Prisen har stor betydning for, om skolebørn er indskrevet i en fritidsordning, viser en ny FOA-undersøgelse. Kun 10,5 procent af de 6-9-årige børn, der har en bror eller en søster i fritidsordning, er ikke i SFO eller på fritidshjem efter skole. Hvis der ikke er søskende i pasning – og derfor ingen søskenderabat – er hele 26 procent af de 6-9-årige ikke i fritidstilbud.

Blandt de 9-årige er prisens rolle endnu tydeligere. 44,5 procent af dem er ikke i fritidsordning, hvis pladsen koster mere end 20.000 kroner om året, og familien ikke kan få søskenderabat. Mens det kun er 11,9 procent, der ikke er i fritidsordning, hvis forældrene skal betale mindre end 16.000 kroner om året og kan få søskenderabat.

Fritidsklubtaksten var i 2021 ikke over 600 kroner i nogle kommuner. Der var da heller ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem størrelsen på forældrebetalingen og andelen af 10-13-årige i fritidsklub. I de kommuner, der har SFO-tilbud til aldersgruppen, er der derimod en klar sammenhæng mellem pris og indskrivning.

Vi har et problem, hvis prisen betyder, at børn over fripladsgrænsen, og som ikke indskrives på søskenderabat, ikke kommer i fritidstilbud. Andelen af børn i fritidstilbud er desuden lavere blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk. Alle børn skal kunne deltage i sociale fællesskaber i deres fritid på tværs af sociale grupper og etnisk baggrund, og derfor må kommunerne tage ansvar for den udvikling, der er i gang, og som ikke er i børnenes interesse.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.