På ti år er kommunalcheferne i Hvidovre Kommune i gennemsnit steget med 116 procent i lokalløn. Det giver dem 10.202 kroner mere om måneden i lokalløn.
Til gengæld får kommunens social- og sundhedshjælpere i gennemsnit 130 kroner mindre om måneden. Det er et fald på 13 procent, mens faldet for pædagogmedhjælperne er 9 procent.
Konsekvensen er, at den samlede lønudvikling er markant bedre for kommunalcheferne, der i gennemsnit er steget med 42,3 procent i nettoløn, altså summen af grundløn og centrale og lokale tillæg, siden 2011.
Læs også: Kommunale topchefer forgyldes med lokalløn
Til sammenligning har kommunens social- og sundhedshjælpere og pædagogmedhjælpere måtte nøjes med en lønstigning på henholdsvis 16,3 og 15,1 procent. Med til historien hører, at kommunen i dag har væsentligt færre kommunalchefer ansat.
Fagbladet FOA har talt om udviklingen med kommunens borgmester Anders Wolf Andresen (SF), der overtog borgmesterposten 1. januar.
- Hvad er din holdning til økonomisk ulighed i et samfund?
“Som SF’er er min holdning rimelig klar. Det ligger mit hjerte meget nært, at de medarbejdergrupper, som blandt andet FOA repræsenterer, får en bedre arbejdsdag. Både lønmæssigt men også arbejdsmiljømæssigt, og at de får noget mere anerkendelse.”
Markant færre kommunalchefer i dag
- Hvad synes du så om, at kommunen giver mere lokalløn til dem, der i forvejen havde mest og taget lokalløn fra dem, der havde mindst?
“Jeg kan se, antallet af chefer i perioden er blevet mere end halveret hos os. Det betyder, at dem, der er tilbage, er de højest lønnede, og derfor vil stigningen se voldsommere ud. I kommunen har man lavet en ny struktur, så dem, der er chefer nu, er direktionen og centerchefer, hvor man før også har haft souschefer. Så tallene kan præsenteres mere nuanceret, men dermed ikke sagt, at der ikke er en berettiget pointe.”
- Men synes du, at kommunens lønudvikling har været fornuftig, når man giver mere til dem, der i forvejen havde mest og mindre til dem, der i forvejen havde mindst?
“Nej, men det er en historisk diskussion. Det er ikke sådan, jeg har tænkt mig at gøre det som borgmester. Så nej, når du spørger på den måde, så synes jeg helt klart, at der er nogen i bunden af vores lønsystem, som har fortjent noget mere, fordi de løfter en vigtig opgave. Det vil jeg gerne sige. Og det tror jeg også, at de kommer til med den situation, vi har på vores arbejdsmarked.”
De skal føle sig anerkendte
- Kan du være bekymret for, at kommunens fordeling af lokallønsmidler kan gøre det endnu sværere at rekruttere og fastholde det personale, man har så hårdt brug for i ældreplejen og daginstitutioner?
“Det er svært at svare på. Når jeg kigger på, hvordan vi ligger i forhold til vores nabokommuner, er det mit indtryk, at vi faktisk fordeler flere midler procentvis, end de gør. Det er en kommunekonkurrence, kan man sige. Jeg er mere bekymret for, hvis de her grupper ikke kan se, at de er enormt ønskede af os, og at vi gerne vil gøre meget for dem. Og det er det signal, jeg gerne vil sende. At de føler sig anerkendt.”
- Hvad tror du, at disse lavest lønnede grupper vil tænke, når de ser den udvikling, der har været?
“Det er svært at sige, for det er jo en stor gruppe mod nogle få. Derfor kan udsvingene blandt nogle få se voldsomme ud, når man holder det op imod en stor gruppe, som er reguleret af nogle overenskomster. Så jeg synes, at diskussionen er mere nuanceret, men jeg kan godt forstå, hvis man synes, at man ligger lavt.”
Kan sagtens forstå eventuel utilfredshed
- Så du kan forstå, hvis det vækker utilfredshed og en følelse af uretfærdighed?
- Men i det her tilfælde har man jo valgt at tage lokale lønmidler, som kommunen selv fordeler, fra pædagogmedhjælperne og sosu-hjælperne. Og så har man til gengæld givet mere i gennemsnit til den enkelte chef. Så er det vel ikke forkert at konkludere, at kommunens fordeling af lokalløn har været med til at skabe en større lønforskel mellem de højest og lavest lønnede i Hvidovre Kommune?
“Nej, det kan du sagtens sige. Spørgsmålet er, om det er det redskab, vi skal bruge for at udligne, eller vi skal lave nogle særlige tillæg eller aftaler om, at folk starter på et højere løntrin. Det er de drøftelser, som er spændende at have fremadrettet.”
- Tror du, at man føler sig anerkendt, hvis man kan se, at man i gennemsnit får mindre i lokalløn sammenlignet med for ti år siden?
“Det ved jeg ikke. Det må være op til den enkelte at vurdere, hvordan man har det med det. Jeg synes, at det er mere interessant at se på, hvad man fremadrettet kan gøre ved det. Jeg kan ikke gøre noget ved den uretfærdighed, der er sket.”
Vil kigge på lønnen
- Men tænker du så til gengæld, at der skal mere i lønposen for at rette op på uretfærdigheden?
“Jeg tror da absolut, at lønposen er noget, vi skal tale om fremadrettet for at være en mere attraktiv kommune sammen med en række andre ting.”
- Så hvad vil du gøre fremadrettet?
“Vi kigger som sagt både på, om løn er en del af det. Vi kigger på arbejdsvilkår, frihed og fleksibilitet. Det er pakken. Det er både for pædagogisk personale, det er for sosu’er, og det er for sygeplejersker og lærere. Vi kan godt diskutere, hvordan tallene historisk set har set ud, men for mig handler det mere om, hvad jeg kan gøre fremadrettet sammen med de medarbejdergrupper.”
“Man har snakket meget om, hvorvidt man skal give folk et engangstillæg bare for at komme til kommunen. Jeg ser hellere, at man giver en løn, de også synes er holdbar på den lange bane. Det kan jeg ikke alene som borgmester love, men vi kigger, hvordan en lønpakke samlet set ser attraktiv ud. Jeg kan ikke sætte beløb eller procenter på.”