Annonce

Debat 

Klumme: Ja tak til uddannelse, men glem ikke dagplejen


FOA håber, at opkvalificeringspuljen vil være medvirkende til, at alle kommuner lægger en strategi for, hvordan de både på kort og længere sigt kan sikre uddannet pædagogisk personale i de kommunale dagtilbud, skriver sektorformand Kim Henriksen i denne klumme. 

Annonce

Vi skal sikre, at fagligheden bliver styrket til glæde for alle børn i dagtilbud – uanset om de går i dagpleje eller i daginstitution. Malte Kristiansen

Af Kim Henriksen
Sektorformand

Annonce

Flere erfarne pædagogmedhjælpere i daginstitutioner skal have bedre mulighed for at uddanne sig til pædagogisk assistent eller meritpædagog.

Derfor glæder det FOA, at regeringen vil afsætte en pulje til, at flere erfarne pædagogmedhjælpere kan tage en uddannelse, og at børne- og undervisningsministeren sender et klart signal om, at aftalen skal føre til uddannelse af flere pædagogiske assistenter.

FOA håber, at opkvalificeringspuljen vil være medvirkende til, at alle kommuner lægger en strategi for, hvordan de både på kort og længere sigt kan sikre uddannet pædagogisk personale i de kommunale dagtilbud. FOA bidrager gerne til dialogen om de lokale uddannelsesstrategier.

Men når vi taler om opkvalificering af pædagogisk personale i dagtilbud, må vi ikke glemme de knap 30.000 børn, der er indskrevet i dagplejen. Der er også behov for at se på, hvordan vi sikrer, at erfarne dagplejere får mulighed for opkvalificering og uddannelse. Vi skal sikre, at fagligheden bliver styrket til glæde for alle børn i dagtilbud – uanset om de går i dagpleje eller daginstitution. Derfor foreslår FOA, at der udover puljen til opkvalificering af personalet i daginstitutioner også afsættes en opkvalificeringspulje til dagplejen.

Denne klumme er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev