Selvom Greve og Roskilde er nabokommuner, giver sidstnævnte markant mere i lokalløn til social- og sundhedsansatte. Personalet i Greve bør belønnes på samme vis, mener Anne Jensen (th.), der er fællestillidsrepræsentant i Greve og står med sin kollega fra Roskilde, Tina Dybro.
Anna Cathrine Leth Christiansen
Af
Rasmus Handberg
Journalist
Det tager bare 15 minutter i bil at køre de 12 kilometer fra plejehjemmet Møllehøj i Greve til Plejecenter Astersvej i Roskilde. Alligevel får social- og sundhedsassistenterne i Roskilde Kommune i gennemsnit knap 1.600 kroner mere i løn om måneden end kollegerne i Greve.
Årsagen er lokalløn – og især såkaldte forhåndsaftaler. Det forklarer Lone Rosenville Mikkelsen, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Roskilde, som organiserer medarbejderne i begge kommuner. I Roskilde har de nemlig en markant bedre forhåndsaftale end i Greve.
Den sikrer ekstra tillæg til medarbejdere for en række særlige funktioner og kompetencer. En lignende aftale fandtes også i Greve, men den opsagde kommunen tilbage i 2013, oplyser Lone Rosenville Mikkelsen.
”Indtil da var Greve mange steder lønførende i vores område. Jeg har selvfølgelig vist kommunen dokumentation for, at de nu ligger helt i bund, mens både sygeplejersker og pædagogisk personale er steget,” siger Lone Rosenville Mikkelsen.
Hun overtog opgaven i 2019, men hun ved, at der i løbet af de godt otte år, der er gået siden aftalen blev opsagt, har været mange forhandlinger.
”De har givet lidt, men ikke meget og slet ikke på niveau med den tidligere forhåndsaftale. Kommunen har ikke været meget for at give, men det kommer de til nu. Vi presser på og har nu fået større fokus på, at vi kan bruge statistikkerne bedre,” siger hun og understreger, at målet er en aftale, der bringer Greve op på siden af Roskilde.
procent af FOAs medlemmer vil overveje at søge job i nabokommunen, hvis den tilbyder højere lokalløn.
Kilde: FOA medlemsundersøgelse, december 2021
Kompetencer honoreres ikke
Opsigelsen af forhåndsaftalen skabte store frustrationer blandt personalet, husker Anna Jensen, der er fællestillidsrepræsentant i Greve og kalder det bekymrende, at kommunen ligger så lavt.
”Jeg argumenterer med, at det er knaldhamrende dygtige medarbejdere, og hvis vi skal fastholde dem, bliver vi nødt til at honorere dem. Det bliver kun sværere at skaffe faglært personale,” siger Anne Jensen og tilføjer, at mange ansatte er bevidste om større tillæg i andre kommuner.
”Hvis kommunen vil fastholde de knaldhamrende dygtige medarbejdere, er den nødt til at honorere dem. Vi skal blandt andet honorere medarbejdere, der har været her i mange år. Derfor har jeg indstillet til Greve Kommune et fastholdelsestillæg på 10.000 kroner om året, som skal gøre det lettere at fastholde personale,” siger Anne Jensen, fællestillidsrepræsentant i Greve.
Anna Cathrine Leth Christiansen
Greve: Hjemmeplejen var for dyr
I Greve Kommune forklarer Martin Nordentoft Rasmussen, centerchef for Sundhed og Pleje, at den tidligere forhåndsaftale betød, at den kommunale hjemmepleje ikke var konkurrencedygtig med private aktører.
”Den kommunale hjemmepleje var for dyr, fordi vi havde en meget gunstig forhåndsaftale, som blev lavet på et tidspunkt, hvor det var stort set umuligt at skaffe personale. Vi var nødt til at opsige aftalen for at kunne konkurrere med de private aktører og dermed også fremadrettet have en kommunal hjemmepleje,” siger han.
- Er du bekymret for, at Greve Kommune kan få endnu sværere ved at fastholde og rekruttere personale, når lønnen er lav sammenlignet med mange andre kommuner?
”Ja, lønnen har naturligvis en betydning. Men jeg oplever ikke, at Greve har hverken større eller mindre udfordringer end andre kommuner. Kontinuitet, fleksibilitet og kompetenceudvikling betyder også meget, og hvor ofte man skal arbejde i weekenden. Her i Greve skal man kun arbejde hver tredje weekend,” siger Martin Nordentoft Rasmussen.
Centerchefen fortæller samtidig, at han forventer at forhandle en ny forhåndsaftale på plads med FOA Roskilde i løbet af første kvartal, men at kommunen som udgangspunkt har ”samme lønpose som i dag”.
Disse tillæg findes i Roskilde
I Roskilde Kommune får en social- og sundhedsassistent i gennemsnit 18.912 kroner mere i lokalløn om året sammenlignet med nabokommunen Greve. For social- og sundhedshjælpere er forskellen 9.732 kroner.
Forhåndsaftalen for social- og sundhedspersonale i Roskilde Kommune sikrer følgende årlige tillæg (omregnet til nutidskroner):
- Ansatte i socialpsykiatrien 12.238 kroner
- Ansatte på demensafsnit eller skærmet enhed 11.655 kroner
- Ansatte på rehabiliteringscenter 8.742 kroner
- Forflytningsvejledere og inkontinensansvarlige 9.616 kroner
- Planlæggere 17.483 kroner
- Uddannede Marte Meo-vejledere 11.655 kroner
- Fastholdelsestillæg: Fastansat faglært personale omfattet af forhåndsaftalen får et årligt tillæg på 7.722 kroner. Efter syv års ansættelse opnås yderligere et årligt tillæg på 5.099 kroner.
”Jeg tror, vi har lettere ved at Fastholde medarbejdere, fordi folk bliver belønnet for at udvikle sig og påtage sig særlige funktioner. Men vi har også svært ved at rekruttere, og de færreste ved, at vi har gode tillæg sammenlignet med mange andre kommuner,” siger Tina Dybro, fællestillidsrepræsentant i Roskilde.
Anna Cathrine Leth Christiansen
Hvad er lokalløn?
Lokalløn er den del af din løn, som forhandles lokalt mellem FOA og kommunen eller regionen. Lokalløn kan gives som tillæg for særlige kompetencer eller funktioner eller som et engangsbeløb (bonus).
Hvordan får man lokalløn?
I en række kommuner og regioner er der forhåndsaftaler, som er forhandlet mellem FOA og arbejdsgiverne.
Forhåndsaftalerne giver ekstra tillæg for særlige funktioner og/eller kompetencer. Det kan for eksempel være tillæg til praktik- og forflytningsvejledere og fastholdelsesbonus til medarbejdere, der har været ansat i et givent antal år.
Lokale tillæg og engangsbeløb kan også gives efter individuelle forhandlinger ved den årlige lønforhandling. Det kan være til medarbejdere, der har fået nye kompetencer efter videreuddannelse, eller hvis man har fået nye opgaver og ansvarsområder.
Hvor kommer pengene fra?
For godt 30 år siden besluttede man, at en mindre del af offentligt ansattes løn skulle forhandles lokalt. De enkelte faggrupper finansierede selv ordningen ved at give afkald på midler fra de centralt aftalte overenskomster.
Nogle faggrupper skød flere penge ind til lokalløn end andre – særligt mandsdominerede faglærte grupper som tekniske servicemedarbejdere lagde meget, mens for eksempel social- og sundhedsmedarbejdere lagde lidt under syv procent ind samlet.
Kilde: FOA Overenskomst