“Min søn Mads begyndte i dagpleje, da han var otte måneder. Jeg havde ønsket at gå hjemme med ham, til han var et år. Men det kunne ikke lade sig gøre. For jeg og min mand var fuldstændig udkørte.

Da Mads var meget lille, fik han konstateret refluks (en tilstand, hvor der løber syre tilbage i spiserøret fra mavesækken), mælkeproteinallergi, pollenallergi og øreproblemer. Han sov i maksimum 45 minutter ad gangen – og helst i næsten oprejst position. Han spiste næsten ingenting. Det eneste, han ville have, var kogte kartofler, som blev ristet på panden.

Læs også: Merete turde udfordre mig

Vi fik en dagplejeplads hos Kisser, som vi havde hørt godt om fra andre i byen. Det første møde var også meget positivt. Kisser lyttede aktivt til det, vi fortalte om Mads og spurgte ind til det hele. Hun tilbød selv at købe den specialkost, Mads skulle have, og hun foreslog at lægge en skråpude ind under barnevognens hovedgærde.

Det betød en kæmpe forandring for Mads at begynde hos Kisser. Det lykkedes hende at få ham ind i en rytme med mad og søvn, som ikke var lykkedes for os. Kisser gjorde noget, der virkede og gav os den aflastning, vi havde brug for. Hun tilbød at lave hans yndlingsret –ristede kartofler – og når de skulle i legestue en gang om ugen, medbragte hun retten og varmede den. Det var så fantastisk.

Læs også: Line i sit livs krise: Sosu samlede mig op

Kisser blev en gave for hele vores familie. Vi fik sovet og kunne igen være noget for vores ældste søn på dengang tre et halvt år. Jeg bliver meget rørt, når jeg taler om det.

Da Mads skulle stoppe hos Kisser, forærede vi hende et træ til at plante i haven. I vores have står den samme slags træ. Det fik Mads til sin navngivning. Vi ville give noget, der betød noget for os, fordi vi er hende så evigt taknemlige."