Børn øver sig på livet, når de leger, og det sker, at de voksne blander sig på en måde, så de får ødelagt en god leg. Hvordan det sker, kan du høre i et nyt afsnit af podcasten ’Færdigt Arbejde’.
Colourbox
Af
Merete Nielsen
Journalist
Afvisninger er en del af livet
I podcasten medvirker også Kathrine Vorting, der er pædagog i den integrerede institution Stenurten på Nørrebro i København. Hun har mange års erfaring med at hjælpe børns venskaber og legerelationer på vej, og det indebærer også, at de skal lære at håndtere et nej. For det er en del af livet.
”Hos os er det sådan, at hvis en gruppe børn har gang i en god leg, så må de godt sige nej til andre, der vil være med. Ved at få et nej lærer man at mærke sig selv, og det er ok at græde over det. Afslag er noget, vi støder på mange gange i livet.”
I podcasten kan du høre, hvordan de voksne kan hjælpe børn ind i leg og til at få venner.