Fagbladet FOA lancerer podcastserie ’Færdigt Arbejde’. De første to afsnit kan du allerede lytte til nu. De handler om henholdsvis lokalløn og brancheskift. Kommende afsnit kommer til at stille skarpt på blandt andet små selvstyrende teams, voldsforebyggelse og børns søvn.
Ambitionen er, at alle FOA-medlemmer oplever, at de kan blive fagligt inspirerede og motiverede af podcasten – også selvom de enkelte afsnit kan opleves som mere relevante for nogle faggrupper end for andre. Der vil også løbende være emner med en bred appel – eksempelvis afsnittet om at få fingre i flere lokallønskroner.
I podcasten medvirker både FOA-medlemmer, eksperter og talspersoner. Værten er den erfarne journalist Julie Bundgaard, som er en kendt radiostemme fra DR P4 og tidligere også fra P3.
Hvert afsnit varer 20-25-minutter, og der udkommer et nyt afsnit hver 14. dag.
Sjovere opvask
Mange danskere har opdaget, at støvsugningen eller opvasken klares noget hurtigere med en god podcast i ørerne. Og en del har gjort podcasten til en fast rejsemakker, når de kører til og fra arbejde.
Har du ikke den store erfaring med podcasts, så fortvivl ikke. Du kan se mere i faktaboksen nedenfor. Et godt råd er at abonnere, så bliver du automatisk tippet, så snart der kommer et nyt afsnit.
Lyt til disse afsnit af ’Færdigt Arbejde’
Lokalløn
Bliv klogere på, hvad lokalløn er og få gode råd til, hvad du selv kan gøre for at få del i puljen. (Det kræver, at du har sagt ja til funktionelle cookies).
Brancheskift
Hør, hvordan brancheskiftere kan være en del af løsningen på udfordringerne med at rekruttere til ældreplejen. (Det kræver, at du har sagt ja til funktionelle cookies).
Ris og ros
Har du ris og ros til podcasten, hører vi gerne om det – og idéer til nye emner er også meget velkomne. Skriv gerne til
redaktionen@foa.dk.