Annonce

Portrætbillede af Pia Heidi Nielsen

Debat 

Klumme: Ingen sundhedspleje uden sund mad i sunde omgivelser


”Viljen er der. Og ude i kommunerne er man allerede godt i gang mange steder,” skriver Pia Nielsen i denne klumme.

Annonce

”Hvis de mindre selvstyrende teams skal fungere er det nødvendigt, at de forskellige teams repræsenterer en bred faglighed.” Malte Kristiansen

Af Pia Nielsen
Sektorformand

Annonce

Hjemmeplejen er på vej mod en stille, men ikke desto mindre stor omvæltning. Efter mange års kamp har vi fået politikerne med på en ny måde at organisere ældreområdet på: I stedet for en klassisk kommandostruktur, hvor alting styres fra et overordnet kontor et sted inde ”på kommunen”, skal arbejdet nu tilrettelægges og udføres af faste, tværfaglige og selvstyrende teams af medarbejdere i samarbejde og samspil med den ældre og de pårørende.

Det er intentionerne med den nye ældrelov, som et politisk flertal på Christiansborg annoncerede i april, og modellen med selvstyrende teams har FOA talt varmt for i mange år. Indrømmet: Der er faldgruber på vejen, men viljen er der. Og ude i kommunerne er man allerede godt i gang mange steder.

Hvis de mindre selvstyrende teams skal fungere er det nødvendigt, at de forskellige teams repræsenterer en bred faglighed: Sosu-assistenter og -hjælpere, hus- og service-assistenter skal sammen med sygeplejersker og rengøringsteknikere løfte hjemmeplejen med deres fælles faglighed.

Vi ved nemlig godt, som senest Covid-epidemien har mindet os om, at der ikke er nogen sundhedspleje uden en ordentlig hygiejnisk rengøring. Og der er ingen restituering og forebyggelse uden sund mad og sunde omgivelser.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev