Det er mindre end et år siden, Helle Josefsen blev ramt af en hjerneblødning. Og allerede i juni, blev hun tilkendt førtidspension. Men det korte forløb til trods nåede det kommunale jobcenter ifølge FOA alligevel at lave et par klokkeklare fejl i sagsbehandlingen.
Rasmus Hargaard Breum
Af
Morten Bruun
Journalist
Af
Laurits Eriksen
Journalist
Helle Josefsen har indrettet sig
hyggeligt. Nærmest hjemligt. På natbordet er der indrammede familiebilleder. I
vindueskarmen pynter en vase med blomster. Og på væggene hænger tegninger og
malerier, hun har fået i gave.
Men alligevel er der meget, der forstyrrer følelsen af hjemlig hygge. Det er
kørestolen, hun sidder i. Den elektriske plejeseng, hun sover i. Faldalarmen om
halsen. Slyngen om armen. Krykken, hun bruger, når hun skal øve sig i at gå
korte afstande med en fysioterapeut.
For tiden bor den 64-årige Helle Josefsen i en lejlighed på
Neurorehabilitering Toftegården i Møldrup. Og når man ser hende sidde her, er
det svært at forestille sig, at hun for mindre end et år siden var i fuld gang
som social- og sundhedshjælper i Demensenheden i Viborg Kommune. Men efter en
hjerneblødning måtte hun sige farvel til sit elskede arbejde:
”Det er hårdt. Det er især hårdt at se på personalet, der arbejder. Jeg burde
lave det, som de laver. Det er forkert, at jeg nu er hende, der har brug for
pleje. Jeg var meget glad for mit arbejde, og jeg ville gerne have blevet ved
meget længere,” siger Helle Josefsen.
Det er der dog ikke udsigt til. Helle Josefsen kommer aldrig
til at arbejde igen. Men hun skulle gennem et kompliceret juridisk slagsmål,
før kommunen nåede den konklusion og tildelte hende førtidspension.
Til gengæld håber hun, at hun snart kan vende tilbage til sin mand John Jørgensen og de rigtige, hjemlige omgivelser.
Ikke berettiget til sygedagpenge
Det hele startede, da Helle Josefsens ægtefælle blev ramt af svær sygdom i 2020 og et års tid senere mistede sine sygedagpenge og sendt på den noget væsentligt lavere ressourceforløbsydelse.
Det påvirkede i høj grad ægteparrets økonomi, og den ti år ældre
Helle, der i forvejen var fuldtidsansat i demensenheden, måtte derfor tage en
lang stribe ekstravagter for at få økonomien til at hænge sammen:
”Jeg arbejdede ofte hele weekenden. En periode var jeg på arbejde otte søndage
i træk. Jeg blev overanstrengt, og jeg følte mig stresset. Det hele var op ad
bakke,” siger Helle Josefsen.
En dag mærkede hun i første omgang noget, der mindede om et
smæld. Hun havde en alvorlig hovedpine, men slog det hen og tog afsted for at
passe sin aftenvagt. Et par kolleger bemærkede, at hun ikke så helt frisk ud,
men ingen opfordrede hende til at gå hjem. Og hun bad heller ikke selv om at få
fri. Næste dag ramte hjerneblødningen.
Pludselig var det social- og sundhedshjælperen Helle
Josefsen, der havde brug for hjælp. Det fik hun på Skejby Sygehus, hvor hun
blev indlagt akut og i seks uger lå i respirator. Det fik hun, da hun i januar
startede genoptræning på Hammel Neurocenter. Og nu får hun hjælp på
rehabiliteringscentret, som forhåbentlig bliver sidste behandlingsophold, inden
hun igen kan flytte hjem til ægtefællen i Viborg.
Helle Josefsen fik til gengæld ikke hjælp, da Viborg
Kommunes jobcenter i maj – mindre end et halvt år efter at hun blev syg, og
kort efter at hun var blevet fyret – skriftligt varslede, at hun ikke længere
ville få sygedagpenge, men i stedet skulle overgå til ’ressourceforløbsydelse’
og deltage i et ’jobafklaringsforløb’.
”Jobcentret vurderer, på baggrund af de lægelige
oplysninger, at din helbredsmæssige tilstand formentlig kan forbedres over tid,
og at der er yderligere behandlingsmuligheder. Tiden må vise, hvor meget din
funktionsevne kan øges,” lød Jobcentrets forklaring, da Helle Josefsen fik at
vide, at hun ikke længere var berettiget til sygedagpenge.
Som social- og sundhedshjælper var Helle Josefsen kendt som ærekær og omsorgsfuld i sin omgang med de ældre borgere ...
Rasmus Hargaard Breum
... men nu er det hende, der har brug for en kærlig hånd. ”Det er helt forkert, at det er mig, der har brug for pleje.”
Rasmus Hargaard Breum
I den lægelige udtalelse fra Neurocenter Hammel, som
Jobcentret støttede sig til, stod der, at Helle Josefsens udsigter ’i forhold til
det ordinære arbejdsmarked ikke er lovende’.
”Men man kan ikke udelukke, at hun på sigt bliver i stand
til at komme på et job under beskyttende forhold. Der vil minimum gå 6-9
måneder yderligere, inden dette kan vurderes,” lød det i vurderingen.
Jobcentrets afslag blev starten på et juridisk tovtrækkeri
mellem kommunen og FOA Midtjylland, hvor socialrådgiver Lill Jacobsen lagde
alle kræfter i sagen. Og vandt den på vegne af Helle Josefsen.
Men der måtte adskillige mails og telefonsamtaler og endnu
flere argumenter på bordet, før kommunen bøjede sig og indrømmede, at
Jobcentret ikke havde håndteret sagen korrekt.
”Jeg er med på, at lægeudtalelsen for udenforstående kan
læses som om, at Helle måske kunne komme i en form for beskæftigelse igen. Men
sådan kan det ikke læses af os, der arbejder med den her slags til daglig,”
siger Lill Jacobsen og forklarer:
”Kommunens sagsbehandler skal reagere på
formuleringen ’beskyttede forhold’ og bede lægen om en forklaring på, hvad det
handler om. I arbejdet med sådan en helhedsvurdering må man simpelt hen ikke
tage en enkelt sætning ud af kontekst.”
Hvis kommunens sagsbehandler havde søgt yderligere
oplysninger, havde det stået klart, at Helle Josefsen ifølge lægen aldrig ville
komme i nærheden af noget, der minder om eksempelvis et fleksjob. I bedste fald
bliver hun i stand til at bevæge venstre hånd og får måske mulighed for at
deltage meget få timer i noget arbejdsrelateret, der er både beskyttet,
overvåget og meget enkelt.
Den oplysning indhentede kommunen altså ikke.
FOA: En klokkeklar fejl
Det juridiske slagsmål begyndte først for alvor, da Helle Josefsen – med hjælp
fra FOA Midtjylland og Lill Jacobsen – søgte om førtidspension den 11. maj i
år. 20 dage senere svarede kommunen, at den udelukkende ville behandle
ansøgningen ’på det foreliggende grundlag’.
”Mener du, der bør indgå yderligere lægelige oplysninger,
skal du selv indhente disse og aflevere dem i jobcentret,” hed det i
orienteringen, som fik Lill Jacobsen op i det røde felt.
”Først stopper de hendes sygedagpenge, efter at have fortolket
lægeudtalelsen forkert og uden at spørge til baggrunden. Og dernæst begår de en
klokkeklar fejl i håndteringen af hendes ansøgning om førtidspension, fordi de
fortolker udtrykket ’foreliggende grundlag,” helt forkert” siger Lill Jacobsen
og henviser til en principafgørelse fra Ankestyrelse, der fastslår, at
afgørelser om førtidspension skal bero på alle de oplysninger, der er
tilgængelige lige op til det afgørende møde i rehabiliteringsteamet.
”Her var kommunen klar til at ignorere lægeudtalelsen og
træffe afgørelsen alene på baggrund af de journaler med videre, der allerede
var indhentet og tilgængelige i sygedagpengesagen på det tidspunkt, hvor Helle
søgte førtidspension. Samtidig beder de også Helle om selv at skaffe yderligere
oplysninger, hvis hun mener, det er nødvendigt. Men også her er det noget,
kommunen skal gøre,” siger Lill Jacobsen.
I dag er hun overbevist om, at ansøgningen var blevet
afvist, hvis kommunen ikke var blevet bremset. Nu blev resultatet anderledes,
da Helle Josefsen kort før sommer blev tildelt førtidspension. Og det er
hovedpersonen lettet over:
”Jeg blev glad, da jeg fik at vide, at jeg havde fået tildelt førtidspension.
Men det var også med blandede følelser, for jeg vil jo meget hellere bare være
frisk og arbejde,” siger Helle Josefsen.
Helle Josefsens sygdomsforløb startede to år efter, at ægtefællen John Jørgensen (stående) blev syg. Han oplevede også en stribe fejl i sin sagsbehandling, herunder også en forkert håndtering af en lægeudtalelse. Han er i dag i fleksjob, men har undervejs ikke fået samme rådgivning i sin fagforening, som hustruen fik i FOA. Her er parret sammen med deres private ven og vigtigste støtte Kurt Andersen (th), der hjælper dem i hverdagen.
Rasmus Hargaard Breum
Kan ruinere borgere
Socialrådgiver Lill Jacobsen har det fint med sagens udfald. Men hun sidder tilbage med en underlig smag i munden, fordi sagens forløb viste, at kommunen må have været bevidst om, at den var på vej til at begå et lovbrud i sin håndtering af sagen.
