”Det er ikke rigtigt,” siger Sine Ditlev Bihlet. For vi sover kun det, vi kan.

”Når vi siger 'søvn avler søvn', skal det snarere forstås som, at jo bedre vi er til at sove, jo bedre udgangspunkt har vi også for den næste gang, vi skal sove. Det er meget vigtigt, man ikke misforstår det her,” siger hun og peger på forskningen, der er helt klar på det punkt.

Men god rytme, rutiner og gode søvnvaner kan avle søvn, fordi det giver et godt fundament for næste gang, vi skal sove.

”Den søvn, vi får om dagen, påvirker indsovningstidspunktet om aftenen og nattesøvnen i øvrigt. Så det, vi sover om dagen, har indflydelse på aftenen og natten. Man sover kun det antal timer, man har brug for, som også blev påvist i en svensk undersøgelse, hvor man havde set på 3-5-årige børn. Her så man tydeligt, at det, børnene sov om eftermiddagen, fik indflydelse på, hvornår barnet sov om aftenen.”

Det handler om, at vi biologisk set er styret af det, vi kalder søvnpres. Altså, at vi har behov for at være vågne, og vi har behov for at sove. Og dermed: at vi ikke kan sove, hvis ikke vi har været vågne.

”Helt grundlæggende får vi et søvnpres, når vi har været vågne – det vil sige: Biologisk set reguleres søvnen blandt andet af vores behov for at være vågne og vores behov for at sove.”

”Det kan man godt,” lyder det prompte fra sundhedsplejersken.

Det kan man både med helt små babyer, børn og voksne. Selvfølgelig hele tiden med blik for hvorfor.

”Man kan arbejde med at justere og optimere søvn ved at registrere, hvordan søvnen ser ud hen over et døgn. Optimalt set henover en 14-dages periode, men det kan også lade sig gøre at tage udgangspunkt i et gennemsnit på 3-5 dage. Derefter kan man tælle, hvor mange timer barnet sover, og hvor mange timer barnet er vågen i løbet af et døgn, og her skulle regnestykket gerne gå op.”

Der kan opstå problemer – særligt i 2-4-års alderen, hvor nogle især vil opleve lange indsovningstider. Her kan man med fordel begynde at rykke lidt rundt og placere søvnen lidt anderledes, blot ved at rykke søvn.

”Når det er sagt: Søvn er kompleks. Det kan også godt handle om, at der skal arbejdes med flere rutiner, mere forudsigelighed og tydelighed. Det er vigtigt at se hele vejen rundt.”

En søvnaftale mellem hjem og forældre kan være en hjælp, lyder Sine Ditlev Bihlets råd.

”Vi anbefaler søvnaftaler i de familier, hvor det er svært. Og igen – det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er alle 12 børn på en stue, det gælder. De fleste børn vil indgå fuldstændig normalt i den rytme, der er, men der vil være nogle enkelte børn, der har brug for, at vi kigger lidt mere individuelt på det.”

En søvnaftale er, at man tager en samtale mellem forældre, medarbejdere og leder for at se på, hvordan man kan få den her familie og det her barn til at trives bedre. Så får man lagt en plan.

”Det kan være, at et barn på to et halvt år sover to timers middagslur og først bliver puttet kl. 22 om aftenen. Så aftaler man, at man i en periode vækker barnet fra sin middagslur efter en time, så man kan se, om det kan gøre en forskel for denne her familie. Man holder altså hinanden op på, at det er det, vi arbejder på at opnå, og så bliver der evalueret efter 14 dage, og så taler man sammen igen.”

Det handler altså om at turde eksperimentere, for der er ikke noget, der er ens for alle. Nogle børn har brug for noget forskelligt en gang imellem.

”Det er vigtigt, at der er åbenhed, tid og ressourcer for at få børn og familier til at trives.”

Og det kan sagtens være legitimt, at tage udgangspunkt i hele familiens trivsel, mener sundhedsplejersken.

”At selv om barnet har brug for at sove fire timer om dagen, så kan det være, at forældrene har brug for mindre konfliktfyldte putninger, tid sammen som forældre eller at de har brug for det pusterum,” siger Sine Ditlev Bihlet, der ser, at konflikter mellem forældre og pædagoger ofte netop handler om mistillid.

At pædagogerne bare siger, at forældrene ikke har lyst til at være sammen med barnet om aftenen. Eller at forældrene siger, at pædagogerne ikke vækker børn, fordi de vil have deres pause.

”Det er derfor, det er så vigtigt at tale sammen og forsøge at forstå hinanden. For det handler ofte om meget mere end det. Alle vil gerne barnet og familien det bedste.”

Nogle steder, er det udgangspunktet, at det er synd for barnet at blive vækket, har Sine Ditlev Bihlet oplevet.

”Men det er vigtigt for mig at punktere den myte og udfordre den lidt. For hvorfor mener man, at det er synd for børnene. Vi vækker jo også børn om morgenen? At det skulle være slemt for børn at blive vækket, er der rent faktisk ingen forskning, der viser. Også selvom det er en anden end barnets forældre. Vi har tjekket al forskning. Tidligere har man troet, at barnet i hvert fald skal sove to-tre timer for at få dyb søvn, men det ved vi i dag ikke passer. Dyb søvn hos små børn indtræder allerede efter 10-20 minutter.”

Alligevel skal vi hele tiden forholde os til det, vi gør.

”Og det har jeg fuld tillid til, at fagpersoner gør. At vi, hvis vi skal vække børn, gør det med respekt for deres søvncyklus. Det vil sige, at når barnet begynder at rumstere lidt efter en time til halvanden, er det måske der, man pusler omkring barnet og ruller lidt op for gardinerne og nusser lidt på kinden.”