Annonce

Sådan får du styr på dine rettigheder på døgnområdet med ny vejledning


Med en nye vejledning for døgnarbejdstidsaftalerne får
du den støtte, du har brug for, hvis der opstår uenighed med din arbejdsgiver om, hvilken løn du skal have. For eksempel hvis der sker ændringer i den allerede planlagte vagtplan.

Annonce

Hvad sker der, hvis dit fridøgn bliver inddraget? Eller du bliver kaldt på arbejde på en søgnehelligdag? En ny vejledning gør medarbejdere på døgnområdet meget klogere. Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Hvornår skal personalemødet planlægges? Hvad sker der, hvis du bliver indkaldt på job uden varsel? Og hvordan planlægger man beskyttede fridage?

Arbejdstidsaftalerne på døgnområdet er komplicerede og ofte svære at forstå.

Det skal en ny fælles vejledning, som FOA har masseret på plads sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og seks andre fagforbund, være med til at afhjælpe. Her får du konkrete og håndgribelige svar på de regler, der kan give uenigheder mellem arbejdstager og arbejdsgiver på arbejdspladser på døgnområdet – for eksempel for social- og sundhedspersonale, husassistenter, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, pædagoger og pædagogiske assistenter.

Læs også: Ingen vikarer til at afløse Denise: ”Jeg vidste aldrig, hvornår jeg havde fri”

At KL er med som afsender på vejledningen, giver den gennemslagskraft, siger Lis Svanberg fra FOAs overenskomstafdeling, der har siddet med i arbejdet som en af repræsentanterne for FOA.

Det allervigtigste ved vejledningen er, at vi har siddet sammen med arbejdsgiverpart. Det betyder, at tillidsrepræsentanten kan tage den i hånden og gå op på kontoret hos arbejdsgiveren og sige: Her er, hvad de centrale parter er blevet enige om. Og her er, hvad der gælder hos os, siger Lis Svanberg og understreger, at vejledningen i sidste ende skal sikre, at medarbejderne får den rette løn, når de arbejder. For eksempel, når der sker ændringer i den tjeneste, der allerede er planlagt.

Læs også: OK21 er landet på det pædagogiske område: Det betyder det for dig

Færre uenigheder og misforståelser

Derfor er vejledningen også langt stærkere, end den ville være, hvis det eksempelvis kun var arbejdstagerpartens fortolkning. Altså for eksempel, hvis FOA alene var kommet frem til en vejledning om, hvordan reglerne skal læses.

”Det vil give færre uenigheder og færre misforståelser ude på arbejdspladserne. Det er jeg helt overbevist om,” siger Lis Svanberg og understreger, at et helt grundlæggende element, for at få vagtplaner og arbejdstider til at fungere, er, at der er dialog mellem leder og medarbejder.

”Det er helt grundlæggende, at man taler sammen. Både i forbindelse med planlægning og ændringer af arbejdstiderne,” siger hun.

Læs også: Helligdagsbetaling: Nu er tillægget vokset, hvis du med kort varsel kaldes på arbejde

Vejledningen handler om alt lige fra, hvordan personalemødet skal lægges over opgørelsesperioder, hvornår vagtplanen skal varsles, og til hvordan søgnehelligdagsfrihed markeres i vagtplanen.

Fagbladet FOA laver her seks nedslag i den nye døgnarbejdstidsvejledning.

Vejledningen er omfattende, og handler om meget mere end de seks punkter, Fagbladet FOA har udvalgt her.

Læs hele vejledningen via dette link.

Sådan planlægger I vagtplanen

Perioden for en vagtplan er af mindst fire uger. Ønsker arbejdspladsen en kortere planlægningsperiode, skal det aftales mellem de lokale parter.

Planen skal indeholde:

  • Møde og sluttidspunkt for den ansattes arbejde på den enkelte dag
  • Fridøgnenes placering
  • Søgnehelligdagsfrihed
  • Oplysninger om, hvor mange timer der er nedskrevet i forbindelse med søgnehelligdage
  • Ferie
  • Løbende afspadsering

Det skal fremgå af vagtplanen, hvor mange timer der er sket nedskrivning med ved en eller flere søgnehelligdage. Dette er indført for at sikre ledere og ansatte et overblik over håndteringen af søgnehelligdage. Søgnehelligdagsfrihed og fridøgn angives på vagtplanen uden tidsangivelse.

Så længe i forvejen bør du kende din arbejdstid

Vagtplanen udleveres fire uger inden, den træder i kraft. Det betyder, at den ansatte vil kende sin vagtplan fem til otte uger frem i tiden. Der kan dog indgås lokale aftaler, der fraviger den centrale regel – for eksempel at den ansatte kender tjenestens placering løbende fire uger frem.

Sådan tager I hensyn til ønsker

I vejledningen bliver det anbefalet, at den enkelte arbejdsplads finder en god form til, hvordan den ansatte kan komme med ønsker til arbejdstider og vagter. Dette er nogle steder gjort gennem ”ønskebøger” eller andre systemer, hvor de ansatte kan komme med ønsker til arbejdstidsplanlægningen både generelt og i forhold til den kommende vagtplan.

Det er vigtigt, at der er fokus på dialogen mellem leder og de ansatte om håndteringen af arbejdstilrettelæggelsen. Også så der er en balance mellem arbejdsliv og privatliv, men også fleksibilitet ved uforudsete ændringer. Derfor bør der ske drøftelser løbende, også når der sker ændringer, der kan have indflydelse på arbejdstiden. Det sikrer, at tilrettelæggelsen af arbejdstiden er tilpasset arbejdspladsen og de ansattes ønsker og behov. Drøftelserne er en vigtig del af arbejdspladsens arbejdstilrettelæggelse og er en god måde for de ansatte at få indflydelse på egen arbejdstid.

Sådan kan I planlægge personalemøder

Personalemøder bør planlægges, så flest muligt ansatte kan deltage i mødet. De er ofte planlagt i god tid, og bør også indgå i vagtplanen.

Et eksempel på, hvordan I kan gøre er:

Dagvagten er planlagt til at arbejde fra kl. 07.00 – 15.00, mens aftenvagten er planlagt til at arbejde fra kl. 15.00 – 23.00. Personalemødet planlægges til at blive afholdt kl. 14.00 – 15.30. For at sikre at flest mulige kan deltage i personalemødet, kan dagvagterne planlægges med længere vagt fra kl. 07.00 – 15.30. Ligeledes planlægges aftenvagterne med længere vagt fra kl. 14.00 – 23.00.

Det kan være vanskeligt at planlægge personalemøder, hvor alle er til stede. Det er eksempelvis tilfældet for nattevagter og ansatte, der afholder forskellige former for frihed. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at afklare, hvordan det sikres, at viden og information gøres tilgængeligt for alle ansatte.


Sådan opgør I perioden

Formålet med opgørelsesbestemmelsen er at sikre, at den ansattes arbejdstid stemmer overens med beskæftigelsesgraden. For en fuldtidsansat vil det være gennemsnitligt 37 timer om ugen. For en deltidsansat skal de planlagte timer i de vagtplaner, der indgår i opgørelsesperioden, i gennemsnit svare til den aftalte ugentlige arbejdstid i ansættelsesbrevet.

Den ansattes arbejdstid skal derfor opgøres over en opgørelsesperiode – altså en periode, hvor ledelsen skal planlægge den ansattes vagter, så de stemmer overens med den ansattes beskæftigelsesgrad. Med andre ord er det den aftalte periode, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal gå op.

Hvis der er over- eller underskud af timer i forhold til beskæftigelsesgraden:

Ved overskud:

For fuldtidsansatte vil tjeneste ud over det planlagte altid resultere i overarbejde, da det planlagte arbejde forudsættes at være gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

For deltidsansatte vil overarbejde i perioden først kunne konstateres, hvis de planlagte og præsterede timer overstiger gennemsnitlig 37 timer pr. uge, når opgørelsesperioden er slut. Det overarbejde, der allerede er optjent på dagen efter andre regler, skal ikke indgå i opgørelsen, da det allerede er honoreret som overarbejde. For deltidsansatte kan det vurderes, om planlagte timer udover det aftalte timetal skal give anledning til ændring i beskæftigelsesgraden.

Ved underskud:

Er der derimod et underskud – dvs. at der har været planlagt færre timer, end den ansatte er ansat til – er der ikke mulighed for at rette op på dette efterfølgende.

Det er først ved opgørelsesperiodens afslutning, det kan konstateres, om det samlede antal normtimer overstiger timetallet for en fuldtidsansat i opgørelsesperioden. Honorering af mer- og overarbejde skal ske senest inden udgangen af 3. måned, der følger efter den måned, hvori over- eller merarbejdet er præsteret.

Sådan skal du honoreres, hvis den planlagte tjeneste ændres og eller forlænges

Omlægning af tjenesten skal ske med et varsel på mindst 4 døgn. Hvis varslet på mindst 4 døgn ikke kan overholdes, betales et tillæg pr. omlagte time, beregnet pr. påbegyndte 1/2 time, der omlægges. Tillægget pr. time er på 30,85 kroner (31/3 2000-niveau).

Når man omlægger en tjeneste, kan det selvfølgelig kollidere med andre regler. For eksempel, at man ved omlægningen kommer til at inddrage et fridøgn, søgnehelligdagsfrihed eller planlagt afspadsering.

To eksempler:

1: Tjenesten tirsdag omlægges fra kl. 14.00 – 22.00 til kl. 07.00 – 15.00.

Den ansatte skulle ifølge vagtplanen ikke være i tjeneste i tidsrummet fra kl. 07.00 – 14.00. Der skal derfor honoreres for 7 omlagte timer, såfremt omlægningen er varslet med kortere varsel end 4 døgn.

2: Tjenesten tirsdag ændres fra kl. 14.00 – 22.00 til kl. 07.00 – 17.00.

I dette eksempel medfører ændringen to ting. For det første bliver tjenesten omlagt. For det andet medfører ændringen, at tjenesten bliver forlænget, da den planlagte tjeneste var 8 timer, mens den nye tjeneste er 10 timer.

Den ansatte skulle ifølge vagtplanen ikke være i tjeneste i tidsrummet fra kl. 07.00 – 14.00. Der skal derfor honoreres for 7 omlagte timer, såfremt omlægningen er varslet med kortere varsel end 4 døgn.

Mellem kl. 14.00 – 15.00 skulle den ansatte efter vagtplanen være på arbejde, hvorfor denne time ikke er omlagt. Da tjenesten er forlænget med 2 timer, skal der derudover honoreres med over- eller merarbejde for timerne fra kl. 15.00 – 17.00. Det betyder, at den ansatte skal have omlagte timer fra kl. 07.00– 14.00, normaltjeneste fra kl. 14.00 – 15.00 og mer-/overarbejde fra kl. 15.00 – 17.00.

Læs mere her

Vejledningen ’Fælles vejledning – fælles ansvar, Døgnarbejdstiderne på det kommunale område’ er udarbejdet af FOA, Kommunernes Landsforening, Dansk Sygeplejeråd, Kost og Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, 3F og Socialpædagogerne.

På det kommunale døgnområde findes fire aftaler om arbejdstid for henholdsvis:

  • Social- og sundhedspersonale
  • Syge- og sundhedsplejersker og kostfagligt personale
  • Ergo- og fysioterapeuter
  • Pædagogisk område

Vejledningen svarer på langt mere end denne artikel, læs hele teksten via dette link.

Kilder: Lis Svanberg og Heidi Højer Nygaard, FOA Overenskomst

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev