I en stresset hverdag fyldt med mange forskellige opgaver, kan det være svært at holde fast i fagligheden. Så hvordan skaber man med små, effektfulde greb virkningsfuld pædagogik for børn i udsatte positioner?
Det giver lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth nogle bud på. Hun understreger, at der er tale om greb, som virker for alle børn, men især er frugtbare for børn i udsatte positioner.
1) Vær fysisk nærværende
Kom ned på gulvet i øjenhøjde med barnet. Sid enten i nærheden af barnet, mens det leger eller deltag i legen, hvis du bliver inviteret. Forsøg at bevare fokus på barnet på trods af udefrakommende forstyrrelser. Børn i udsatte positioner har særligt brug for at mærke tryghed og nærvær fra en kendt voksen. Børnene har brug for at vide, at den voksne altid er tilgængelig.
2) Skab masser af dialog med udgangspunkt i børnenes verden
Iagttag barnet og spørg ind til, hvad barnet er optaget af her og nu. Er barnet optaget af nogle svære følelser, kunne et spørgsmål lyde: “Jeg synes, du ser ud til at være ked af det, Mads. Er det rigtigt?”. Eller “Æv, Johan, du kunne også godt tænke dig den cykel?” Eller “Du vil også gerne være med i legen, Jasmin?”. Børn i udsatte positioner har særligt brug for at blive set og at blive rummet.
3) Giv børnene medbestemmelse og indflydelse
Hvis den voksne eksempelvis har bedt børnene om at tegne planter, og et barn hellere vil tegne en bil, så giv ham lov til det. Eller hvis en gruppe børne gerne vil male på træklodser i stedet for på hvidt papir, så giv dem mulighed for det. Medbestemmelse skaber deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner.
4) Skab relationer mellem børnene
Mange børn i udsatte positioner har svært ved at relatere til andre børn og indgå i fællesskaber. Dette kan man imødekomme ved aktivt og vedvarende at guide og støtte barnet i at indgå i fællesskaber. Eksempelvis ved at opfordre børnene til at hjælpe hinanden og at spørge andre børn og hjælp. Den voksne kan også bruge sin viden om børnene til at skabe bånd mellem dem.
5) Nedbring antallet af irettesættelser
Der vil uundgåeligt forekomme irettesættelser og konflikter i løbet af en hverdag. Men måden, man håndterer dem på, kan være mere eller mindre hensigtsmæssig. Ved at bruge et toneleje og en stemmeføring uden vrede og frustration, kan man imødekomme mange konflikter uden at udskamme barnet. Eksempelvis kan man imødekomme en dreng, der råber højt, ved at sige stille og roligt: “Det var en høj lyd, der var i dig,” mens man stryger ham op og ned ad ryggen. På den måde bliver uønsket adfærd adresseret, men barnet stadig inkluderet.
Kilde: Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth.