Annonce

Karen Stæhr

Debat 

Klumme: Sådan får vi nok ansatte i fremtiden


Både regeringen, arbejdsgiverne og FOA skal tage ansvar for at sikre uddannede medarbejdere til social- og sundhedsområdet.

Annonce

Der skal være bedre mulighed for at gå fra deltid til fuldtid. "86 procent af social- og sundhedsansatte i kommunerne er på deltid, og næsten hver fjerde vil gerne op i tid", skriver sektorformand Karen Stæhr. Jørgen True

Af Karen Stæhr
Sektorformand

Annonce

Det er efterhånden ved at gå op for alle, at vi kommer til at stå med en akut mangel på social- og sundhedsmedarbejdere. I en rundspørge blandt 70 ældrechefer i kommunerne svarer 3 ud af 4, at der bør uddannes flere social- og sundhedshjælpere og -assistenter. 

I takt med, at vi bliver ældre, og mange nuværende medarbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, vil vi i 2026 mangle op mod 40.000 social- og sundhedsansatte, viser FOAs beregninger. Derfor må vi alle – regeringen, arbejdsgiverne, skolerne og FOA – tage ansvar for at sikre uddannede medarbejdere. 

FOA kæmper for en højere løn til de medarbejdere, kommunerne mangler allermest. Samtidig skal vi have en bedre elevløn, som – set i forhold til andre områder – ligger lavt.

Hvis kommunerne tilbød dem, der vil op i tid, en fuldtidsstilling, vil det svare til næsten 2.700 stillinger.

Karen Stæhr, sektorformand.

I rundspørgen til ældrecheferne er besvarelserne om køretid de samme, som vi har sagt igen og igen: 

Der mangler tid til transport mellem besøgene. Vi skal sikre en bedre organisering af arbejdet, så kørelister er realistiske at overholde, arbejdspresset mindskes, og familieliv og arbejdsliv hænger sammen. 

Desuden skal der være bedre mulighed for at gå fra deltid til fuldtid. 86 procent af social- og sundhedsansatte i kommunerne er på deltid, og næsten hver fjerde vil gerne op i tid. 

Hvis kommunerne tilbød dem, der vil op i tid, en fuldtidsstilling, vil det svare til næsten 2.700 stillinger. FOA har mange forslag – det gælder bare om at komme i gang. Vi er klar.

Klummen er også bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev