"Jeg havde det ikke ret godt, da jeg mødte Nina. Jeg var blevet 19 år og kunne ikke længere være på det bosted, hvor jeg hidtil havde boet. Nina var ansat på det nye sted som bostøtte for mig og fem andre unge. Jeg havde ikke lyst til at være der."

"Jeg fik angstanfald, skar mig selv, spiste piller og forsøgte selvmord flere gange. Den første, der rigtigt snakkede med mig, var Nina. Hun spurgte ind til mig, hun snakkede mig ikke bare efter munden, men kom med forslag til, hvad jeg kunne gøre."

Læs også: Birthe har Parkinson: Hjemmeplejen sikrer min integritet

"Jeg forlangte meget af mig selv, så ind imellem brændte det sammen i mit  hoved, og jeg kunne ikke overskue det hele. Så foreslog Nina for eksempel, at jeg tog en fridag og gik en tur eller så lidt tv. Det virkede. Jeg faldt til ro og fik det bedre." 

"Jeg flyttede ud af botilbuddet, fordi det stresser mig helt vildt at arbejde med mål. Jeg kan ikke holde ud at skulle vurdere mig selv på en 1–5-skala hele tiden. Ninas metode virker bedre for mig. Hun minder mig om det, jeg godt selv ved, der skal til, for at jeg får det bedre." 

"Da jeg senere flyttede i lejlighed med min kæreste, og da det så gik i stykker, blev jeg rigtigt ked af det. Min søster og min veninde kunne se, at jeg var holdt op med at spise og tabte mig meget, så de ringede efter Nina." 

Læs også: 13-årig forbrændt på halvdelen af kroppen: Portør fik ham til at grine igen

"Hun kunne se, at jeg skulle have noget at stå op til og fik mig til at læse HF enkeltfag. Det hjalp, jeg fik det meget bedre. Jeg har også tandlægeskræk, men når Nina tager med, er jeg ikke bange. Jeg kan også altid ringe til hende, når jeg har brug for hende. Så kommer hun og hjælper." 

"Jeg kan altid regne med Nina. Hun er aldrig ligeglad med mig. Takket være hende kan jeg fungere normalt i dag.”