Christine er ofte den eneste sosu-assistent til over 50 beboere på et plejecenter, der ligger i en jysk kommune. Plejecenteret var for ikke så længe siden i de lokale medier på grund af sager med utilfredse pårørende.
Men forholdene er ikke blevet bedre siden dengang, mener Christine. Tværtimod.
”Det er vanvittigt, at jeg indimellem skal stå alene med sådan et kæmpe ansvar. Min nærmeste kollega er sygemeldt, så jeg kan bare vente, til hun er tilbage. Og arbejdsmiljøet og samarbejdet er bare så dårligt,” siger Christine.
Alligevel har hun ikke lyst til at stå frem med sin kritik – heller ikke i denne artikel, hvor Christine er et navn, Fagbladet FOA bruger til at dække over hendes identitet, som redaktionen naturligvis kender.
Selv om hun indimellem tager fat i sin arbejdsmiljørepræsentant eller går direkte til sin nærmeste leder med det, hun er utilfreds med, stoler Christine ikke på, at lederen kan håndtere udfordringerne. Og oppefra i systemet er der et massivt pres på for, at hun holder kritikken for sig selv.
”Jeg har flere gange oplevet, at der ret hurtigt kommer en mail fra den øverste chef i kommunen om, at der ikke er nogen, der må ytre sig om noget, når der har været sager fremme,” fortæller hun.
Stadig alt for mange
Christine er ikke alene om at have den oplevelse. Hvert fjerde FOA-medlem svarer i en ny undersøgelse, at de har holdt kritik af forhold på arbejdspladsen tilbage af frygt for repressalier. Og lidt mere end halvdelen mener, at det vil få konsekvenser for dem at udtale sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen.
I forhold til en lignende undersøgelse i 2018, er der færre, der holder kritik tilbage, og færre, der frygter, at det vil få konsekvenser at udtale sig.
Det er en positiv udvikling, mener formanden for social- og sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen. Men det er stadig alt for mange, der ikke tør ytre sig, når det ville være på sin plads.
”Tavshedspligt er bundet op på de personlige forhold og den pleje og omsorg, du har været involveret i omkring den enkelte borger. Man må gerne udtale sig generelt. Så det er dybt bekymrende, når man som øverste leder sender en mail rundt, der siger noget andet. Medarbejderne skal have lov til at ytre sig.”
I FOAs undersøgelse om ytringsfrihed er det 14 procent, der direkte har oplevet, at ledelsen har fortalt dem, at de ikke bør ytre sig til offentligheden om kritisable forhold på arbejdspladsen.
Tanja Nielsen understreger, at det bør være noget nær sidste udvej at gå til medierne.
”Man skal italesætte problemerne. Både overfor sine kolleger og sin leder,” siger hun og peger på, at man i den forbindelse kan søge hjælp hos sin tillidsmand, sin arbejdsmiljørepræsentant og sin lokale FOA-forening.
Det kan du også gøre
Så hvordan skal man gribe det an, når man står i en situation, hvor man egentlig føler, man har prøvet næsten alt. Fagbladet FOA har spurgt chefkonsulent i FOAs TR-afdeling, Sune Rosdahl:
”Det kan være en vanskelig og dilemmafyldt situation at stå i. Selvom vi har vores grundlovssikrede ret til at ytre os, er det klogt at lægge en god plan for, hvordan det gøres,” siger han.
”Det gode råd er at begynde med at kontakte TR eller AMR og sin lokale FOA-fagforening. Husk, at fagforeningen jo ofte har en adgang til beslutningstagere på andre niveauer i organisationen. Første skridt er ofte at få kaldt kollegerne sammen og få sat fælles ord på problemer og konsekvenser – så man ikke står alene med sin oplevelse,” siger han.
Du kan læse mere i ”Sig det højt-gør det fagligt” om brugen af ytringsfriheden.
Sune Rosdahl peger også på, at en formel bekymringshenvendelse fra en medarbejdergruppe og andre også kan have en effekt. Læs mere om det her: