Annonce

KL og regeringen pressemøde om økonomiaftale

Det skal du vide om kommuner og regioners økonomi i 2024


Opdateret 30. maj 2023

Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftaler om økonomi for 2024. Her er det vigtigste, du skal vide.

Annonce

Ifølge KL’s formand Martin Damm havde kommunerne et minus på 1,9 milliarder kroner på grund af inflation. Med det nye løft i økonomiaftalen på 2,4 milliarder kroner, giver det altså et plus på 500 millioner kroner, siger han til DR. Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Torsdag aften den 25. maj indgik Kommunernes Landsforening og SVM-regeringen en aftale om kommunernes økonomi 2024.

Formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm mener ikke, at aftalen løser alle kommunernes økonomiske problemer med det stigende antal ældre og børn.
 
”Det er en stram økonomiaftale, vi i dag har indgået, hvor det ikke har været muligt fuldt ud at imødegå hele presset på kommunernes økonomi, når der kommer flere ældre og børn samt flere danskere med diagnoser og andre behov for hjælp. Kommunernes økonomiske situation betyder, at borgerne vil opleve stigende afstand mellem den offentlig service og de privatøkonomiske muligheder. Det har derfor været vigtigt for os, at aftalen forholdt sig ærligt til kommunernes økonomiske muligheder, og det synes jeg er landet sådan,” siger KL’s formand Martin Damm.
 

FOA: Følger ikke demografien

Hos FOA spår næstformand Thomas Enghausen, at den her økonomiaftale kommer til at gøre ondt ude i kommunerne.
 
”Økonomiaftalen giver de facto i virkelighedspenge 500 millioner kroner, og det rækker ikke på demografien. Det her kommer man til at mærke ude i kommunerne. I ældreplejen, daginstitutionerne, alle steder i den kommunale borgernære velfærd,” siger han.
 
”Det, der gør det endnu mere absurd, er, at Finansministeriet for et par dage siden meddelte, at de havde fundet 16 milliarder kroner ekstra i rigets finanser. Den ene dag har man 16 milliarder kroner, der for eksempel kunne gå til velfærd. Dagen efter laver man en økonomiaftale, der er rigtig, rigtig stram. Samlet set kommer det ikke til at forbedre noget,” siger Thomas Enghausen.
 

Regionernes aftale er også landet

Fredag den 26. maj indgik Danske Regioner og regeringen også en aftale om næste års økonomi. I aftalen er der især fokus på at nedbringe ventelister til operationer og udredninger.
 
Hos FOA kalder formand i Social- og Sundhedssektoren Tanja Nielsen aftalen for 'meget bekymrende'. 
 
”I aftaleteksten kan man læse om mange penge ude i fremtiden – faktisk otte milliarder ekstra i 2030, hvis man tæller psykiatripengene med. Men her og nu er der nærmest ikke noget ekstra til sundhed. Det er stærkt bekymrende, for alle kan se, at vores sundhedsvæsen står midt i nogle voldsomme udfordringer,” siger hun.
 

Nendenfor er de vigtigste punkter, du som ansat på velfærdsområdet bør vide. Du kan læse hele den kommunale økonomiaftale her.

Flere penge til service, færre til administration

Regeringen og KL er med den nye aftale enige om at løfte den kommunale servicerammes udgangspunkt med 2,4 milliarder kroner.

Pengene skal blandt andet bruges til at dække den demografiske udvikling i takt med, at der kommer flere børn og ældre.

Samtidig skal kommunernes spare 0,7 milliarder kroner i administration.

Bedre samarbejde om den borgernære velfærd

Regeringen og KL vil etablere et politisk samarbejde med halvårlige møder med fokus på at forbedre den borgernære velfærd i kommunerne.

De skal blandt andet se på fremtidig organisering af ældreområdet og på
”mulige veje til fremover at begrænse unødig regulering og kontrol, som begrænser den effektive opgaveløsning.”

Nye tiltag på det specialiserede socialområde

I 2022 blev en ekspertgruppe nedsat til at se på det specialiserede socialområde. Den er nu klar med en række anbefaling i en delrapport, som der arbejdes videre med.

Det betyder blandt andet, at der indføres takstlofter på tilbud underlagt selvmødeprincippet, og at der gennemføres et eftersyn af tilsyn med sociale tilbud. Derudover bliver der afsat en ekstraordinær ramme og lånepulje på 200 millioner kroner i 2024, 600 millioner kroner i 2025 og 700 millioner kroner i 2026 til investeringer i øget botilbudskapacitet,” skriver Finansministeriet.

Færre vikarer i kommunerne

Sidste år blev der aftalt en analyse af kommunernes forbrug af vikarer på ældreområdet i kommunerne og sygeplejeområdet i regionerne. Analysen viser, at udgifterne til vikarer er steget siden 2018.

”Regeringen og KL har en fælles ambition om, at forbruget af vikarer på det kommunale ældreområde skal nedbringes. Parterne vil derfor med udgangspunkt i resultaterne fra analysearbejdet drøfte mulige veje til at nedbringe forbruget af eksterne vikarer frem mod forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025, står der i aftalen.

Hjemmebehandling og digitale konsultationer

Parterne er enige om, at flere borgere skal tilbydes lettere og mere fleksibel digital kontakt til det samlede sundhedsvæsen.

”Regeringen, KL og Danske Regioner vil senere på året indgå aftale om udmøntning af 500 millioner kroner i 2023-2028 i anlægsmidler til teknologi og udstyr, der kan understøtte bedre hjemmebehandling, som blev afsat i forbindelse med aftalen om en sundhedsreform, lyder det i aftalen.

Det skal blandt andet forebygge genindlæggelser.

Dobbeltdiagnosetilbud

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om rammerne for et samlet regionalt tilbud til mennesker med en psykisk lidelse og samtidigt behandlingskrævende misbrug.

Et samlet dobbeltdiagnosetilbud kan tages i brug fra den 1. september 2024 med en trinvis indfasning. Tilbuddet vil være fuldt ud indfaset i 2027, og det forventes at omfatte 9.200 personer.

Opfølgning på 10-årsplanen for psykiatrien

Parterne vil understøtte implementeringen af 10-årsplanen for psykiatrien.

KL og Danske Regioner skal blandt andet bidrage til af udvikle et ”lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.

Frisættelse af ældreplejen

”KL noterer sig, at regeringen vil frisætte ældreplejen og gennemføre en gennemgribende og omfattende nytænkning af området. Regeringen vil derfor fremsætte forslag til en ny ældrelov, som skal skabe rammerne for en ældrepleje med mere decentral styring, mere ledelse, et styrket frit valg, større selvbestemmelse og mere kontinuitet i den hjælp og pleje, den enkelte ældre modtager. Som led i arbejdet med ældreloven har regeringen til hensigt at forenkle tilsynet med ældreområdet med
fokus på at mindske dokumentation og frigøre tid til det borgernære arbejde samt understøtte mere fokus på læring.”

Særlige pladser

De nuværende 114 særlige pladser i psykiatrien omlægges til 88 pladser i ”et længerevarende og mere fleksibelt tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe.”

Anlægsudgifter

Parterne er blevet enige om, at kommunerne kan bruge 19,3 milliarder kroner på anlægsudgifter. For eksempel på nye bygninger, nye veje, renoveringer og den slags.

Samtidig kommer der en ekstra mulighed for at bygge kommunale botilbud for i alt 1,5 milliarder kroner mellem 2024 og 2026.
Opdateret med afsnit om regionernes økonomiaftale

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev