Mathias og Emil griber ud efter deres dagplejer. Klokken nærmer sig frokosttid, og de to drenge er ved at blive utålmodige. De trækker i hver deres hånd, mens de forsøger at fange hendes opmærksomhed.

Dagplejeren afbryder venligt fotografen, som er i gang med at tage et portrætbillede. Hun følger med drengene, og først, da de slipper deres greb og er optaget af noget andet, går hun tilbage til det, hun kom fra.

Camilla Rothgarn fra Odsherred har en lang erfaring som dagplejer for børn med særlige behov. I øjeblikket er hun blandt andet dagplejer for Emil – en særlig sensitiv dreng, der kræver meget tryghed og nærvær. Noget, som Camilla Rothgarn hele tiden har fokus på, trods af flere udefrakommende forstyrrelser.

Ingen legestue i tre måneder

”Hver morgen vurderer jeg, hvad der er overskud til af aktiviteter. Det handler om, hvordan børnene har det på dagen, og indimellem er vi nødt til at aflyse en planlagt udflugt eller besøg. Sådan er det bare – og det er forældrene med på,” fortæller Camilla Rothgarn.

Gennem det seneste halvandet års tid har hun været dagplejer for Emil på to år og to måneder. Derudover er hun dagplejer for to andre børn samt sin egen søn Mathias på to år og otte måneder. Hun har ingen gæstebørn, da Emils plads – en såkaldt mild specialiseret plads – tæller for to.

Børn i mild specialiserede pladser kan have svært ved at indgå i sociale relationer, har ofte udviklingsmæssige og motoriske problemer og kan have svært ved at tilegne sig nye færdigheder. Hos Emil er det tydeligt, at han bliver utryg ved fremmede mennesker og berøring fra de andre børn.

I starten af sin tid hos Camilla Rothgarn gav han sjældent udtryk for, hvordan han havde det, og de første tre måneder aflyste hun derfor alle legestuegrupper, udflugter og besøg for at skabe ro om drengen.

Opbygger relationer

”Emil er et meget sensitivt barn. Han trækker sig, hvis de andre børn bliver for vilde, og han har svært ved at sige fra, hvis de tager legetøjet fra ham,” uddyber dagplejeren.

I sådanne tilfælde må Camilla Rothgarn agere mellemled. Med rolig, men bestemt stemmeføring beder hun de andre børn om at aflevere legetøjet tilbage, og sker det ikke, konstaterer hun i samme afdæmpede toneleje, at hun må gøre det for dem. For det meste afleverer de legetøjet inden, hun når at gribe ind.

Selv om der uundgåeligt er konflikter mellem børnene, er de også gode til at hjælpe hinanden, hvilket er noget, som dagplejeren gør meget for at anspore. Da én af drengene falder, er det Emil, der trækker ham op og stolt udbryder: ’Jeg hjælper Oliver’. Og da Emil lidt senere falder ned fra et lille bord, er det Mathias, der trøster ham.

”Jeg opfordrer dem hele tiden til at hjælpe hinanden og roser dem, når det sker. Det, at de hjælper hinanden, er med til at skabe gode relationer børnene imellem,” tilføjer Camilla Rothgarn.

Af forskellige hensyn er børnenes navne ændret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige navne.