Annonce

En kvinde og en mand sidder over for hinanden ved et bord

Tema: Den gode kollega

Den venlige nattevagt nomineret til pris


Social- og sundhedshjælper Saeid Rad møder altid med et smil og friskbrygget kaffe. Derfor er han nomineret til en pris som Årets kollega.

Annonce

Sosu-hjælper Saeid Rad blev indstillet af sin kollega sosu-hjælper Lone Grønborg. De er begge fra Plejecentret Hørgården på Amager.   Jørgen True

Af Karen Greve
Journalist

Annonce

“Saeid er noget særligt. Når jeg møder på arbejde, er han altid klar til at hyggesludre og drikke en kop kaffe. I det hele taget er han en positiv kollega. Jeg har aldrig hørt ham brokke sig eller være på tværs over opgaver. Han er meget hjælpsom,” siger Lone Grønborg, der har indstillet sin kollega til Fagbladet FOAs pris som Årets kollega.

Hun er social- og sundhedshjælper på Plejecentret Hørgården på Amager, hvor social- og sundhedshjælper Saeid Rad har været nattevagt i syv år.

“Jeg synes, at en dygtig nattevagt som Saeid fortjener mere opmærksomhed. Man kan let blive overset, når man går der for sig selv hele natten – og det betyder rigtig meget for min dag, at jeg altid bliver mødt så positivt,” forklarer Lone Grønborg.

Altid hjælpsom og klar til en snak

Og den følelse er gengældt. Saeid Rad er glad for Lones ros og sætter stor pris på en kollegial snak – både for sjov og for alvor:

“Jeg drikker faktisk ikke kaffe selv, men jeg laver den gerne til andre, og selvfølgelig bliver jeg for at snakke lidt. De fem minutter ekstra betyder jo ingenting, og det bliver for kedeligt, hvis vi ikke sørger for at have lidt samvær mellem vagterne,” siger Saeid Rad.

Gode kolleger tager ansvar

79 procent mener, at det at tage ansvar for at løse opgaver i fællesskab er den vigtigste karakteristik for en god kollega. 68 procent har peget på respekt for andre som afgørende. Det vægter også højt at være til at stole på og være god til at sparre.

Kilde: Medlemsundersøgelse om kollegaskab, oktober 2016

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev