- Hvordan mærker du konsekvenserne af lavere normeringer i dagligdagen?
”Vi er for nylig blevet skåret en mand i vores teams, så vi er gået fra 10 til 9 på grund af besparelser. Vi har fået at vide, at der er opgaver, vi fremover ikke skal løse, men ikke hvilke," siger Mogens Jørgensen, teknisk serviceleder på en skole i Kerteminde.
"Vi har tydeligt mærket gennem årene, at der er blevet flere opgaver til færre ansatte. For første gang i hele min karriere – jeg har snart 25 års jubilæum – har jeg oplevet, at en kollega blev sygemeldt med stress og derefter var nødt til at stoppe. Han er efterfølgende blevet tilkendt førtidspension. Vi får også færre ansøgninger til ledige stillinger, der før var meget populære."
Bliver dyrere i sidste ende
"Konsekvenserne af de lave normeringer er blandt andet, at der ikke er tid til at lave de småreparationer, vi før selv kunne lave. Nu henter vi håndværkere udefra, som er meget dyrere, så der er ikke sparet noget i sidste ende, tværtimod."
"De bløde værdier holder vi fast i, så vi pumper stadig dækket på Peters cykel i skolegården, når det er fladt, selv om det formelt ikke længere indgår i vores opgaver. Men vi gør det jo, fordi det er med til at give Peter en god skoledag og giver os arbejdsglæde.”
- Hvordan mærker du konsekvenserne af lavere normeringer i dagligdagen?
Ida Hammer Ludvigsen, social- og sundhedsassistent på plejecenter i Aalborg: ”En beboer spurgte for eksempel i går, om jeg kunne
huske dengang, personalet havde tid til at spille spil med dem – og ja, det kan
jeg huske. Så den største konsekvens er nok, at beboerne ofte føler, at vi ikke
har tid til dem," siger Ida Hammer Ludvigsen. "De giver desuden ofte udtryk for, at det er synd for
os, at vi har så travlt, hvilket de jo overhovedet ikke burde skulle bekymre
sig om.”
Lars Horn
Benny Gerhardt, teknisk portør, Herlev sygehus: "Det er en udvikling, hvor vi over de sidste 12 år er
gået fra at være 12 portører til 7 portører på det tekniske område. Samtidig er
de kvadratmeter, vi skal servicere, steget med 10-15 procent," siger Benny Gerhardt. "Djøf-kulturen har gjort, at der er kommet tre gange så mange
administrative medarbejdere, der indgår i den samlede lønpulje. Det er løntunge
medarbejdere, og der bliver ansat færre portører."
Jørgen True
Ida Andersen, pædagogmedhjælper, Maribo: Jeg
synes, at det er gået den gale vej over de sidste 10-15 år. Særligt de senere
år er mange kolleger gået ned med stress, fordi de ikke kan følge med de mange
arbejdsopgaver," siger Tina Andersen. "Det er min oplevelse, at der er flere børn til færre voksne på stuerne i
børnehaven, og det gør sig også gældende i vuggestuen. Jeg synes også, at en af
konsekvenserne ved flere børn er, at der er mange konflikter mellem børnene. Og
så er vores fysiske arbejdsmiljø blevet dårligere, fordi vi har mindre plads,
nu hvor der er flere børn.”
Jørgen True
Gitte Ellen Nielsen, social- og sundhedsassistent på socialpsykiatrisk Center i Sorø: ”Beboerne på mit bosted er blevet mere stressede. De trækker
sig fra fællesskabet, fordi de oplever, at personalet ikke har den nødvendige
tid. De har fået det meget dårligere psykisk med flere indlæggelser," siger Gitte Ellen Nielsen. "Som personale er det utilstrækkeligheden, der er værst. At man ofte går
hjem med dårlig samvittighed. Der er begyndt at brede sig en holdning, som
tidligere var utænkelig: Nu går vi på arbejde for at tjene penge. Tidligere var
det for at gøre en forskel.”
Jørgen True