Den var i gang med at se på social- og sundhedspersonalets, pædagogernes, dagplejernes, jordemødrenes og sygeplejerskernes løn og skulle være kommet med sin endelige rapport inden årets udgang. Men på grund af valget blev arbejdet i lønstrukturkomitéen sat på pause – og er ikke kommet i gang igen. For kommissionens arbejde er sat på standby, indtil der er fundet en ny regering.
Derfor bliver rapporten, der skulle vurdere om og hvor stort et lønefterslæb, der er i velfærdsprofessionerne forsinket, siger komitéens formand, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen, til Politiken.
”Da valget blev udskrevet, var vi ikke færdige. Kravet var, at vi skulle være færdige i år. Vi har altså ikke en færdig rapport, vi bare kan offentliggøre, når der er en ny regering,” siger Torben M. Andersen til avisen og understreger, at det kan tage sin tid.
”Der er vel heller ingen, der forventer, vi har en ny regering i morgen, så arbejdet bliver helt åbenbart yderligere udsat,” siger Torben M. Andersen.
April er realistisk
I allerbedste fald kan kommissionen offentliggøre sin rapport kort ind i det nye år. Men det vil ifølge flere af avisens kilder – heriblandt FOAs forbundsformand Mona Striib – være dårlig timing, fordi det i givet fald sker samtidig med, at parterne på det private arbejdsmarked er i fuld gang med at aftale nye overenskomster.
På den baggrund vurderer Mona Striib, at lønstrukturkomitéens rapport offentliggøres i marts eller april, når de private overenskomstforhandlinger er afsluttet.
”Jeg tror, det er realistisk”, siger hun til Politiken.
Mona Striib regner ikke med, at den forsinkelse får afgørende betydning. Hun hæfter sig ved, at det hele tiden har været meningen, at komitéens konklusioner først skal bruges, når det offentlige arbejdsmarked forhandler nye overenskomster i 2024.
”Den store tidsplan er ikke i fare,” siger Mona Striib til avisen.
Mette F-løfte øger konfliktrisiko
Overfor Fagbladet FOA deler Nana Wesley Hansen, der er arbejdsforsker ved Københavns Universitet, den vurdering. Hun understreger, at komitéens opgave alene er at undersøge, om nogle af grupperne på det offentlige arbejdsmarked har et efterslæb og kan stille krav om en mere retfærdig løn.
”Komitéens konklusioner skal ikke rumme forslag til lønstigninger,” siger hun.
Til gengæld forudser Nana Wesley Hansen, at et andet element i debatten om offentligt ansattes lønninger kan komme til at spille en rolle ved de kommende forhandlinger på det private område.
Det afhænger af, om den nye regering, der er på vej, agter at indfri det løfte om at afsætte tre milliarder til lønforhøjelser til udvalgte grupper af offentligt ansatte, som Socialdemokratiet lancerede i valgkampen.
Sker det, vil det blive mødt med voldsom kritik fra både arbejdsgivere og nogle fagforeninger, fordi politikerne på den måde blander sig i den danske model og princippet om, at det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn og arbejdsvilkår.
”Det er ikke beløbet på tre milliarder, der slår den danske model ihjel. Protesterne vil gå på det principielle i, at man ikke vil have politisk indblanding. Hvis det sker, kan det øge risikoen for en konflikt næste år,” siger Nana Wesley Hansen.