Det kan ved første øjekast ligne, at regeringen forsøger at mase en fuldtids-uniform ned over hovedet på social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, når den lover en økonomisk gulerod til dem, der vil gå fra deltid til fuldtid.
En af dem, der i flere år har ønsket sig flere timer er social- og sundhedsassistent Jacob Holmer Moeskjær, der i to år har været fast nattevagt på Lindegården Plejecenter i Herning.
”Det er da frustrerende at høre fra regeringen, at vi skal arbejde mere, for mit spørgsmål er bare: ’Hvordan?’ Jeg har længe villet gå op i tid, men det har aldrig været muligt hverken på min nuværende eller mine tidligere arbejdspladser,” siger Jacob Holmer Moeskjær i en lettere opgivende tone.
Social- og sundhedsassistent Jacob Holmer Moeskjær arbejder som nattevagt på plejehjemmet Lindegården i Herning Kommune.
Privatfoto
Plejecentres underskud spænder ben for fuldtid
Jacob Holmer Moeskjær har ifølge eget udsagn aldrig lagt skjul på, at han både kan og vil arbejde mere end de 30 timer, hans kontrakt forpligter ham til. Derfor tager han også gerne ekstra vagter, når nogle af hans kollegaer bliver syge eller af andre grunde har brug for en afløser.
”Jeg er bestemt træt af, at jeg ikke kan få lov til at arbejde fuldtid. Jeg kommer fra en klassisk arbejderfamilie, hvor det ikke er velset at arbejde under 37 timer, og det ville jeg gerne. Men jeg er ansat på deltid som alle andre nattevagter,” siger Jacob Holmer Moeskjær og understreger, at også mange af hans kollegaer er frustrerede over, at de ikke kan få lov til at arbejde flere timer.
Som sosu-assistent er det nemlig svært at få den sparsomme løn til at strække, når man som Jacob Holmer Moeskjær skal forsørge sine børn. Derfor forsøgte han allerede til sin jobsamtale på Lindegården at forhandle sig op i tid – uden held.
Årsagen til, at pleje- og omsorgspersonalet ikke får tildelt flere arbejdstimer, er ifølge Jacob Holmer Moeskjær simpel: Kommunens økonomi er skåret ind til benet.
”De er begyndt med en ny vagtplanlægning, hvor vi har fået at vide, at vi ikke kan få udbetalt vores tillæg. De vagter, vi har mulighed for at planlægge os ud af, skal vi afspadsere,” fortæller han og uddyber:
”Vores plejecenter har skullet spare en del her for tiden. Allerede i marts blev der smidt et referat fra et ledelsesmøde ud på alle kontorer, hvor der stod, at vi allerede nu havde budgetteret med et underskud på 850.000 kroner, og det var bare på vores plejecenter. Så det siger lidt, om hvor grelt det er.”
Social- og sundhedshjælper Betina Jette Gudbrandsen Schmidt arbejder i nattevagt på plejehjemmet Enggården i Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune.
Privatfoto
Fuldtid for nogen kan betyde fyring for andre
Social- og sundhedshjælper Betina Jette Gudbrandsen Schmidt arbejder 32 timer om ugen på plejehjemmet Enggården i Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune. Hun genkender billedet af, at en stram økonomi i kommunerne begrænser muligheden for, at medarbejdere på kommunale plejehjem kan gå op i tid.
Også på hendes arbejdsplads kæmper den daglige driftsleder nemlig, ifølge sosu-hjælperen, med ikke at have den fornødne normering til, at de medarbejdere, der ønsker det, kan gå op i tid.
”Hvis jeg skal op i tid kræver det, at der er andre medarbejdere, der får frataget deres timer – i sidste ende ville det betyde, at vi bliver færre i personalegruppen, hvis alle skal have opfyldt deres ønsker om at gå op i tid. Plejehjemmet bliver nødt til at få flere penge fra kommunen, hvis jeg skal kunne gå op i tid,” siger Betina Gudbrandsen Schmidt, der selv godt kunne tænke sig 35 faste timer på plejehjemmet om ugen eller en fuldtidsstilling, hvis ”rammerne var til det”.
I sidste uge fik medarbejderne på plejehjemmet at vide, at der skulle spares 36 personaletimer om ugen i den kommende tid.
Den melding ”ærgrede” Betina Gudbrandsen Schmidt, for på sin gamle arbejdsplads havde hun gennem flere år oplevet at få beskåret sine arbejdstimer gradvist, til hun stod tilbage med 30 arbejdstimer. Hun havde derfor søgt job på Enggården, hvor de kunne tilbyde hende 32 timer og et bedre arbejdsmiljø.
”Man skal huske, at det jo ikke er driftsledernes skyld – de bliver også pressede, fordi kommunerne skal skære i deres udgifter. Men jeg har virkelig brugt mange kræfter på at kæmpe for at komme op i tid. Mange af mine kollegaer arbejder flere steder for at få det til at løbe rundt. Det synes jeg ikke, at jeg har alderen til sådan at flagre rundt,” siger hun.
Mangler personale i det offentlige
Det er regeringens brændende ønske – og i øvrigt også FOAs – at flere arbejder fuldtid.
Det skyldes, at en ny fremskrivning fra Finansministeriet viser, at man i ældreplejen risikerer at mangle mellem 15.000 og 27.000 sosu-hjælpere og -assistenter frem mod 2035.
Ifølge formand for FOA, Mona Striib, er det altså med god grund, at regeringen forsøger at få flere offentligt ansatte til at gå fra deltid til fuldtid. Dog har forbundsformanden også erfaret, at det ofte ikke er lysten, der afholder medarbejderne fra at arbejde flere timer om ugen.
”Det er en berettiget kritik, medarbejderne kommer med, når de siger, at de stiller sig til rådighed, men ikke kan komme til at få fuldtid, fordi økonomien i kommunerne ikke er til det. Det er et problem, FOA har stort fokus på,” siger Mona Striib og fortsætter:
”Det er vigtigt at få kigget på, hvilke barrierer der hindrer, at flere kommer til at arbejde mere. Og vi har en forventning om, at regeringen, i de mange snakke vi har om problemet lige nu, lytter, så de får skabt et økonomisk rum i forbindelse med 2030-planen.”