Med søvndrukne øjne kommer tre-årige Mikkel trissende med sin far i hånden. Solen over den døgnåbne daginstitution Troldehulen i Esbjerg er endnu ikke stået op. Klokken er 5.
I køkkenet står pædagogmedhjælper Susan Josefsen Overgaard klar til at tage imod ham. Gryden på komfuret simrer med havregrød, og i midten står et lille, lavt bord med en rød- og hvidternet dug. Her kan Mikkel spise sin morgenmad.
I de godt fire år, Susan har været ansat, har hun haft den tidlige vagt. Det er derfor hende, der passer morgenbørnene, hvis forældre skal møde tidligt på deres arbejde, som kan være alt fra vicevært til stewardesse.
“Jeg elsker at møde tidligt. Der er en helt anden ro om morgenen, og der er tid til at få nogle gode snakke med børnene. Det ville jeg ikke bytte væk for noget,” siger Susan.
Det er Susan, der hver dag står for at bage brød til de 130 børn og 37 ansatte. Hun gør tingene klar, mens Mikkel sidder og kigger på hende og stikker lidt til sin yoghurt.
“Skal vi have salt i dejen?” Susan vender sig mod Mikkel, som nikker.
“Skal du hjælpe med at putte mel i?” Mikkel nikker igen og løber over til hende og røremaskinen. Han rækker efter skeen, der ligger i den store plastbeholder.
Bager boller
Sammen øser de mel op i den store jernskål. Men det er ikke så let. Det fine hvide pulver drysser ned på gulvet, og snart kan man se Mikkels små fodspor i melet.
Da dejen er færdig, kravler Mikkel rutineret op på den høje, neongrønne stol. Han rækker efter den store klump dej, som Susan har skrabet ud på bordpladen. Hun skærer et lille stykke fra til ham, mens hun fortsætter med at forme resten af dejen til 13 brød.
“Vi bager altid brød sammen om morgenen, og så får han lov til at få sin egen lille bolle med hjem,” siger Susan med et smil.