Opdateret klokken 22: For at undgå misforståelser har Fagbladet FOA udspecificeret, at der er tale om lavtlønspuljen.
Så er lønmodtagerne og arbejdsgiverne enige om de grundlæggende elementer i de næste to års overenskomst på det kommunale arbejdsmarked.
Det står klart, efter at de to trætte parter lørdag kunne afslutte seks dages intense forhandlinger, sige ’tak for kampen’ og præsentere et underskrevet forlig.
Et forlig, der blandt meget andet garanterer de 494.000 kommunalt ansatte lønmodtagere en forbedret realløn. Og netop det er en af årsagerne til, at FOAs formand Mona Striib er tilfreds med det, hun kalder ’et godt forlig’.
”FOAs medlemmer vil opleve, at deres løn bliver mere værd, og at de får flere penge mellem hænderne,” siger Mona Striib, der også er formand for Forhandlingsfællesskabet og derfor også har optrådt som lønmodtagernes chefforhandler.
Ligeledes lød det fra kommunernes chefforhandler Michael Ziegler, da forliget blev præsenteret lørdag:
”Vi har attraktive arbejdspladser ude i kommunerne, og det her er vigtigt for at kunne tiltrække dygtige medarbejdere. Derfor er vi rigtig glade for at være kommet i mål, og det er ikke svært at gætte, at det ville ramme de samme procenter som det statslige område, men dog i en anden form.”
I snit 2.200 kroner til alle
Forligets samlede økonomiske ramme er 8,8 procent over to år. Nøjagtigt som det var tilfældet for de statsansatte, der blev færdige med deres forhandlinger i søndags.
På det kommunale område betyder aftalen, at alle kan se frem til generelle lønstigninger på 6,5 procent.
Derudover er de
t aftalt, at to procent af rammen reserveres til de forhandlinger, som de enkelte sektorer og faggrupper nu skal i gang med. De forhandlinger kan også få økonomisk betydning for den enkelte.
På den baggrund kan et gennemsnitligt FOA-medlem på kommunal overenskomst groft sagt regne med en samlet månedlig lønforhøjelse på 2.200 kroner i løbet af de næste to år. Med en tyk streg under ’gennemsnitligt’, for det vil variere mellem de enkelte faggrupper.
Normalt fordeles lønstigningerne over en håndfuld stort set lige store portioner i overenskomstperioden. Men denne gang er det aftalt, at de første 4 procent har virkning allerede fra 1. april i år. Til oktober følger yderligere 1,74 procent, mens resten udmøntes i 2025.
Flere penge til de lavtlønnede
Endelig er der enighed om, at de lavest lønnede blandt de lavtlønnede skal have en forholdsmæssigt større lønforhøjelse.
Det drejer sig om alle dem, der er ansat på løntrin 11, 12, 13 og 14 – og blandt FOAs medlemmer kan det for eksempel være ufaglærte på sosu-området, husassistenter, køkkenmedhjælpere, rengøringsansatte, serviceassistenter og pædagogmedhjælpere.
”Det har været et af FOAs vigtige krav, så jeg er glad, for det viser jo fællesskabets solidaritet over for de grupper, der har de laveste lønninger og fortjener et løft,” siger Mona Striib.
Ligesom for tre år siden afsættes der i alt 0,045 procent af rammen til de lavest lønnede. Men i 2021 omfattede aftalen endnu flere løntrin, så denne gang er der færre om at dele den ekstra lønforhøjelse.
Det betyder, at eksempelvis social- og sundhedshjælpere ikke får andel i lavtlønspuljen i år. Til gengæld kan nogle af dem se frem til endnu større lønforhøjelser i kraft af den trepartsaftale, der blev indgået før jul og blandt andet sikrer social- og sundhedshjælperne højere løn for at arbejde på skæve tidspunkter.
”Vi er enige om, at de penge, der kommer fra trepartsaftalen, bruges på ekstra løn eller tillæg på arbejdstiden,” siger Mona Striib og noterer, at udmøntningen af de midler sker ved forhandlingerne med de enkelte faggrupper.
Særlig detalje kan give ekstra forhøjelse
FOA-formanden havde på forhånd erklæret, at hun gik efter en ’to-cifret’ ramme. Det opnåede hun altså ikke, men det accepterer hun. Hendes ønske kom nemlig før Finansministeriet nedtonede forventningerne til, hvordan lønnen på det private arbejdsmarked udvikler sig de næste to år.
Den negative prognose har betydning for de offentligt ansattes løn, og her hæfter Mona Striib sig ved en særlig detalje i det kommunale forlig.
Som noget nyt er det aftalt, at parterne mødes til næste efterår for at gøre regnestykket op. Og hvis det viser sig, at de private lønninger stiger mere end forventet, får de offentligt ansatte en ekstra lønforhøjelse.
”Det er en god sikkerhed at have i baghånden,” siger Mona Striib – velvidende, at det også kan få negativ effekt på de offentligt ansattes lønninger, hvis det går værre end forventet på det private arbejdsmarked.
Mere retfærdig regulering
De generelle lønstigninger på 6,5 procent er inklusive de beløb, der kommer via den automatiske reguleringsordning. Her har den hidtidige model for at beregne lønudviklingen været kritiseret for ikke at vise det sande billede.
Med virkning fra næste år bliver den model skrottet og erstattet af et lønindeks, der er mere retfærdigt og retvisende over for de enkelte faggrupper.
”Her kender vi endnu ikke den konkrete værdi, men det er et virkelig godt fremskridt,” siger Mona Striib om det nye indeks.
Den nye overenskomst rummer også en lang række andre elementer, hvor Mona Striib blandt andet fremhæver aftaler om bedre arbejdsmiljø, bedre barselsvilkår og bedre forhold for de tillidsvalgte. I fremtiden skal alle tillidsrepræsentanter have mulighed for at bruge arbejdstid på at hilse på nye kolleger.
”
Og så bliver også mulighed for at opspare frihed til senere brug, samtidig med at vi har aftalt, at vi inden næste overenskomstforhandling i 2026 skal udvikle en helt ny fritvalgsmodel,”
siger Mona Striib.
Aftalen får virkning fra 1. april – men skal dog først til afstemning blandt medlemmerne.
Det sker, når alle årets aftaler på det offentlige arbejdsmarked er på plads – og her er det foreløbig kun staten og kommunerne, der er i mål.
Når det regionale område og de separate forhandlinger i blandt andet hver enkelt af FOAs sektorer er på plads, bliver alle forslag afleveret til Forligsmanden, før de sendes til afstemning.