De fleste arbejdspladser ved præcis, hvad de skal gøre, hvis en medarbejder bliver bliver skubbet eller overfaldet. Men hvad hvis en borger skriver på Facebook, at en ansat er ’en klam so, der burde finde sig et andet arbejde’?

”Arbejdspladser skal forholde til digitale chikaner fuldstændig som de fysiske, for de er lige så stort et overgreb,” fastslår journalist og forfatter Abelone Glahn.

Hun underviser arbejdspladser i, hvad de skal gøre, når hele arbejdspladsen eller en enkelt ansat bliver hængt ud eller ligefrem truet på nettet. Lige fra en såkaldt 'shitstorm' på de sociale medier til mere personlig chikane på Messenger, sms og hjemmesider.

Hun har også oplevet, at pårørende for eksempel har lagt kameraer og optaget billeder og lyd af medarbejdere og lagt det ud på YouTube.

Læs også: Ansatte hænges ud og trues på nettet

Den forurettede borger

”Det er et stort problem, at arbejdspladser ikke er opmærksomme på problemet, for de fleste ved jo, hvad de skal gøre, hvis en ansat får en lussing,” siger hun.

Hun oplever, at det ofte er ’den forurettede borger’, der sætter sig til tasterne, når vedkommende er utilfreds med en konkret behandling. En tendens, hun kalder en ’social modstandsbevægelse’, hvor utilfredse borgere for eksempel organiserer sig i grupper som ’Syg i Haderslev’ eller Syg i Løgstør’ på Facebook.

”Vedkommende føler, at han/hun slår i en dyne, og at det ikke nytter at klage. Hvis den utilfredse skal komme videre, føles det nødvendigt til at ytre sig et eller andet sted. Det sted er blevet Facebook, ” siger Abelone Glahn. 
´

Læs også: Guide: 7 råd mod digital chikane

Et fælles ansvar - ikke dit eget

Det er vigtigt at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor man taler om digital chikane - hver gang problemet opstår, siger hun.

”Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse skal sammen finde ud af, hvordan man håndterer problemet. For eksempel kan man dokumentere chikanen ved at tage et skærmbillede af kommentarsporet på Facebook og sende det til arbejdsmiljørepræsentanten,” siger Abelone Glahn.

Desuden skal medarbejderne undervises i, hvordan man agerer på nettet, for eksempel ved at lukke sin Facebook-profil for uvedkommende. Men chikanen er altid arbejdspladsens ansvar – ikke den enkelte medarbejders, understreger hun.

”Det afgørende er ikke mængden og arten af chikanen,  men hvordan ledelse og medarbejdere håndterer  truslerne. For er der ikke en strategi, opleves krænkelserne personligt," siger Abelone Glahn.

Læs også: Hjemmepleje i shitstorm: Det gik ud over min nattesøvn

Hvad skal man stå model til?

Hun opfordrer til at tage snakken om, hvad man som medarbejder skal finde sig i på nettet, selv om det er en svær diskussion.

”Hvor går grænsen, og hvad er realistisk – kan vi for eksempel have en nul-tolerance ligesom med fysisk vold? Hvem skal vurdere, hvor slem krænkelsen er? Det er sådanne spørgsmål, der skal afklares,” siger Abelone Glahn.