Annonce

Tema: Fusk i hjemmeplejen

Tryghedsplejen fyret igen


Vallensbæk Kommune har valgt at opsige samarbejdet med det private hjemmehjælpsfirma Tryghedsplejen.

Annonce

Syv Kommuner har nu valgt at opsige samarbejdet med firmaet Tryghedsplejen. Johnny Frederiksen

Af Sophie Holland
Journalist

Annonce

Antallet af kommuner der har opsagt samarbejdet med tryghedsplejen er nu oppe på syv.

Senest har Vallensbæk Kommune sagt farvel og tak til firmaet.

Det er sket efter Operation-x programmet ’Sort hjemmehjælp’ blev vist 24. september. Programmet afslørede udbetaling af sort løn til de ansatte og brug af ufaglært arbejdskraft.

Socialdemokraterne pressede på for fyring

I Vallensbæk besluttede forvaltningen til at starte med, at Tryghedsplejen fortsat skulle have lov at udbyde hjemmehjælp.

Socialdemokraterne var utilfredse og anmodede om at sagen blev sendt videre til Kommunalbestyrelsen.

Inden sagen nåede så langt, ændrede forvaltningen synspunkt og besluttede at indstille samarbejdet med Tryghedsplejen.

Her er Tryghedsplejen fyret

Socialdemokraternes kandidat til borgmesterposten i Vallensbæk Søren Wiborg er godt tilfreds med udfaldet.

”Det er vores fortjeneste, at samarbejdet nu er opsagt. Hvis ikke vi havde fået sendt sagen videre til Kommunalbestyrelsen, var det ikke sket,” mener han.

Foruden Vallensbæk har Høje Taastrup, Vejle, Brøndby, Glostrup, Gentofte og Kolding Kommune opsagt samarbejdet med Tryghedsplejen.

Det har onsdag ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester i Vallensbæk Henrik Rasmussen eller direktør for sundhed og forebyggelse Hanne Hasling.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev