Der er næppe ét endegyldigt svar på, hvordan man tiltrækker flere til at vælge og gennemføre en sosu-uddannelse. Men måske er spørgsmålet: Hvor begynder vi?

Det spurgte de to social- og sundhedsassistentelever Anders Brendrup-Hansen og Johnni Kasper Nielsen fra Roskilde tre ansvarlige politikere om på førstedagen til DM i Skills 2024.

På sosu-scenen interviewede de FOAs sosu-sektorformand Tanja Nielsen, KL-politiker og borgmester Michael Ziegler (K) og Anne Møller Ronex (R) fra Region Sjælland om, hvad de mener, er den gyldne nøgle til flere elever på sosu-uddannelserne.

Selv så de to elever, at det særligt var flere mænd, der blev rekrutteret.

”Jo bedre repræsentation uddannelsen har, desto flere vinkler har vi til at se på faget og udvikle det med,” siger Anders Brendrup-Hansen.

Han tror, at mange mænd ikke kender til uddannelsens forskellige muligheder:

”Der er mange, der tror, man uddanner sig til at hælde kaffe op til ældre på plejehjemmet, men det kunne ikke være mere forkert. Der er så mange muligheder, som jeg personligt selv synes er spændende. Og så kan man jo også uddanne sig videre til for eksempel sygeplejerske, jordemoder eller fysioterapeut.”

Kunne vi kalde det noget andet

De to elever er enige om, at navnet ’social- og sundhedsassistent’ er misvisende. Derfor var de også særligt glade for at høre, at det var noget, politikerne kunne forestille sig, at der blev kigget på.

”Når man siger, man er sosu-assistent, lyder det, som om vi bare assisterer andre. I virkeligheden arbejder vi jo selvstændigt med en bred faglighed. Vi samarbejder med andre faggrupper som sygeplejersker, men vi er ikke deres assistent eller deres hjælper,” siger Johnni Kasper Nielsen.

”Måske skulle man kigge på, om man kunne ændre navnet til noget mere passende, som også respekterede den dybe faglighed. Vi er stolte af vores fag, så jeg synes, vi skal finde på et navn, der symboliserer det.”

Et bud kunne være ’omsorgskonsulent’ eller ’velfærdskonsulent’.

De to elever synes generelt, det er på tide at udfordre måden, der kommunikeres om faget på.

”Det handler om, at vi er synlige og fortæller, hvad det er, vi kan. Så forhåbentlig hjælper det også, at vi står her til Skills og fortæller om, hvad sosu-faget indebærer,” siger Anders Brendrup-Hansen.

Mange steder at tage fat

Michael Ziegler mente, at man skulle gøre noget mere for, at der blev taget bedre hånd om gruppen af tosprogede elever med sproglige udfordringer. Derudover var han meget opmærksom på begrebet praksischok – altså når eleverne går fra skolebænken til praktik og skal bruge det, de har lært i virkeligheden.

Samme fase var FOAs Tanja Nielsen opmærksom på. Hun påpegede, at det netop var i den første praktikperiode, at frafaldet var størst. Derfor opfordrede hun til, at oplæringsvejlederne over en bred kam fik bedre mulighed for at være det på fuld tid.

Anne Møller Ronex påpegede, at mænd ofte oplever, at de føler sig værdsat, når de søger ind i sosu-faget. Derfor burde man efter hendes mening gøre endnu mere for at fremhæve, hvad det er, mænd kan tilføje faget.

En Rambøll-rapport fra marts i år viste, at næsten hver femte elev på social- og sundhedsassistentuddannelsen, som havde opstart i 2021, var faldet fra studiet efter seks måneder. Efter et års studie var frafaldet mere end hver fjerde – 27 procent.

Oplæringsvejledning kan ikke stå alene

”Det er tydeligt, at uddannelsen stadig er meget afhængig af det tætte samarbejde med arbejdsgiverne,” sagde hun.

Lisbeth Nørgaard mener ikke, at god oplæringsvejledning kan stå alene. Det er også vigtigt, at de uddannede kolleger er dybt involverede i at tage godt imod eleverne, og at de bliver involverede i introforløbene:

”Der er en enorm vekselvirkning igennem studiet mellem undervisning og praktik, og her er vi afhængige af, at de overgange ikke bliver alt for turbulente.”

Lyt til Fagbladet FOAs podcastafsnit om praksischok her: