Tania Andreasen (tV) og Randi Pedersen er ofte på nattevagt sammen på plejecenteret Stevnshøj på Sjælland.
Rasmus Hargaard Breum
Af
Rasmus Hargaard Breum
Fotojournalist
Mørket sænkede sig over Pleje- og Rehabiliteringscenter Stevnshøj for mange timer siden, og kun en enkelt kvindelig beboer er endnu ikke i seng, da nattevagterne tager over fra aftenholdet klokken 23.
Sosu-hjælper Randi Pedersen og sosu-assistent Tania Andreasen arbejder sammen syv nætter hver anden uge. Begge har de fundet ud af, at natarbejdet er det, der passer bedst ind i deres liv lige nu.
”Jeg er lidt oppe i alderen, så det er meget godt for mig at arbejde om natten, hvor man ikke har så mange tunge løft, som dagvagterne har,” siger Randi Pedersen på 61.
For 41-årige Tania Andreasen, hvis mand er selvstændig og derfor meget ude af huset, har det stor værdi, at hun kan være hjemme ved sit barn i dagtimerne. Det passer bare bedst ind i deres familieliv.
Ser det som en anerkendelse
For andre rimer natarbejde ikke på et velfungerende familieliv – eller liv i det hele taget. Derfor tvivler Tania Andreasen på, at trepartsaftalens bebudede lønløft vil give mange flere lyst til at arbejde på de skæve tidspunkter.
”Jeg er udmærket tilfreds med min løn, og de, som arbejder på dagvagt her, kan ganske enkelt ikke lide nattevagter. De kan ikke lide at være vågne på det tidspunkt og ødelægge det næste døgn på den måde,” siger Tania Andreasen.
På den anden side af bordet, tror Randi Pedersen dog på, at højere løn er en velvalgt motivationsfaktor for at rekruttere flere medarbejdere til de mørke timer.
Hun ser også løftet om ekstra penge på lønsedlen som en anerkendelse af de mange skæve arbejdstimer.
”Det er jo hårdt at arbejde på det her tidspunkt af døgnet, og vi holder nok ikke lige så længe som en dagvagt. Så selvfølgelig er det godt, så man kan nå at få sparet noget op.”
En halv time på øjet
Tania Andreasen tror på, at der skal bedre vilkår og flere udfordringer til for at tiltrække flere mennesker til natarbejdet. Og Randi Pedersen har et bud på et vilkår, hun meget gerne så blive tilladt for nattevagter:
”Vi burde have lov til at sætte os godt til rette, læne os tilbage og lige tage en halv time på øjet. Det skulle jo være sundt for kroppen og hovedet med en powernap ved 4-tiden.”
Og skulle der ske noget i løbet af den halve time, kan den vågne nattevagt altid kalde, ligesom beboerne med et tryk på en knap kan ringe op til nødkaldstelefonen.
Denne nat er nødkaldstelefonen dog forholdsvist stille, og lidt efter midnat lykkes det – med løftet om et par chokolademadder – at få den kvindelige beboer lagt i seng.