Annonce

Mona i KL

Tema: OK24

Nu er det nu: Sidste chance for at stemme til OK24


Flere end 85.000 FOA-medlemmer har allerede taget stilling til de nye overenskomster. Afstemningen slutter på søndag.

Annonce

Formand for FOA Mona Striib er ’meget, meget stolt’ og kalder det ’et historisk resultat’. Jørgen True

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Ja eller nej?

Det spørgsmål stiller FOA i disse dage organisationens medlemmer. Er de nye overenskomstaftaler gode nok – ja eller nej?

I alt er 138.860 FOA-medlemmer stemmeberettigede og inviteret til at stemme om de aftaler, FOAs forhandlere har indgået med arbejdsgiverne.

Flere end 85.000 medlemmer har i skrivende stund allerede taget stilling, men nu er det ved at være sidste udkald for at give sit besyv med for de resterende.

Læs også: OK24: Aftale er landet for pædagogisk personale ansat i region eller kommune

’Historisk’ resultat
Forhandlingsresultatet har FOA-formand Mona Striib ved flere lejligheder kaldt ’historisk’, og FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja.

Årets overenskomstforhandlinger har været helt særlige. Især for de af FOAs faggrupper, som ikke kun får del af lønstigningerne fra OK24, men som oveni hatten får ekstra løn fra den trepartsaftale, som regeringen indgik før jul med arbejdsmarkedets parter.

Du kan læse meget mere om, hvad FOA har forhandlet hjem til de forskellige faggrupper her:

Læs om kost- og serviceområdet i staten

Og hvis du – forståeligt nok – stadig synes, det er svært at finde ud af, hvad aftalen betyder for dig, kan du her se en lang række regneeksempler. Og her kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål om overenskomsterne.

Du kan også se en optagelse fra et af de webinarer, der blev holdt, hvor Mona Striib og de fire sektorformænd præsenterede resultaterne og svarede på spørgsmål.

Læs også: Nyt vagttillæg i regionerne forsinkes: Men pengene kommer 

Slutter søndag
Urafstemningen slutter for de kommunalt og regionalt ansatte søndag den 14. april klokken 23:59.

For de statsansatte slutter afstemningen torsdag den 11. april klokken 23:59.

Eftersom der stemmes efter reglerne om sammenkædning, er reglerne for afstemning lidt anderledes den her gang. Det betyder kort fortalt, at forslaget kun kan nedstemmes ved et almindeligt flertal, hvis mere end 40 procent af alle stemmeberettigede deltager.
 
Hvis den samlede stemmeprocent er mindre, skal et nej-flertal udgøre mindst 25 procent af alle stemmeberettigede.

Hvis resultatet af urafstemningen bliver et ja, gælder aftalerne med tilbagevirkende kraft fra 1. april i år til og med 31. marts 2026.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev