1.
Klare
forventninger
Som ny er man måske idealist,
og i et arbejde med
mennesker kan man altid
gøre mere. Derfor er det vigtigt
med helt klare retningslinjer
for hvor meget – nogle
gange hvor lidt – man skal
gøre. Alle kolleger har ansvar
for at hjælpe med at
formidle, hvornår en opgave
kan betragtes som løst.
2.
Respons
Intet nyt er ikke godt nyt!
Nye medarbejdere har
brug for at høre, hvordan
de klarer opgaverne. Meld
tilbage med både ros og
ris, så er du en god kollega.
3.
Passende ansvar
Det er ikke rart at være
overladt til sig selv for tidligt.
Omvendt er det heller
ikke rart bare at følge med
en erfaren medarbejder
og kigge på. Lederen bør
sørge for et program for
introduktion, så nyansatte
gradvist får overdraget
passende ansvar.
4.
Spørgsmål
Hvem må man spørge
og hvornår? I kan med
fordel udnævne en
kontaktperson, hvor
de nye altid kan få svar
uden at forstyrre eller
tabe ansigt. Opgaven
kan eventuelt gå på skift.
5.
Nyuddannede
Hvis man er helt ny på arbejdsmarkedet, er
der særlige hensyn at tage. Skiftet fra skoleliv
til arbejdsliv er en omstilling, så giv ekstra tid
og opmærksomhed til nyuddannede.
6.
En god plan
Sæt modtagelsen i system.
Arbejdsmiljonet.dk har en
tjekliste med alle de praktiske ting, en god modtagelse indebærer: lige fra at
bestille nøgler, skrive en
velkomstmail, vise rundt,
gennemgå personalepolitik
og så videre.
7.
To måneder
senere
Nye medarbejdere er gode
nye øjne på jeres rutiner.
Hvis I husker at spørge,
hvordan det går efter to
eller tre måneder, vil der
være mulighed for måske
at få ændret uhensigtsmæssige rutiner, og jeres
nye medarbejdere får
ejerskab til jeres arbejdsopgaver.
Kilde: Arbejdsmiljøkonsulent i FOA Charlotte Bredal og pjecen ‘Den gode modtagelse’ (pdf), arbejdsmiljoweb.dk, 2016