Lidt over halvdelen – helt præcis 51 procent – af ansatte i blandt andet ældreplejen, daginstitutioner og på hospitaler oplever, at de har fået færre kolleger siden sidste kommunal- og regionsvalg.
Det viser en medlemsundersøgelse fra FOA.
Blandt dem, der arbejder på sygehuse og hospitaler er det 60 procent, der oplever, at normeringerne er blevet lavere siden valget.
Læs også: Halvdelen af de offentligt ansatte: Vi har fået færre kolleger
Pia Schulz Pedersen, serviceassistent og tillidsrepræsentant på Aarhus Universitetshospital, er en af dem.
- Hvordan mærker du konsekvenserne af lavere normering i din hverdag?
"For et års tid siden blev der skåret 12 timer i rengøringen hver anden weekend. Hvor vi før var tre er vi nu to på arbejde hver anden weekend," siger Pia Schulz Pedersen.
"Samtidig er der kommet flere opgaver, der selvfølgelig tager mere tid. Når der er et større patientflow, er der flere udskrivninger og mere, der skal vaskes og gøre rent og mere affald, der skal køres ned. Alt sammen opgaver, der giver mening, og som vi gerne vil løse. Men det er ikke altid muligt."
"Jeg har kun to arme og to ben"
"Jeg er blevet rigtig god til at tænke: 'Jeg når kun det, jeg når, for jeg har kun to arme og to ben.' Men det har taget lang tid at lære, for man har jo også sin faglige stolthed og vil gerne gøre tingene ordentligt. Jeg ligger ikke søvnløs over det men har lært at passe på mig selv."
"Jeg vil samtidig sige, at på min afdeling er det ikke værst. Det er plejepersonalet, de lave normeringer går hårdest ud over."
- Hvordan mærker du konsekvenserne af lavere normering i din hverdag?
Gitte Ellen Nielsen, social- og sundhedsassistent på socialpsykiatrisk Center i Sorø: "Beboerne på mit bosted er blevet mere stressede. De trækker
sig fra fællesskabet, fordi de oplever, at personalet ikke har den nødvendige
tid. De har fået det meget dårligere psykisk med flere indlæggelser", siger Gitte Ellen Nielsen. "Som personale er det utilstrækkeligheden, der er værst. At man ofte går
hjem med dårlig samvittighed. Der er begyndt at brede sig en holdning, som
tidligere var utænkelig: Nu går vi på arbejde for at tjene penge. Tidligere var
det for at gøre en forskel.”
Lars Horn
Benny Gerhardt, teknisk portør Herlev Sygehus: "Det er en udvikling, hvor vi over de sidste 12 år er
gået fra at være 12 portører til 7 portører på det tekniske område. Samtidig er
de kvadratmeter, vi skal servicere, steget med 10-15 procent," siger Benny
Gerhardt. "Djøf-kulturen har gjort, at der er kommet tre gange så mange
administrative medarbejdere, der indgår i den samlede lønpulje. Det er løntunge
medarbejdere, og der bliver ansat færre portører."
Jørgen True
Mogens Jørgensen, teknisk serviceleder, Kerteminde: "Vi er for nylig blevet skåret en mand i vores teams, så vi
er gået fra 10 til 9 på grund af besparelser. Vi har fået at vide, at der er
opgaver, vi fremover ikke skal løse, men ikke hvilke", siger Mogens Jørgensen. "Vi har tydeligt mærket gennem årene, at der er blevet flere opgaver til
færre ansatte. For første gang i hele min karriere – jeg har snart 25 års
jubilæum – har jeg oplevet, at en kollega blev sygemeldt med stress og derefter
var nødt til at stoppe. Han er efterfølgende blevet tilkendt førtidspension. Vi
får også færre ansøgninger til ledige stillinger, der før var meget
populære."
Robert Wingler
Tine Andersen, pædagogmedhjælper, Maribo: "Jeg
synes, at det er gået den gale vej over de sidste 10-15 år. Særligt de senere
år er mange kolleger gået ned med stress, fordi de ikke kan følge med de mange
arbejdsopgaver", siger Tine Andersen. "Det er min oplevelse, at der er flere børn til færre voksne på stuerne i
børnehaven, og det gør sig også gældende i vuggestuen. Jeg synes også, at en af
konsekvenserne ved flere børn er, at der er mange konflikter mellem børnene. Og
så er vores fysiske arbejdsmiljø blevet dårligere, fordi vi har mindre plads,
nu hvor der er flere børn.”
Jørgen True
Ida Hammer Ludvigsen, social- og sundhedsassistent, Aalborg: ”En beboer spurgte for eksempel i går, om jeg kunne huske dengang, personalet havde tid til at spille spil med dem – og ja, det kan jeg huske. Så den største konsekvens er nok, at beboerne ofte føler, at vi ikke har tid til dem" siger Ida Hammer Ludvigsen. "De giver desuden ofte udtryk for, at det er synd for os, at vi har så travlt, hvilket de jo overhovedet ikke burde skulle bekymre sig om."
Lars Horn