I morgen onsdag præsenterer Socialdemokratiet sine syv principper for, hvordan den vil forbedre lønnen og arbejdsvilkårene i den offentlige sektor, som statsminister Mette Frederiksen (S) har nævnt flere gange i valgkampen.
Udspillet er ikke offentligt tilgængelig endnu, men statsministeren har allerede tirsdag aften løftet lidt af sløret for indholdet.
Til Berlingske siger hun, at ”et meget vigtigt fokus” vil være, at lønstigningerne skal målrettes de områder i velfærdssamfundet, hvor der er ”størst rekrutteringsudfordringer”.
Hun nævner i den forbindelse sundheds- og ældreområdet, daginstitutionerne og fængselsområdet som steder, hvor der er problemer med at fastholde og rekruttere personale.
Lønløftet skal ifølge Socialdemokratiets udspil rulles ud fra 2024, hvor der skal afsættes flere penge. I 2030 skal de ekstra midler udgøre tre milliarder kroner om året. Pengene er ifølge partiet finansieret i Socialdemokratiets 2030-plan.
Det skriver DR.
”Vi skal tage det politiske ansvar for fremtidssikring af vores velfærdssamfund, og der spiller løn- og arbejdsvilkår en rolle,” siger Mette Frederiksen til DR og fortæller, at det vil være op til arbejdsmarkedets parter i trepartsforhandlinger at finde ud af, hvem der helt præcist skal have mere i løn og hvor meget.
Trepartsforhandlingerne skal finde sted efter de privatansattes overenskomstforhandlinger i 2023 og inden de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024, siger Mette Frederiksen til Berlingske.
FOA: Godt at udvide offentlig lønrammen
Hos FOA hilser forbundsformand Mona Striib Socialdemokratiets udspil velkomment.
”Det her er godt. Jeg glæder mig over, at Socialdemokratiet taler om nye, varige milliarder, så man udvider den offentlige lønramme. Derved sikrer man nemlig, at man ikke aflønner bestemte personalegrupper via skævdeling af andre,” siger hun.
Hun ser ikke regeringens udspil som et opgør med den danske model. Tværtimod glæder hun og FOA sig over et økonomisk supplement, der ikke hører inden for den ramme, der forhandles om, fortæller hun.
”Man har også før i tiden afsat nogle midler, som man har holdt udenfor reguleringsordningen, fordi det skulle løse nogle bestemte problemer, uden at den danske model er brudt sammen. Det ser jeg ikke noget problem i,” siger Mona Striib.
Hvilke konkrete faggrupper der skal have et lønløft, tør forbundsformanden heller ikke gætte på endnu.
”Der er en lønstrukturkomité, der skal gøre sit arbejde færdigt, som kommer til at pege meget præcist på, hvilke gruppe der ligger under og over forventet lønniveau, så vi kan se, hvilke strukturelle udforingerne vi skal løse.”
”Selvom mange af FOAs faggrupper har rekrutteringsudfordringer, er rekrutteringsudfordringer ikke det eneste princip, lønløftet ifølge regeringens udspil skal gives ud fra, og de endelige principper kender vi først i morgen,” siger Mona Striib.
Fagbladet FOA følger sagen og præsentationen af det endelige udspil i morgen onsdag. Følg med på fagbladetfoa.dk