"Jeg har brug for at komme helt væk fra arbejdet, når jeg holder weekend eller ferie. Bare to minutter er for meget for mig."

Sådan lyder nødråbet i Dilemmaklubben med Malin om en kollega, der har tendens til at ringe og beklage sig over, hvor travlt der er, hvor store samarbejdsproblemer, der er og at arbejdsmiljøet er dårligt.

For hun har brug for at sætte vandtætte skotter op mellem et arbejdsliv, der ofte kan være hårdt, og hendes fritidsliv.

Læs også: Royas dilemma: Kollegerne tager lange pauser, så hun må løbe stærkere – psykolog peger på flere løsninger

"I netop de her jobs, er der noget grænseløshed, fordi du er på arbejde som menneske," siger hun.

På arbejde med sin person

Og det gør det svært bare at parkere, når man kommer hjem. For selv om mange medarbejdere i sundhed og omsorg ser det som enormt meningsfuldt at hjælpe og støtte andre, så er de her omsorgsrelationer på en og samme tid også belastende.

"Det kan man have behov for at skærme sig mod og det er helt rigtigt at sætte grænser mellem arbejde og privatliv. Det gør ikke en til en dårlig medarbejder, tværtimod kan det være det, der gør, at man kan holde til sit arbejde."

Læs også: Ny podcast sætter fokus på dine dilemmaer: ’Med mindre, de bor på en øde ø ...’

Hvordan man så gør det, giver erhvervssociolog Rikke Østergaard, foredragsholder og forfatter bag bestselleren 'Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben …" et bud på.

"Arbejde er arbejde og privatliv er privatliv. Så sig fra, inden du bliver frustreret," siger hun og understreger, at man skal tage sit mentale helbred lige så alvorligt som sin bankkonto.

"En kollega, der brokker sig, tager energi. Der kommer ikke noget tilbage, lige som der ikke gør, når man laver en dårlig investering. Hun lytter for at være flink, men hun hjælper ingen."

Derfor er det helt rigtigt, at hun har sagt til kollegaen, at hun ikke vil tale om sit arbejde, når hun holder fri

At hun sætter vandtætte skotter op, er en god ide, mener Rikke Østergaard. Ja, faktisk er det helt nødvendigt. For lige som man skal være aktivt til stede på arbejdet, for at yde det, man skal, skal man også være til stede i sit privatliv. Også for at kunne være til stede for sin partner, børn, familie og venner.  Og for sig selv. 

"Det er alfa og omega for at kunne holde til et krævende arbejde, som omsorgsfagene jo er," siger hun.

Her har ledelsen et ansvar for at finde ud af, hvad medarbejderne har brug for.

Et andet godt råd er at sætte grænser for, hvor meget det må fylde. For eksempel ved at sige det til sin partner:

"Jeg har brug for at få luft, men det må max tage 10 minutter, og det må du gerne hjælpe mig med at overholde," siger Rikke Østergaard.

Træk vejret og ryst kroppen

Det er en helt fysisk øvelse, mener Rikke Østergaard. Som man skal tage bogstaveligt.

Og her kan man bruge to gode talemåder på dansk, som virkelig kan hjælpe, mener hun:

"Det ene er at tage en dyb indånding. Det andet er at ryste noget af sig. Det kan føles fjollet, men det hjælper. Tag en dyb indånding og ryst din krop alt, hvad du kan. Det kan man gøre hver gang noget dukker op."

Det tredje råd er at finde noget i den situation, som belaster, man er taknemmelig for. For eksempel, at man ikke bor sammen med borgeren, der har det svært. Eller at kollegerne stod sammen, da der skete noget, der var udfordrende.

Træf en bevidst beslutning

"Det gælder om at træffe en aktiv beslutning om, at parkere arbejdet, når man går ud ad døren," siger hun.

Derfor: brug de sidste fem minutter af din arbejdsdag til at tænke dagen igennem og afslut det der.

"Det kan godt være, du får dårlige samvittighed. Altså er jeg følelseskold, fordi jeg lukker ned for det? Men det har intet med det at gøre. For du er i stand til at være empatisk, når du er der."

Og det hjælper ikke nogen, at du tænker på borgeren, der har det svært, når du sidder derhjemme. Lige som det ikke gavner et sygt familiemedlem, at du tænker på vedkommende, når du er på arbejde, mener Rikke Østergaard, der kommer med sin endegyldige pointe: