politisk prioritering. Vi har valgt at sætte procentsatsen for forældrebetalingen ned, så taksten ikke kan stige mere end 100 kroner som konsekvens af normeringsforøgelsen. Havde vi ikke gjort det, ville forældrebetalingen for en vuggestueplads være steget med cirka 260 kroner om måneden,” forklarer Thomas Gyldal Petersen.
Forældre skal ikke betale for bedre vilkår
Hos FOA er man bekymret for, at en markant øget forældrebetaling – som den CEPOS har fremlagt – vil skabe ulige muligheder for at sende sine børn i daginstitutioner, lyder det fra formand for Pædagogisk Sektor, Kim Henriksen.
”Jeg ved godt, at nogle forældre har sagt, at de er villige til at betale mere, men det er bare ikke alle, som har råd til det. Og så bliver der en skævhed i de vilkår, man har for at betale et pasningstilbud,” siger han.
Han mener desuden, at det er meget uheldigt, at forældrenes kamp for bedre normeringer og en større tillid til daginstitutionerne nu risikere at falde tilbage på dem selv.
”Når forældrene oplever, at tilliden vakler på grund af de arbejdsvilkår, som det pædagogiske personale har, så er det ikke rimeligt, at man siger: ’Hvis I vil have bedre bemanding, så må I selv betale for den.’ Der mener vi, at kommunerne har et ansvar,” siger Kim Henriksen.
I Herlev er borgmester Thomas Gyldal Petersen godt klar over, at 1.200 kroner om året
kan være en stor merudgift for de familier, som sidder stramt i det.
”Selvfølgelig kan det være en økonomisk belastning, men omvendt vil familierne opleve et stort kvalitetsløft i daginstitutionerne. Og det er de to ting, man skal holde op mod hinanden. Indtil videre har jeg kun fået positive tilbagemeldinger,” siger borgmesteren.
Minimumsnormeringerne rykker desuden ikke ved kriterierne for at få delvis eller fuld friplads, og derfor vil de familier, som er allermest presset på økonomien, stadig have den mulighed.