Anett Sølvberg Roseners hus er fyldt med lykkelige minder fra et dagplejerliv.
Fryseren, der gemte på is i litervis. Den elskede kasse med legoklodser. Gyngestativet, der blev leget på, til det blev slidt.
Men også minder fra en tid, hvor alt gjorde ondt.
Det begyndte under corona-pandemien, som især var svær for dagplejerne. Der var strenge krav til rengøring, og arbejdet i sit eget hjem uden kolleger var ensomt.
Efterfølgende skulle der ikke meget til at slå Anett Sølvberg Rosener ud. Da hendes mand besluttede sig at flytte fra hende, gik det galt.
”Jeg blev så syg, at jeg ikke kunne andet end at sidde dér hele dagen,” siger hun og peger på den grå hjørnesofa i dagligstuen.
”Jeg kunne ikke sove. Jeg kunne ikke spise. Jeg kunne ingenting.”
Anett Sølvberg Rosener gik til lægen, som fortalte hende, at hun havde stress. Hun måtte sygemelde sig fra sit arbejde.
”Okay, tænkte jeg, det var en overraskelse. Men når jeg så tænker tilbage, giver det hele jo mening.”
Min historie skal inspirere andre
Det er så her, historien nemt kunne have taget den drejning, som Anett Sølvberg Rosener frygtede.
At arbejdsgiveren, Svendborg Kommune, ville hive i hende for at få hende tilbage. At hendes leder ville ringe i utide og ikke anerkende hendes sygdom.
Men sådan forløb det heldigvis ikke.
”Der har aldrig været bebrejdelser eller pres fra nogen. Jeg havde aldrig ondt i maven, når telefonen ringede. Den historie har jeg lyst til at råbe ud til alle,” siger Anett Sølvberg Rosener.
En af årsagerne til det gode forløb var, at Anett havde en repræsentant fra FOA med til alle sygesamtaler.
”Når man er hovedpersonen til en sygesamtale, kan man godt blive forvirret over alle de ting, man skal holde styr på,” siger Käthe Lund, sektorformand i FOA Sydfyn, som var bisidder ved Anetts sygesamtaler.
”Anett har jo aldrig været til en sygesamtale før, og så kan det godt virke lidt officielt og farligt. Vi var der for at tage brodden af.”
Og det er særligt trygheden, Anett i dag anerkender FOA for.
”Det var rart, at jeg vidste, der var nogen på min side. Mine tanker var alle steder, så Käthe holdt styr på det hele, når jeg ikke kunne,” siger Anett Sølvberg Rosener.
Käthe Lund (tv.) fra FOA Sydfyn og Susanne Kjær Andersen (th.) fra Svendborg Kommune var begge medvirkende til, at Anett Sølvberg Rosener kom godt tilbage på arbejde igen.
Robert Wengler
Trygheden i en god arbejdsgiver er vigtig
Efter fem måneder var Anett Sølvberg Rosener klar til at begynde på arbejde igen. Men i stedet for at få hende til at fortsætte, hvor hun slap, fornemmede hendes leder, at Anett havde brug for en frisk begyndelse.
”Medarbejdere skal begynde i det tempo, der passer dem, og man skal finde en balance, der hverken er for hurtig eller for langsom,” siger Susanne Kjær Andersen, dagtilbudsleder i Svendborg Kommune.
Derfor blev Anett Sølvberg Rosener ansat i et nyt gæstehus for dagplejere, hvor hun det første stykke tid mest hjalp med praktiske ting.
”Vi vil gøre alt for at fastholde vores medarbejdere i dagplejen. Anett er en dygtig medarbejder som er værdifuld at fastholde, så vi var fleksible og kreative for at finde den løsning, der kunne få hende tilbage,” siger Susanne Kjær Andersen.
Anett Sølvberg Rosener fik timer hos en psykolog gennem PenSams sundhedsordning, og Svendborg Kommune tilbød hende et kursus i stresshåndtering.
”Jeg var lidt skeptisk, men jeg lærte, hvilke værdier i livet der betyder noget. De tanker, jeg ikke kan gøre noget ved, dem må jeg sende afsted, og så må jeg gøre noget ved dem, jeg kan,” siger Anett Sølvberg Rosener.
Nu sælger Anett huset med de mange minder og bevæger sig ind i et nyt livskapitel. En fremtid, hun omfavner med håb og optimisme, takket være dem, der passede på hende i en svær tid.
”Det bedste råd, jeg kan give, er: Tag imod! Tag imod de tilbud, din arbejdsgiver og FOA kan tilbyde. Tag imod omsorgen fra andre, når du ikke selv har mere at give af.”