Annonce

Portrætbillede af Reiner Burgwald

Debat 

Klumme: Tillykke med en god lokalaftale


Med den belastning, man udsættes for, er to pauser et beskedent krav, skriver sektorformand for Teknik- og servicesektoren, Reiner Burgwald, i denne klumme.

Annonce

Sektorformand Reiner Burgwald slår et slag for lokalaftaler, og fremhæver de gode resultater fra region Midtjylland. Malte Kristiansen

Af Reiner Burgwald
Sektorformand

Annonce

Tak for gode faggruppelandsmøder og for det engagement, som tillidsrepræsentanter lagde for dagen. Der har været mange gode debatter i vores otte faggrupper, og jeg håber, de 170 deltagere har fået god inspiration til den kommende tids arbejde til gavn for kollegerne.

En TR fra FOA Ambulance spurgte, hvorfor vi ikke gør mere ud af at fortælle om den fremragende lokalaftale, der er indgået i Region Midtjylland. God pointe!

Hjemtagelsen af ambulancedriften i regionerne har stået på i nogle år, og tendensen fortsætter. Det berører alle ansatte – enten direkte eller fordi det føles utrygt ikke at kende ens fremtidige vilkår. De overenskomstmæssige vilkår kender vi. Men der, hvor forholdene er forskellige fra de hidtidige, skal vi naturligvis gå efter at få gode lokalaftaler på plads.

Flere forhold er lykkedes at få landet i Region Midtjylland – med hjælp fra kollegerne i 3F. Dels er der bedre vilkår for de elever og ST-personale, der overgår til regionen, men særligt lønindplaceringen og en bedre pausebestemmelse end de vilkår, der fremgår af overenskomsten, skal fremhæves.

Ved OK21 var en bedre pausebestemmelse et centralt krav. Det lykkedes kun i begrænset omfang. I Region Midtjylland er det nu aftalt, at der skal være to pauser på en vagt, og regionen har som mål, at dette sker på 75 procent af vagterne i ambulancerne og på 85 procent af ST-bilerne.

Med den belastning, man udsættes for, er to pauser et beskedent krav. Arbejde må gerne belaste os, men skal også udvikle og inspirere og under ingen omstændigheder nedbryde os. Tillykke med en god aftale og lad os få mere af den slags.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev