Hellere en beskidt skjorte end en konflikt. Det kan siges at være mantraet på Plejecenter Østervang i Ikast-Brande Kommune. Her skifter personalet ikke en våd ble eller skjorte med snavsede pletter uden samtykke fra borgeren.
Borgeren skal kort og godt have lyst til at samarbejde, forklarer plejecentrets leder Lone Skydstrup Pedersen.
”Vi kigger på, hvornår borgeren er klar til at modtage hjælpen i stedet for at sige, at Gerda skal i bad, fordi klokken er 8. Hvis hun i stedet har lyst til at komme i bad klokken 19, så er det der, vi gør det. Det kan også være, at det først er dagen efter,” siger hun.
Langt de fleste beboere på plejecentret er ramt af en demenssygdom, og den nye tilgang har medført, at personalet i dag er blevet bedre til at forstå og ’læse’ borgerne, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Ulla Schaarup.
Resultatet er, at risikoen for slag og riv er nedbragt betragteligt, lyder det fra arbejdsmiljørepræsentanten.
”Hvis jeg kan se, at en borger bliver vred, så trækker jeg mig, i stedet for at gå ind i en konflikt. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive kradset eller andet, for det kan vi godt, og vi bliver også skældt ud, men den slags episoder sker slet ikke i samme grad som tidligere, og derfor går man heller ikke med en tanke om, at der er en risiko for at blive skubbet eller få et slag, som man godt kunne have tidligere,” siger Ulla Schaarup.
Borgerne på plejecentret får hjælpen, når de har givet samtykke til den, fortæller leder Lone Skydstrup Pedersen (tv.).
Tor Birk Trads
Alle taler ’samme sprog’
Grundstenene til den ændrede måde at tilgå beboerne blev lagt i 2017, hvor samtlige medarbejdere blev sendt på en otte dage lang videreuddannelse i personcentreret omsorg.
Det betyder groft skitseret, at man lærer at have fokus på mennesket i stedet for opgaven. Også nye medarbejdere bliver løbende sendt af sted, ligesom elever og studerende også bliver introduceret for tilgangen for at sikre, at alle medarbejdere taler ’samme sprog’.
”Alle er enige om, at det er sådan her, vi arbejder. Og hvis vi har svært ved at lykkes, så taler vi om, hvad vi kan gøre anderledes. På den måde reflekterer vi hele tiden over, hvad vi gør og når til enighed om, hvad vi så forsøger i en periode. Og der er det vigtigt at vide, at fordi noget lykkes den ene dag, betyder det ikke, at det også lykkes i morgen,” siger Birgit Nielsen, der er tillidsrepræsentant på plejecentret.
Til dét formål gennemfører plejecentret blandt andet systematiske samtaler med beboere og deres pårørende. Samtalerne kredser sig om Tom Kitwoods blomst, der er et redskab til at forstå og arbejde med de fem grundlæggende psykologiske behov hos en person.
Pårørende er samarbejdspartnere
Derudover inviteres også til pårørendeaftener, ligesom et nyhedsbrev informerer om livets gang på plejecentret.
”Vi inddrager de pårørende langt mere i dag, og når du gør det, så har man også en bedre samarbejdspartner. Hvis der er noget, vi ikke lykkes med ved en borger, så kontakter vi pårørende og spørger, hvordan de er lykkedes. Så kan de komme med gode råd, som vi bruger. De pårørende spørger også, hvordan de kan hjælpe,” siger Birgit Nielsen.
”Som pårørende vil man gerne have, at ens mormor ser pæn ud i tøjet, og man forventer, at det er en del af plejen.”
”Så jeg bruger tid på at tale med pårørende om, at det vigtige er, at ens kære trives. Og trivsel er ikke nødvendigvis rent tøj, selvom vi kan tænke, at det er en del af det. For selvom mange af de ældre tidligere har værdsat at være pæne i tøjet, så ændrer de også adfærd og personlighed i forhold til, hvad de vægter højt i takt med, at demenssygdommen skrider mere og mere frem,” siger Lone Skydstrup Pedersen.