Annonce

Færdigt arbejde - fagbladet foas podcast - dette afsnit om at der mangler uddannede

’Færdigt Arbejde’ – Fagbladet FOAs podcast om velfærd

Hjælp, vi mangler uddannede kolleger


Mange steder må dagtilbud se langt efter ansøgere, når de forsøger at rekruttere uddannet personale. I dette afsnit af podcasten ’Færdigt Arbejde’ kan du høre, hvordan en daginstitution sætter ind for at øge fagligheden blandt de nye pædagogmedhjælpere.

Annonce

I nogle områder af landet er der i den grad rift om pædagogisk uddannede medarbejdere, og derfor må dagtilbud løfte fagligheden hos nyansatte pædagogmedhjælpere. I dette afsnit af Fagbladet FOAs podcast, ’Færdigt Arbejde’, kan du høre, hvordan en institutionsleder forsøger at lave en pædagogisk maggiterning, som nye pædagogmedhjælpere skal oplæres i. Grafisk team, FOA Kommunikation

Af Merete Nielsen
Journalist

Annonce

Børn er der mange af. Voksne – ikke mindst dem med en pædagogisk uddannelse – kniber det mere med. Og ifølge beregninger fra FOA kommer der til at mangle næsten 14.000 voksne i dagtilbuddene, når kalenderen siger 2030.


Gorm Sylvestersen er en af de pædagogiske ledere, som mærker, at der er kamp om uddannet personale. Ved den seneste stilling, der blev slået op i idrætsinstitutionen Enghave Remise i København, kom der tre ansøgere til en vuggestuestilling, og kun én af dem var uddannet pædagog, fortæller han.

”Vi står i en situation, hvor der kommer færre og færre ansøgere, og derfor har vi i højere grad rettet vores fokus mod at opkvalificere de pædagogmedhjælpere, som søger vores stillinger – nogle af dem er unge, der nærmest kommer ind fra gaden,” siger Gorm Sylvestersen.

En kompleks opgave

Han medvirker i et afsnit af Fagbladet FOAs podcast ’Færdigt Arbejde’, som handler om, hvordan man løfter kvaliteten i dagtilbuddene, selvom man ikke kan få de pædagoger eller pædagogiske assistenter, man drømmer om.

”Det kræver mange kompetencer at være pædagog med de komplekse opgaver, vi har. Det er ikke noget, man bare lige kan træde ind i. Derfor har vi sat det i system, at nye pædagogmedhjælpere får en grundig oplæring i relationsarbejde og lege, de kan lave med børnene, og derudover gør vi det klart ved ansættelsen, at de får feedback på deres arbejde,” siger han.

Professor: Kvaliteten er ikke god nok alle steder

Charlotte Ringsmose, professor ved Aalborg Universitet og en af landets førende forskere i kvaliteten i dagtilbud, medvirker også i podcastafsnittet, og hun understreger, hvor afgørende det er at skabe en fagligt stærk kultur i dagtilbuddene, ikke mindst fordi børnene er der i så mange timer.

”Faktisk har vi OECD-rekord i flest 0-3-årige børn i flest timer hver dag i dagtilbud, og når vi ser på vores data for, hvordan det går med kvaliteten i de danske dagtilbud, så kan vi se, at den er meget varieret fra institution til institution,” siger Charlotte Ringsmose.

Her finder du podcasten

En podcast er en radioudsendelse, du kan høre, når du har lyst.

Man kan lytte til podcast på mobiltelefonen, på en tablet eller på computeren.
Du kan trykke play på afspilleren, der følger med denne artikel, og høre afsnittet om problemstillingen.

Men du kan også finde afsnittet – og alle andre afsnit af ’Færdigt arbejde’ – hvis du har et program, for eksempel på telefonen, der kan afspille podcasts.

Har du en iPhone, kan du typisk finde appen ’Podcasts’, som er installeret fra start. Her skal du blot søge på ’Færdigt arbejde’. Så kommer alle afsnit frem, med det nyeste øverst.

Hvis du har en Android-mobiltelefon, kan du for eksempel hente appen Podimo eller appen Spotify. Hvis du trykker på abonnér i podcast-afspilleren, får du en besked, hver gang der er et nyt afsnit.

Lyt til afsnittet – eller tidligere episoder – på alle gængse podcastplatforme, f.eks.:

Apple Podcast

Spotify

Google Podcast

Spreaker

+

Læs udskrift af hele ’Færdigt Arbejde’ podcast-afsnittet om at der mangler uddannede personale

Du lytter til Færdigt Arbejde, Fagblad FOAs podcast med gode råd og faglig inspiration til dit arbejdsliv. Din vært er, Julie Bundgaard.

Julie Bundgaard: Legetøj, madpakker, gummirøjser og dejlige unger. Hvad mangler der ellers af ingredienser for at opremse en god daginstitution? Bingo! Det er selvfølgelig det pædagogisk uddannede personale. Men hvis du træder ind i en vuggestue, børnehave eller andre dagtilbud til børn, så kan du altså nogle steder komme til at kigge langt efter dem. Personalet med uddannelsen i bagagen. Og FOA har fundet frem til, at vi kommer til at mangle lige knap 14.000 voksne i dagtilbuddene, når kalenderen siger 2030. 14.000 voksne det tal skyldes både minimumsnormeringer og et stigende antal børn.

Dagtilbuddene kæmper altså for at rekruttere uddannede medarbejdere, som altså er pædagoger eller pædagogiske assistenter. Men hvad gør vi så, når det ikke lykkes? Jo, en af løsningerne kigger vi nærmere på i dag. For dem dagtilbuddene har held med at ansætte, det er jo så pædagogmedhjælperne.

Det kan selvfølgelig godt være de unge på sabbatår, der måske kun skal være der i et halvt år. Men det kan altså også være de pædagogmedhjælpere, som har været i faget i mange år, og som har en vis pædagogisk erfaring og viden. Men der er altså nogen, som prioriterer at klæde netop de nye ufaglærte pædagogmedhjælpere ekstra godt på.
Alt sammen, så vi kan løfte kvaliteten ude i dagtilbuddene. Og til sidst i programmet, så samler vi selvfølgelig også en liste med de allerbedste råd og erfaringer om, hvordan man så bærer sig ad med det. Både til dig, der sidder med det pædagogiske ansvar, men også til dig, der netop har den uddannelse og viden, der skal til, for at dine pædagogmedhjælper-kollegaer bliver hjulpet. Og heldigvis er jeg jo aldrig helt alene her i programmet. For med i dag er du Charlotte Ringsmose, professor ved Aalborg Universitet og en af landets førende forskere i netop kvaliteten i dagtilbud. Og så har du altså i mere end 30 år beskæftiget dig med børn i udsatte positioner, og det er jo børn, for hvem kvaliteten i dagtilbuddene er ekstra afgørende. 
Charlotte er med fra Aalborg i dag på en linje, men i studiet har jeg også fået selskab af dig, Gorm Sylvestersen. Velkommen til. Du er pædagogisk leder på idrætsinstitutionen Enghave Remise, hvor du selv arbejder for at hæve kvaliteten for børnene.

Blandt andet ved at have særligt fokus på pædagogmedhjælpernes introforløb. Begge dele skal vi snakke mere om lige om lidt, men først et stort velkommen til jer begge to. Jeg er rigtig glad for, at I er her, for det er selvfølgelig med jeres hjælp, at vi til sidst skal have samlet denne her huskeliste af gode råd, som vi vender tilbage til lidt senere.

Jeg tænker, at vi lige starter med at få foldet problemet sådan lidt ud, så vi alle sammen er med på, hvad det er, vi snakker om. Det vil jo være meget fint, Charlotte, lige at starte med en status på, hvordan det egentlig står til ude i vores daginstitutioner. Du har jo stor indsigt i både, hvad der skaber en velfungerende daginstitution, og også hvordan kvaliteten er i de danske daginstitutioner. Så Charlotte, kan du ikke starte med at give os en kort status på, hvordan det står til derude?

Charlotte Ringsmose: Når vi kigger på vores data for, hvordan det går med kvaliteten i de danske daginstitutioner, så kan vi bare se, at kvaliteten er meget varieret fra institution til institution. Det vil sige, at der er altså stor forskel på, om man som barn og familie kommer ind i en daginstitution, som har en god kvalitet, eller om man kommer ind i en daginstitution, som har en ringere kvalitet. Det kan vi selvfølgelig ikke være tjent med, at det er sådan på den her måde, at der er variation i den kvalitet, altså betragtelig variation i den kvalitet, man som barn og familie kan møde i daginstitutionerne. I kvaliteten, der mener jeg, at børnenes muligheder for at få udbytte, altså de her udviklingsfortrin, det har for et barn at gå i en daginstitution, af høj kvalitet.

Julie Bundgaard: Charlotte, når man kigger på daginstitutionerne generelt, så er der jo også sket noget med antallet af børn, der er i daginstitutionerne, og også, hvor mange timer de er der om dagen. Hvad betyder det?

Charlotte Ringsmose: Det er jo så også en ting, noget af det, som vi kan sige er særegen for danske forhold, det er, at vi har faktisk OECD-rekord i flest 0-3-årige børn i flest timer hver dag i pasning, altså i dagtilbud. Der skiller Danmark sig altså ud ved, at børn i den her mest formative periode af menneskes liv, altså den her 0-3-års alder, hvor vi har de her windows of opportunity omtalt på en anden måde, som de første 1000 dage, som man jo ved har særlig stor betydning for at få etableret det her grundlag, som barnet udvikler sig videre på, og som er vanvittigt vigtigt i et livslangt perspektiv.
Der har vi altså størst volumen, og ikke alene størst volumen på børn, men vi har også de her børn i flest timer i dagtilbud, sammenlignet med noget som helst andet land, hvilket til sammen gør os jo til rekordindehaver af flest børn i dagtilbud. Og det er jo noget af det, man kan sige kan være et kæmpe potentiale for os. Altså det kan jo faktisk betyde, at vi har en adgang, eller det betyder, at vi har en adgang til netop de her børn, som er udsatte i en meget vigtig periode af deres livslange lærings-, udviklings- og dannelsesforløb. Så det kan jo ses som et potentiale i forhold til at give børnene de her gode udviklingsmuligheder, som vi jo altså så desværre kan se, at det lykkes vi ikke så godt med, sådan som det er nu.

Julie Bundgaard: Så ingen tvivl om, at den pædagogiske kvalitet har kæmpestor betydning. Og Gorm, så henvender jeg mig lige til dig, for der hvor du er pædagogisk leder, der har I jo nu i nogle år været i gang med at forsøge at hæve kvaliteten netop for børnene og for jeres faglige stoltheds skyld. Men inden vi tager hul på det, hvordan mærkede I så udfordringen med uddannet personale inden det?

Gorm Sylvestersen: Jamen altså noget af det, der var meget tydeligt, det var jo når vi slog stillinger op, at der simpelthen ikke var særlig mange ansøgere. Der var ikke særlig mange kvalificerede ansøgere, der var ikke mange pædagoger. Den sidste stilling, vi slog op, det var faktisk, der var tre ansøgere til en vuggestue stilling, og der var én, som var uddannet pædagog. Og det har sådan set været den tendens, der har været, i hvert fald siden 2001, at det bare gradvist er, at vi gradvist har kunne se, at der bare har været meget, meget få ansøgere. Og det har jo så også gjort, at vi i højere grad har måtte kigge hen mod at se, men er der nogle af de medhjælpere, både som søger vores stillinger, men også som nærmest kommer fra gaden, som henvender sig, som vi kan få ind i vores hus og lære op. Og det begyndte vi på. Og meget hurtigt så fandt vi også ud af, at det kræver, at vi sætter det lidt i system. For ellers så får vi ikke fanget de kompetencer, som man skal have for at være sammen med børn. Blandt andet bare i forhold til relationen og også i forhold til den måde, vi organiserer os i dagligdagen. Det kræver ret mange kompetencer at være pædagog. Det er et ret komplekst opgavesæt, man har. Og derfor er det ikke bare noget, man lige går ind og gør.

Julie Bundgaard: Men så tænker jeg også, at det lyder lidt ressourcekrævende at skulle begynde at tage folk, der er kommet ind fra gaden, måske nogle af de her unge, der tager et halvt år i en institution som pædagogmedhjælpere, og begynde at kaste en masse ressourcer efter dem og et længere introforløb osv.
Kaster man ikke bare penge efter nogen, der er ude af døren igen om et halvt år?

Gorm Sylvestersen: Nej, det synes jeg ikke. Man kan sige, at det, der går forud for, at man ansætter en pædagogmedhjælper, det er jo blandt andet det her med, at vi har en rekruttering, en screeningsproces, hvor vi også taler ind i både motivationen og vi taler også lidt ind i den fremtid, hvad kan man sige, som den unge tænker om sig selv. Hvor vil du hen? Hvad er dit næste skridt? Nogle gange er man jo heldig. Vi har også nogen, der søger videre på pædagoguddannelsen senere, og der er også nogen, der søger ind i andre velfærdsfag.

Julie Bundgaard: Så det kan også have den omvendte effekt, at man faktisk får fastholdt nogen?

Gorm Sylvestersen: Ja, ellers får dem inspireret og få dem sendt videre. Men til syvende og sidst handler det jo om at få afklaret, hvad er det for nogle kompetencer, som den enkelte har, og hvad kan vi så putte på dem i det introforløb, som vi har hos os.

Julie Bundgaard: Gorm, lad os kigge lidt på konkret, hvordan I greb det an, da I besluttede jer for at gøre noget ved pædagogmedhjælpernes viden. Hvad gjorde I helt konkret?

Gorm Sylvestersen: Helt konkret satte vi os ned og talte om, hvad er den vigtigste viden at få, når man kommer ind i et hus som vores. Det vi meget hurtigt kom frem til, var, at det var jo ret nemt at stille en praktisk liste op for en masse praktiske opgaver.

Julie Bundgaard: Du skal tømme skraldespanden.

Gorm Sylvestersen: Lige præcis, hvad hedder det? Som jo også er rigtig, rigtig vigtige. Men det, der var sværere, var at lave den her pædagogiske markedsterning, og også illusionen om, at man kan lave en pædagogisk markedsterning, der kan dække hele den kompleksitet. Men det vi så sagde, var, at kan vi udvælge nogle områder, hvor vi siger, at det her er særlig vigtigt, at de unge og nye de lærer hos os. Noget af det, vi startede med at sige, var, at der var et feedback-spor.
At være tydelige på, at hos os giver vi hinanden feedback på den måde, vi arbejder på. Vi fortæller og sætter ord på, hvorfor vi gør, som vi gør. Og du skal også forvente hos os, at du får noget feedback i den her oplæringsperiode, du er i. Og det er også rigtig, rigtig vigtigt, at du kommer til os, eller siger til din makker, som det hedder hos os, hvis der er noget, der er svært, og opgaver, som bøvler for dig. Så det her omkring feedbacken. Og så var vi også inde på det her med at sige, at er der sådan nogle helt konkrete, lavpraktiske pædagogiske metoder, som vi på en eller anden måde kunne koge ned. Og der stillede vi skarpt lige netop på sammenspillet og sige, hvad er det for nogle sammenspilstrategier, der er væsentlige. Det der med, at man sætter sig ned og skaber ro. Man har øjenkontakt. Man imiterer børnene. Men, hvad hedder det? Når man arbejder med, når man er sammen med børnene i hverdagsrutiner, så er det vigtigt at have de her små snakke og dialoger omkring det, vi laver.
Og at det ikke bare bliver en praktisk øvelse. Men det handler også om legezoner. Hvordan skal vores institution se ud om eftermiddagen? Hvordan er det hensigtsmæssigt, at vi indretter vores stue for, at vi skaber de bedste legebetingelser for børnene om eftermiddagen, når vi er det antal personale, der er?

Julie Bundgaard: Så måske ikke bare fortælle de unge om hvordan, men også hvorfor.


Gorm Sylvestersen: Ja.

Julie Bundgaard: Kan du give et eksempel på, hvad det er, I så putter på dem? Jeg ved, at der er et godt eksempel med, at man først skal trøste et barn, som ikke er ens eget.

Gorm Sylvestersen: Det, vi oplever, er, at når det er, at barn går i affekt og græder, så kan man ikke lade være som ung og blive påvirket, eller som menneske at blive påvirket af den gråd, som den nu er. Og der er det også vigtigt at klæde de nye på til at ikke selv gå i affekt, men lige netop være den omsorgsperson. Og det kræver noget tid, før man lærer det. Og også vejledning og guidning i forhold til, hvordan er det, at vi går ned i øjenhøjde med barnet, tager barnet tæt på, hvad hedder det italesæt, hvad er det for nogle følelser, hvis det nu er, at børnehavebarn savner sin mor, jamen det kan jeg godt forstå. Og det kræver, at der er en fagprofessionel tæt på, som kan gå ind i den dialog med den nye medarbejder omkring, hvad er det, der sker, hvad er egentlig god adfærd, hvad er det, vi prøver at gøre, når det er, at barnet går i affekt og begynder at græde og blive ked af det.

Julie Bundgaard: Hvordan kan I mærke forskellen, før I lavede de her intro-forløb? Hvordan kan I mærke forskellen til nu?

Gorm Sylvestersen: Eksemplet er, at hvis du for eksempel går på legepladsen, så kan man i højere grad se, at de aktiviteter og den måde, vi fordeler os på, dem kan vi fastholde, også selvom der måske er lidt flere unge medarbejdere eller nye medarbejdere. Det kan også være nogle af vores samlinger, hvor vi også ser, at vi kan fastholde nogle af vores hverdagsrutiner, og det er en kvalitet i de, på trods af, at der er noget udskiftning, sygdom, eller det kan være, hvad hedder det, folk, der flytter væk og holder op osv.

Julie Bundgaard: Charlotte, tror du, at alle daginstitutioner, de sådan realistisk set kan kaste sig ud i noget tilsvarende, som Gorm fortæller om her? Kan alle finde det overskud, både mentalt og økonomisk?

Charlotte Ringsmose: Jeg tænker, at de her elementer, som Gorm arbejder med, det er jo det her, som er rigtig vigtigt, at man bygger en stærk organisation, som bygger på faglighed, og at man så bliver lært op ind i en organisation, som har et stærkt fagligt fundament. Så jeg er helt enig i, at det er virkelig vigtigt, det her med at opbygge kulturer for faglighed, det er virkelig vigtigt, at man rekrutterer ind i en organisation, der er dygtig. Det, I skal høre, er, at jeg har respekt for den måde, I har taget fat i det, Gorm. Det er selvfølgelig en af måderne at løse det her på, men jeg opfatter det ikke som en løsning, der bringer os tættere på det, vi gerne vil opnå med vores faglige kvalitet.

Julie Bundgaard: Så det, du siger, Charlotte, det skal ikke være en spareøvelse, eller lavet ud fra spareøvelses synspunkt, men simpelthen en kulturændring, der ligesom måske også indgyder, at man begynder at dele noget mere viden og dele ud af sin viden, den man har i forvejen, men altså uden at det ligesom går hen og bliver, så gør vi bare sådan her, for det er billigere.

Charlotte Ringsmose: Ja, altså alt er lige så nemmere, hvis nu nævner du, at I så har nogle unge mennesker, der kommer fra fx I er daginstitution, og det er klart, at hvis man kommer ind i en stærk faglig kultur, så er det også nemmere for et ungt menneske at indgå, så at sige lært op inden for den faglige kultur, men man skal have stor respekt for den faglige kultur og hvad der udgør elementerne i at bygge den op.

Julie Bundgaard: Ja, for det lyder som om, at det i høj grad er en ledelsesudfordring det her, altså har det været ren win-win for jer at lave sådan en omstilling her, eller har der også været udfordringer?

Gorm Sylvestersen: Jamen det er klart, at som Charlotte også er inde på, så kan det jo på ingen måde stå alene eller erstatte professionsuddannede personale, og så på den måde, så kan man sige, at det her det er sådan set et forsøg på at gøre det, der nu er muligt inden for de ressourcer, vi nu har.

Julie Bundgaard: Forsøg på at tage ansvar for kvaliteten inden for de rammer, der er?

Gorm Sylvestersen: Ja, lige præcis.

Julie Bundgaard: Jamen så lad os snakke lidt om, hvordan alle kan bidrage til løsningen, hvordan man kan løse den her udfordring med de mange voksne uden uddannelse i dagtilbuddene. De pædagoger, der arbejder sammen med medhjælperne til daglig, hvordan kan de ligesom omstille deres arbejde, sådan at pædagogmedhjælperne også kan være med til at løfte kvaliteten?

Gorm Sylvestersen: Altså heldigvis er meget af det pædagogiske arbejde bygget op på samarbejde, så man kan sige, at man er allerede der foran, så man har altid nogen, man kan spejle sig i. Så længe de er en faguddannet, erfaren eller kompetent pædagog, så bare det, at pædagogen går forrest i samarbejdet, i alle de her hverdagsrutiner i legen osv., og så inddrager medhjælperne i en refleksion omkring, hvorfor er det, jeg gør, som jeg gør, og hvordan er det egentlig, at effekten er på barnet, når jeg gør det her. Så er det, at det er det, pædagogen kan gøre. Og ja, det er ressourcekrævende og koster lidt ekstra tid. Og det er jo det, som leder og arbejdsfællesskab må finde ud af, hvordan vi så finder det.

Julie Bundgaard: Charlotte, hvordan får man den her refleksionskultur ført ind? Jeg ved, at du blandt andet har været med til at udvikle sådan et kvalitetsmålingsparameter, som I kalder for KIDS.

Charlotte Ringsmose: Ja, altså KIDS det står for kvalitet i daginstitutioner, og det har vi jo udviklet som et redskab for netop at få den her forskningsviden sat ind i et redskab, så man kan evaluere sin kvalitet i daginstitutioner i forhold til det, som forskningen viser og giver kvalitet. Vi er jo for længst nået dertil, hvor vi har erkendt, at et barn ikke udvikler sig inden fra sig selv, men at udviklingen sker i et tæt samspil med de muligheder for udvikling, der er til stede i omgivelserne. Det er relationer, der er et barns vigtigste læringsmiljø, og så har vi set på de fysiske omgivelser, fordi relationer udfolder sig jo ikke i et tomrum, det udfolder sig også i forhold til noget. Og så har vi set på lege og aktiviteter, og inde i KIDS-modellens inderste ring, der har vi sat de områder, at barns udvikling ikke kommer af sig selv.
Og hvis jeg skal tage nogle eksempler, så er et område, det er barnets sproglige udvikling, så man vurderer barnets omgivelser i forhold til at give børnene gode muligheder for at udvikle sig sprogligt. Så man vurderer ikke på barnet, men på de muligheder for at udvikle sig, der er til stede i barnets omgivelser her i daginstitutionen, eller dagplejen, eller fritidsinstitutionen for KIDS er jo udviklet til flere områder.

Julie Bundgaard: Er der noget i det her redskab, som man kan bruge til at give nogle fokuspunkter til de ansatte ude i daginstitutionen? Altså hvad de skal være opmærksomme på fra det her kvalitetsmålingsparameterværktøj?

Charlotte Ringsmose: Ja, jeg tænker nemlig, at det er meget vigtigt, at når man bruger sådan et redskab, at man ikke kun bruger det til at kortlægge eller samle data, som giver et billede af, hvordan er kvaliteten, men at man også bruger det som et grundlag til at udvikle den kvalitet. Altså både at vurdere, men også at udvikle kvaliteten. Det er der nogen, der kan, men der er også, ved vi af erfaring, at der hvor kvaliteten måske er mest udfordret, der kan man nogle gange også komme til at overvurdere sin egen kvalitet.
Det er også rigtig vigtigt at tænke på, at dem der arbejder ude i daginstitutionerne, tænker jo ikke, at nu skal jeg gå på arbejde og levere en forholdsvis ringe kvalitet. Man går jo på arbejde og tænker, at man vil gøre det bedste for børnene og det bedste også kollegialt. Så man arbejder jo ud fra, hvad man opfatter, der er det bedste. Og der ved vi bare en masse fra forskningen om, hvad det er, der er det bedste at gøre.

Gorm Sylvestersen: Jeg er nødt til at sige noget i forhold til det, Charlotte også siger.

Charlotte Ringsmose: Ja, det gør du bare.

Gorm Sylvestersen: Noget af det, jeg godt kan se, kan ske i en kultur, det er jo blandt andet det der med, at man også overvurderer sig selv, og tror, at man egentlig kan mere, end man kan. Men der er det jo også vigtigt, at man som Charlotte også siger, at man som leder, den ledelse, der er tæt på, går ind og tager ansvar for at lave den her evalueringskultur, som ikke bygger på, hvad synes den enkelte medarbejder er rigtigt at gøre i den rigtige situation. Men at det bliver legitimt at tale ud fra, blandt andet de der kits, man kører, som Charlotte også er inde på, som vi også bruger, at det er faktisk noget, vi ved, fordre en god relation eller en god organisering i dagligdagen.

Julie Bundgaard: Ja, og vel også at få det etableret som en del af kulturen, så man ikke føler, at det er sådan en slags eksamen, man er til hele tiden, hvor man bliver målt og vejet på en masse forskellige parametre. Men det er bare helt normalt, det gør vi her. Vi snakker sammen, og vi giver hinanden feedback på hinandens arbejde.

Gorm Sylvestersen: Så man kan sige, at gevinsten er, hvis man som leder sat sig på at bruge hovedparten eller meget tid på, hvordan får vi skabt en læringskultur og evalueringskultur hos os, som bygger på nogle markører, som vi ikke selv går og finder på i dagligdagen, men rent faktisk bunder i noget videnskab, og noget vi ved omkring børns udvikling osv.

Julie Bundgaard: Og så også være ærlig, når man kigger på den kultur, så man ikke tror, at man er meget bedre, end man i virkeligheden måske er. Det er et meget passende tidspunkt, at vi nu begynder at samle lidt sammen til vores huskeliste, for jeg har siddet og noteret en masse ting, mens I har snakket, især her til sidst. Så lad os prøve at se, hvad der er af gode råd, både til lederne ude i daginstitutionerne, men også til alle jer, der arbejder mere hands-on med det pædagogiske i det daglige. Noget af det første, jeg har noteret, det var noget af det sidste, vi faktisk var omkring, det er det her med at være nysgerrig. Altså være nysgerrig på og åbne over for, at vi ligesom hele tiden kan lære og udvikle os, både sammen og også med hinanden. 
Altså at vi ligesom lærer både af vores kollegaer og børnene. Være nysgerrig og åbne. Kan I skrive under på den?

Charlotte Ringsmose: Jeg vil tilføje at være fagligt nysgerrig.

Julie Bundgaard: Være fagligt nysgerrig, kan vi også godt lige spids pointe den lidt til. Så har jeg skrevet noget ned omkring her, at mængden af uddannelse, som man kan finde blandt de voksne i daginstitutionerne, det har en kæmpe betydning for, hvor godt arbejdet med børnene bliver løst. Det er i hvert fald det, forskningen siger. Så hvis man nu skal bruge et argument derude til at få sine ledere med på noget mere fokus på læringen ude på din arbejdsplads, så kan det være, at man lige skal minde dem om det. At det kan altså godt betale sig at uddanne personalet. Så var der det her med at have fokus på den læringsorienterede og fagligt reflekterende kultur. Det har vi også snakket om. Altså simpelthen prøve at få etableret en kultur, hvor vi deler viden og hvor vi tænker over, hvorfor vi gør, som vi gør og fortæller, hvorfor vi gør, som vi gør.

Og så ved vi jo også godt, at det her er endnu en opgave, som skal løftes ude i institutionerne. Men jeg fornemmer lidt, at opfordringen her fra jer to, den lyder på, at det er det værd i hverdagen. Både for jer, der går på arbejde og selvfølgelig ikke mindst for børnene. Og så sidst, men ikke mindst, det er en, jeg lige har noteret også fra dig, Charlotte. Tal faget op. Altså have den der faglige stolthed, at det er fedt, og det skal vi være nysgerrige på.
Kan I skrive under på mine små punkter her, og er der noget, I vil til for det?

Gorm Sylvestersen: Jeg synes også, at man skal sige, at dem, der skal bære den her liste, som du remser op, det er altså de ledere, der er helt tæt på medarbejdere, forældre og børn sammen med de personaler. Det er dem, der skal ud at skabe den kultur. Det er dem, der skal skabe den arbejdsglæde og den motivation. Så et opråb herfra må også være styrk. Styrk der. Sæt ind der. Altså ledelsen lokalt og sæt ind på medarbejdersiden.

Julie Bundgaard: Jeg håber, at jer, der lytter med, kan bruge de her huskeråd fra vores lille liste og fra dagens to gæster. Jeg synes i hvert fald, I var rigtig gavmilde med jeres erfaringer. Så mange tak til jer begge to. Charlotte Ringsmose, professor ved Aalborg Universitet. Tak til dig. Og tak til Gorm Sylvestersen, pædagogisk leder af idrætsinstitutionen Enghave Remise.
Mit navn er Julie Bundgaard, og du har lyttet til Færdigt Arbejde. Hvis du skulle have lyst til at lytte til flere gode folk med gode råd og faglige inspiration til dit arbejdsliv, så kan du altså finde flere episoder af Fagbladet FOAs podcast, der hvor du plejer at lytte til podcast. Har du ris, ros eller måske en god idé til et emne, som vi skal kigge nærmere på, så er du selvfølgelig også velkommen til at sende det afsted til vores mail fagbladetfoa@foa.dk.
Tilbage er der kun at sige tak, fordi du lyttede med.
 
+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev