Annonce

Disse udgifter skal du kende, hvis du vælger indefrysning af energiregningen


Her er det, du skal overveje, hvis du udnytter indefrysningsordningen og udskyder prisstigningerne på energi. Blandt andet at det er et lån, der ryger renter på. Og at energiselskaberne tager et administrationsgebyr.

Annonce

Hvis du vælger at bruge indefrysningsordningen, der gør det muligt at udskyde den prisstigning på energi, som denne vinter formentlig bringer, til senere, så husk, at det kun er et lån. Derfor er det kun de, der virkelig har brug for at udnytte ordningen, der bør gøre det, lyder rådet fra privatøkonomisk rådgiver i Arbejdernes Landsbank Brian Friis-Helmer. Colourbox

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

Det er en frivillig ordning. En, der skal hjælpe hårdt trængte danskere igennem vinteren, lød det fra partierne, da de i september stillede sig frem for at præsentere vinterhjælp, en inflationspakke, hvor et af de væsentligste punkter var muligheden for at udskyde prisstigningen på energi til senere.

Og den mulighed har man kunnet benytte sig af siden starten af november. Efter den første uge havde 12.250 ifølge TV2 benyttet sig af ordningen, hvilket ifølge eksperter var noget færre, end man havde regnet med. Formentlig fordi priserne på energi var faldet lidt igen.

Men der er også flere faldgruber, du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at tilmelde dig indefrysningsordningen.

For eksempel at det er et lån, som skal betales senere. Derfor er det ifølge eksperter kun de allermest trængte, der bør bruge ordningen. De, der kan betale nu, bør gøre det, lyder rådet fra Brian Friis-Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank til Ritzau.

”Der er umiddelbart tale om en rente på to procent. Der skal man huske, at uanset hvilken rentesats der lægges på – og som basalt set gør det dyrere i sidste ende at betale energiregningen – så kommer der også et lån, der skal betales tilbage på et senere tidspunkt,” siger han.

Læs også: Aftale om vinterhjælp er landet: Det skal du vide

Husk gebyrerne

Desuden skal man være opmærksom på det administrationsgebyr, elselskaberne lægger på for at administrere ordningen.

”Det varierer ret meget mellem selskaberne. Nogle tager nul kroner, mens gebyrerne hos andre kan ramme 1100 kroner i årligt gebyr. Desuden lægger nogle et gebyr på 49 kroner på hver indbetaling, og så er det jo ikke småpenge længere,” siger Nicoline Høgh Stoubæk, marketingmanager fra elberegner.dk, der er en side, der sammenligner energiselskabernes priser i Danmark.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

”Da jeg sad og sammenlignede selskaberne, opdagede jeg, at der var relativt store forskelle i de gebyrer, de tager for at administrere ordningen. Det er en væsentlig tanke at have med, da mange af dem, der vil bruge ordningen, er økonomisk pressede i forvejen.”

Så hvis du vil bruge indefrysningsordningen – og være helt klar over opmærksomhedspunkterne – så læs videre her:

Hvad indebærer indefrysningsordningen?

Indefrysningsordningen er en ordning, hvor husstande kan få indefrosset en del af deres regning for el, gas og fjernvarme, hvis prisen er over en fastsat grænse. Der er tale om en midlertidig og frivillig ordning.

Kan jeg bruge den?

Alle privatkunder hos en el-, gas eller fjernvarmevirksomhed i Danmark kan gøre brug af ordningen. Det er helt frivilligt, og det er dit eget ansvar, at du får dig meldt til hos din energivirksomhed. Der er dog nogle få undtagelser:

  • Hvis du bor til leje, og du betaler for dit energiforbrug til udlejer (der så er kunde hos en energivirksomhed).
  • Hvis din husstand er del af en ejerforening, hvor det er ejerforeningen, der er kunde hos energivirksomheden.
  • Hvis din husstand er medlem af en andelsforening, hvor andelsforeningen er kunde hos en energivirksomhed.

Hvor meget af min regning kan jeg indefryse?

Hvis du vælger at tilmelde dig ordningen, vil en del af energiregningen i indefrysningsperioden blive udskudt. Det betyder, at du stadig skal betale den del af regningen, der er under prisloftet.

  • Gas: Prisloftet på gas er fastsat efter gasprisen i 4. kvartal af 2021 (før tariffer, afgifter og moms). Her er prisloftet 5,84 kr. pr. m3, hvilket svarer til en typisk forbrugerpris på 15,45 kr. pr. m3.
  • El: Hvis prisen kommer over et niveau, det var på i 4. kvartal af 2021 (før tariffer, afgifter og moms), kan du få indefrosset den del af regningen, der overstiger 0,8 kr. pr. kWh, hvilket svarer til en typisk forbrugerpris på 2,18 kr. pr. kWh. Vær opmærksom på, at forbrugerpriserne er opgjort før elafgiften nedsættes til minimumssatsen pr. 1. januar 2023.
  • Fjernvarme: Ikke alle fjernvarmevirksomheder skal tilbyde indefrysning. Hvis din fjernvarmevirksomhed er omfattet, vil du kunne få den del af regningen, der overstiger 1,44 pr. kH.

Hvor længe gælder den?

Det kan variere lidt, hvornår den enkelte energivirksomhed åbner for tilmelding, men ordningen gælder under alle omstændigheder fra den 1. november 2022 for el- og gasregninger og den 1. december januar 2023 for fjernvarmeregninger.

Ordningen gælder indtil 31. oktober 2023. Regninger, der allerede er betalt, kan ikke indgå i indefrysningsordningen.

Indefrysningsordningen gælder i seks år. Det vil sige: Et år, hvor de er muligt at få indefrosset en del af energiregningen, et års afdragsfrihed og en afdragsperiode på fire år.


Hvor melder jeg mig til?

Henvend dig til dit eget energiselskab eller læs på deres egen hjemmeside, hvordan du gør.


Hvordan kommer jeg ud af ordningen?

Du kan når som helst i forløbet vælge at afmelde dig ordningen og afregne din samlede gæld på én gang. Du kan også vælge at udtræde helt af ordningen og indfri din gæld på én gang. Hvis du er trådt ud af ordningen, kan du sagtens tilmelde dig igen senere.

Hvornår skal jeg betale den indefrosne regning?

Du skal betale renter af din gæld til dit energiselskab. Renten for indefrysning af husstandes energiregninger er 2 procent pr. år.

For de energiregninger, der er omfattet af indefrysningsordningen, påløber der renter fra dagen efter energiregningen forfalder.

Forløbet er som følger:

Efter indefrysningsperioden på 12 måneder er udløbet, følger et afdragsfrit år, hvor der fortsat tilskrives renter på det indefrosne beløb, dvs. din gæld til dit energiselskab.

Efter det afdragsfrie år skal du vælge, om du vil afdrage din gæld på én gang, eller om du vil afdrage gælden over 4 år. Det betyder, at du skal begynde at betale det indefrosne beløb tilbage 2 år efter, at ordningen træder i kraft.

Du skal senest én måned før det afdragsfrie år er udløbet meddele din beslutning til din energivirksomhed. Hvis du ikke meddeler din beslutning til din energivirksomhed, vil du automatisk blive tilmeldt afdragsordningen på 4 år.

Kilder: borger.dk og elberegner.dk

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev