Der lovgives for at regulere adfærd. Derfor skal man også jævnligt gå loven igennem for at sikre, at den er tidssvarende og fremmer god adfærd.

Skiftende regeringer har de seneste 20 år ønsket færre regler. Uden at det en eneste gang er lykkedes at pege på regler på dagtilbudsområdet, der kunne fjernes.

Der mangler personale i dagtilbuddene, og det giver derfor umiddelbart god mening at få det personale, der sidder på et kontor og skriver, ud på gulvet hos børnene. Hvis man altså tror, at der er mange medarbejdere, der gør det. Og det er her, min anke er. KL og regeringen laver nu regelforenklinger på synsninger og ikke på viden om hverdagen i dagtilbuddene.

En af de regler, der skal fjernes, er decideret grinagtig. Kravet om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges, fjernes. Hvordan vil kommunerne føre tilsyn uden en plan?

En anden regel, der fjernes, er kravet om, at de enkelte dagtilbud skal beskrive, hvordan de arbejder med kravene i dagtilbudsloven. Loven skal stadig overholdes, men uden at hvert dagtilbud behøver at forholde sig til, hvordan den gør det. Det er ødelæggende for mange års arbejde for at hæve kvaliteten i dagtilbuddene.

Der er stadig lang vej, før alle lever op til kravene til kvalitet i dagtilbud. Det viser utallige undersøgelser. Med de regelforenklinger, som KL har ønsket, og som regeringen blindt vil gøre til ny lovgivning, går vi nu ti skridt tilbage.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.