Annonce

Sosu-uddannelse hjælper unge kvinder i mål: ”I min optik handler det ikke om at være stærk eller svag”


På uddannelsen til social- og sundhedsassistent lærer man at drage omsorg for borgere – men også for hinanden. Det er en af forklaringerne på, hvorfor uddannelsen, ifølge ny analyse, er den bedste til at hjælpe unge kvinder i risiko for ikke at få en uddannelse, igennem.

Annonce

Det var den praktiske tilgang til teorien, der gjorde, at hun fik sin viden ud i hænderne, der tiltalte social- og sundhedsassistent Camilla Jørgensen, der på EUX både fik en gymnasieafslutning og en social- og sundhedsassistent-uddannelse. Tor Birk Trads

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er nummer et, når det kommer til at hjælpe unge kvinder, der er i risiko for aldrig at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, til at få én.

Det konkluderer en ny rapport fra Tænketanken DEA, der ser på, hvilke unge der er i risiko for ikke at få en uddannelse. Her viste det sig, at cirka hver tredje unge kvinde, der forlader risikogruppen ved at gennemføre en uddannelse, faktisk gennemfører social- og sundhedsassistentuddannelsen. Hver femte tager en uddannelse inden for detailhandel.

"Det overraskede mig, at det var så mange. Og at springet til nummer to var så stort," siger rapportens medforfatter Jon Eilenberg, programleder i Tænketanken DEA, der har set på tallene.

Hver femte 25-årige ikke i gang med uddannelse

Andelen af 25-årige, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, har de seneste 10 år ligget på mellem 42-46 procent. Samtidig er hver femte 25-årig uden en uddannelse og er heller ikke i gang med at tage en. Det gælder flere mænd end kvinder. 

Men social- og sundhedsuddannelserne ser ud til at kunne noget særligt, netop fordi de giver en særlig støtte, f.eks. psykologhjælp eller hjælp til ordblindhed. 

"De elever, jeg talte med, pegede alle på det faglige fællesskab. De var stolte sosu-elever med en faglig identitet, der vidste, hvad de kunne og hvad de var gode til," siger Jon Eilenberg.

Camilla Jørgensen ville have valgt samme uddannelse igen. ”Det er mit ståsted,” siger hun. Tor Birk Trads

Læs også: OK25: Privatansatte opfordres til at tænke stort – nu er det tid til at stille krav

Det samme ser Jacob Bro, der er direktør på Social- og Sundhedsskolen FVH, der dækker Fredericia, Vejle og Horsens

Stolte sosu-elever

”En styrke er det fag, vi uddanner til, nemlig at drage omsorg og være der for mennesker. For os er fællesskaber ikke et nyt begreb, det er en del af vores fag,” siger han og peger på de tiltag, der giver en ekstra hånd i ryggen, såsom ordblindepakker eller tiltag til at gribe elever med diagnoser. Samt dygtige undervisere.

”Men når vi taler om det med eleverne, så er det den faglige identitet og klassefællesskaber, der er afgørende for eleverne. Det er det, de siger. I min optik handler det ikke om at være stærk eller svag. Det handler om motivation, og vores elever er motiverede for andre og med andre. De vil noget. Det bygger vi på, frem for om du er god eller dårlig til at stave.”

Man kan sagtens komme ud af folkeskolen uden et godt snit og stadig blive en god sosu-assistent, påpeger også Jon Eilenberg. 

"En ting er, at man godt kan tilhøre en sværere gruppe, når man starter. Men spørgsmålet er, om de også gør det, når de er færdige. Måske kan deres oplevelser kan vendes til en styrke, netop fordi de ved, hvordan det er at være sårbar. " 

Den, der fik idéerne

Netop den praktiske tilgang tiltalte Camilla Jørgensen, der har været færdiguddannet social- og sundhedsassistent i to år, og nu arbejder på et aflastningssted for udviklingshæmmede børn i Horsens.

”Jeg havde nogle udfordringer i folkeskolen, især når der var eksamen, hvor man skal skynde sig. Her bonede min ordblindhed helt vildt ud, fordi jeg ikke nåede igennem og lavede mange stavefejl. Alligevel blev det først konstateret sent,” siger hun. 

Hun vaklede lidt, om hun skulle tage gymnasiet, men endte efter 9. klasse EUX-uddannelsen som både gav hende en uddannelse til social- og sundhedsassistent og en studentereksamen.

Det ramte mig lidt, og det gjorde, at jeg ikke syntes det var lige så sjovt at gå i skole. Jeg var langt mere vild med at kunne bruge mine hænder. De fag, hvor man kunne bruge det, man læste i det praktiske. Det er den måde, jeg lærer det på. Når vi havde gruppearbejde, var jeg ikke den, der læste eller skrev, men mere en, der fik en masse idéer og lavede alt det praktiske.

Oprindeligt ville hun gerne været blevet fysioterapeut. En studierådgiver på social- og sundhedsassistentuddannelsen fangede den drøm.

”Hvis jeg skulle vælge igen, havde jeg taget den igen. Den var hård, men er så glad for at jeg tog den. Jeg fik en hel masse viden, jeg også kan bruge i praksis og kan lide at jeg har det holdepunkt ved siden af min studentereksamen.

Ikke noget særligt

Selv har hun ikke været i risiko for ikke at få en uddannelse, men mange af hendes klassekammerater var. 

"Der var nogle, der måske ville være blevet tabt af systemet. Men i vores fag arbejder vi med mennesker. Og vi samler hinanden op," siger Camilla Jørgensen, der mener, at det også var det, skolen gjorde. Hvis man havde problemer med matematikken, så var der ekstra fokus. Lige som med os ordblinde. Det blev ikke set som noget særligt, men der blev støttet op.

"Jeg er så glad for mit job, og det var både dejligt og nervepirrende at gå fra skolebænk til arbejde. Jeg kan godt mærke, at min ordblindhed gør, at det nogle gange tager mig længere tid, når jeg skal skrive dokumentation. Så bliver jeg træt i hovedet, men jeg har lært at greje det på skolen."

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev