Danmarks nationale rodknold optræder alle vegne i vores kultur. Meget mere dansk bliver
det ikke – på trods af at den oprindeligt kommer fra Sydamerika og først dukkede op på vores breddegrader, efter at spanierne tog den med som en sidegevinst af deres invasion for et halvt årtusinde siden.
I dag er kartoflen en helt central del af god ernæring og en vigtig ingrediens, når køkkenansatte landet over skal tilrettelægge gode og klimavenlige nærende måltider til både børn, voksne og ældre i landets dagtilbud og plejehjem.
Kartoflen er også så heldig, at den er omdrejningspunktet for årets maddag, som bliver
afholdt 25. september.
Vores mål med den årlige Maddag er at hylde køkkenpersonalet og dem, der serverer maden. Dem, der sørger for at de offentlige måltider er sunde, næringsrige,
bæredygtige og velsmagende. Og som noget nyt er maddagen også for ældre på plejehjem.