”Det er dokumenteret både mundtligt og skriftligt, og jeg tænker på, om der er sket lovbrud i andre tilfælde. Det var jo et standardbrev, kommunen sendte til Helle, og det betyder, at borgere, der ikke har adgang til juridisk vejledning, kan have modtaget en forkert afgørelse, hvis de har søgt førtidspension på det foreliggende grundlag,” siger Lill Jacobsen og hæfter sig ved, at forskellen på sygedagpenge og en ressourceforløbsydelse kan være cirka 6.000 kroner om måneden:
”Sat på spidsen kan det blandt andet betyde, at en borger er nødt til at gå fra hus og hjem. Især hvis en sag trækker ud i meget lang tid.”
Indrømmer formulering er uhensigtsmæssig
Viborg Kommune kan ikke kommentere den konkrete sag, men arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil vedgår i et skriftligt svar, at det er ’uhensigtsmæssigt’ at bruge formuleringen foreliggende grundlag.
”Mange borgere forstår det sådan, at det betyder, at vi ikke bruger nye oplysninger. Det gør vi, og det betyder, at alle de nye oplysninger, der kommer frem til en afgørelse eller et møde med borgeren, tages i betragtning, inden der træffes en afgørelse,” forklarer Charlotte Burvil og fortsætter:
”Formuleringen foreliggende grundlag kommer fra lovgivningen. Vi anvender et standardbrev, som kommer fra vores leverandør KMD, og den supplerende tekst i brevet kan misforstås i forhold til, hvordan begrebet skal forstås. Viborg Kommune er i dialog med KMD om muligheden for at ændre formuleringen, så den bliver lettere at forstå for borgerne.”
Helle er ikke den eneste
Social- og sundhedshjælper Helle Josefsen er langt fra den eneste, der er havnet på sygedagpenge og har oplevet systemets benspænd. Landet over kan FOAs sagsbehandlere og socialrådgivere præsentere lignende sager. Som beskrevet i Fagbladet FOA ønsker regeringen at se på, om reglerne fungerer efter hensigten i forhold til de ’meget alvorligt syge’. FOA er bekymret for, om regeringen med den formulering rammer for smalt og kun vil hjælpe borgere med en livstruende, alvorlig sygdom. Vi har her samlet en række anonymiserede, aktuelle sager, der beskriver problemerne.
Du får svar om seks-syv år
En 52-årig pædagogmedhjælper rammes af en hjerneblødning. Efter sygemelding bliver han i stand til at vende tilbage til jobbet ni timer ugentligt, og jobcentret stopper hans sygedagpenge. Han må imidlertid opgive den plan og tilbydes i stedet fleksjob af sin arbejdsplads.
Jobcentret afviser mundtligt den mulighed, fordi en læge undervejs har skrevet, at pædagogmedhjælperens funktionsniveau muligvis kan forbedres i løbet af de næste seks-syv år. I strid med loven undlader jobcentret at indhente supplerende oplysninger hos lægen, men fastholder, at der skal gå seks til syv år, før pædagogmedhjælperens fremtidige arbejdsevne kan afklares.
FOA kobles på sagen, og herefter retter jobcentret ind, og der er nu håb om, at han indstilles til fleksjob. I mellemtiden er han dog blevet fyret, efter at arbejdspladsen har givet ham sygeløn i halvandet år. De tager ham dog tilbage, når fleksjobbet er på plads.
Du skal nok blive raskere
En 64-årig sosu-medarbejder sygemeldes med en sjælden sygdom, der påvirker hende både fysisk og kognitivt. Hun har svært ved at holde balancen, kan ikke orientere sig, kan ikke huske sine børns navne og sover 14 timer i døgnet. Ifølge egen læge svarer det til, at hun er dement, og der er ikke udsigt til, at hun får det bedre.
Jobcentret fastholder dog, at det ikke kan afvises, at hendes tilstand bliver bedre, og at det derfor ikke kan afvises, at hun bliver i stand til igen at tage ordinært arbejde.
På vegne af kvinden anker FOA sagen. Ankestyrelsen hjemviser sagen og pålægger kommunen at se på den igen. I den nye afgørelse fastholder kommunen sin vurdering, og nu afventer den 64-årige udfaldet af en ny anke.
Du kan da godt klare lidt praktik
En 58-årig dagplejer er ramt af en lidelse, som nedsætter hendes funktionsniveau i så betydelig grad, at hun dårligt kan få hverdagen i hjemmet til at hænge sammen. Alle behandlingsmuligheder er udtømte, men jobcentret fastholder, at hun skal i praktik.
Trods protester fra FOA opstartes en praktik 3 timer ugentligt i gåafstand fra hjemmet. Tre timer er dog for meget for den 58-årige, og jobcentret sætter derfor hendes arbejdstid ned til halvanden time ugentligt.
Det sker, selv om der ikke er udsigt til, at hendes tilstand bliver bedre – og det er helt urealistisk at forestille sig, at hun kan komme til at varetage et fleksjob.
Efter praktikforløbet står det klart, at hun ikke kan arbejde. Der er nu rejst sag om førtidspension.