Flere og flere kommuner rykker børn under tre år fra dagplejen eller vuggestuen op til børnehaven. Det viser en rundspørge blandt de danske kommuner, som Bureau 2000 har lavet for FOA.
Det møder kritik fra både FOA, ekspert og forældre.
Læs også: Markant flere børn bliver sendt tidligere i børnehave
I 2008 rykkede 12 kommuner børn under tre år op i børnehave. I 2015 var det 40 kommuner, og i år rykker 46 kommuner børnene op fra dagplejen eller vuggestuen til børnehaven, inden børnene er fyldt tre år.
Brøndby har laveste overgangsalder
Siden 2015 har ni kommuner valgt at sætte overgangsalderen til børnehaverne ned under tre år, mens tre kommuner har sat den op til tre år.
Men der er stor forskel på, hvor tidligt kommunerne sender børnene i børnehave. Brøndby Kommune har den laveste overgangsalder i Danmark på to år og otte måneder. Det har kommunen haft siden 1999.